DØDSSTRAF | I weekenden meddelte myndighederne i Hviderusland, at man havde gennemført henrettelserne af to unge mænd, der var dømt for at stå bag en terrorbombe i Minsk sidste år. Henrettelserne har mødt massiv international kritik.

Søndag den 18. marts blev det officielt meddelt, at Hviderusland nu har gennemført henrettelserne af både Vladislav Kovaljov og Dmitrij Kanavalov, der begge var dømt for at gennemføre terrorbombningen af Minsk-metro den 11. april sidste år, som kostede 15 mennesker livet og sårede flere hundrede. Henrettelserne kommer få dage efter at præsident Alexandr Lukasjenko i statsmedier afviste at benåde de to unge mænd.

EU har, med den høje repræsentant Cathrine Ashton i spidsen, været hurtig til at fordømme henrettelserne, og har også endnu engang opfordret Hviderusland til at indføre et moratorium på eksekveringen af dødsstraffe som et første skridt på vejen til en egentlig afskaffelse af strafformen.

Hviderusland er i dag det eneste europæiske land, der idømmer og eksekverer dødsstraf i både krigs- og fredstid. Ifølge hviderussisk lov oplyses fanger idømt dødsstraf først om deres forestående henrettelse umiddelbart før, den faktisk skal finde sted. Henrettelsen foretages med et pistolskud i baghovedet. Herefter begraves ligene i al hemmelighed, og henrettedes pårørende oplyses alene om, at henrettelsen har fundet sted. Der gives således ikke oplysninger om, hvor henrettede er begravet.

Mulig afskaffelse af dødsstraffen?
Hviderussiske myndigheder er meget hemmelighedsfulde med, hvor mange der hvert år henrettes, selvom det er oplyst, at landet med ca. ti mio. indbyggere mellem 1996 og 2001 henrettede ca. 130 mennesker. Europarådet har flere gange fordømt Hvideruslands brug af dødsstraf.

I 1996 stemte 80,44 % af hviderusserne imod en afskaffelse af dødsstraffen, men dengang var det kun muligt at idømme fængselsstraf i op til 15 år. Siden da er der åbnet for fængsel på livstid, og antallet af forbrydelser, der kan medføre dødsstraf, er skåret ned, ligesom børn, ældre, kvinder og psykisk syge ikke længere kan dømmes til døden. Lukasjenko har tidligere givet nogle benådninger for dødsstrafsdømte, og landets forfatningsdomstol har udtalt, at dødsstraffens fortsatte eksistens alene er på midlertidig basis.

Lukasjenko har tidligere luftet tanker om, at der vil blive afholdt en oplysningskampagne, inden der afholdes en ny folkeafstemning om dødsstraffens videre eksistens. Dette, mener Lukasjenko, er nødvendigt, hvis resultatet skal blive et andet, end det man opnåede i 1996.

Der har været omfattende kritik af den retssag, der førte til domfældelsen af Vladislav Kovaljov og Dmitrij Kanavalov.

Radio Free Europe 18/3

Jonathan Nielsen har tidligere boet og studeret i Hviderusland og har gennemført en række projekter i landet. Han har rådgivet både dansk presse og internationale diplomater om hviderussiske forhold, og arbejder til hverdag som politisk konsulent på Christiansborg.

Af Jonathan Nielsen