BANKSKANDALE | Danske Banks filial i Estland, som har bragt Estland i danske mediers søgelys i flere år, lukkede helt i efteråret 2019. Omtrent samtidig begik dens tidligere direktør uventet selvmord. Forsøg fra bankens hovedsæde på at gøre skandalen til først og fremmest et estisk problem har naturligt nok ført til en modreaktion og ikke kun fra estisk side, men også fra danske mediers. Et af Estlands regerings partier har også brugt sagen politisk, ikke internationalt, men indenrigs.

1. oktober i år blev dagen, hvor Danske Banks filial i Estland blev nedlagt, efter at Estlands finanstilsyn i februar havde givet banken påbud om at lukke efter senest otte måneder. Symbolsk blev der vist billeder i medierne af bogstaver fra ordet ”Danske Bank”, som lå nedtaget foran bygningen. Godt en uge før havde bankens estiske direktør i årene 2006-2015, Aivar Rehe, begået selvmord. Dette til trods for, at Aivar Rehe – i modsætning til Thomas Borgen (hele koncernens direktør) og adskillige af Rehes medarbejdere i den estiske filial – ikke var sigtet i sagen.

Bankfilialens berygtede afdeling for ikke-residenter, som har betjent de primært russiske rigmænd, der menes at have hvidvasket de mange milliarder euro, var dog allerede blevet lukket i 2015. Dette skete efter et påbud fra Estlands finanstilsyn om at overholde hvidvask-reglerne. Bankens lokale estiske erhvervskunder vil fremover blive betjent af bankens filial i Litauen, mens de private låntagere i november er blevet overtaget af en mindre, estisk bank, LHV.

Den tidligere direktørs selvmord
En længere artikel i den estiske ugeavis Eesti Ekspress (som nærmest svarer til Weekendavisen, hvor dens stifter også var i praktik for 30 år siden) i november skrev om Danske Bank sagen og især personen Aivar Rehe. Han tilhørte den generation, som var ung, da Estland genvandt sin selvstændighed i 1991 og har haft en imponerende karriere, mest i banker, men han har også været chef for Estlands skattevæsen i et par år. Journalisten havde talt med adskillige, der havde kendt ham personligt, og de var alle forundrede over, at han kunne havne i den situation at være chef for den bankfilial, hvor disse lyssky aktiviteter foregik.

Der er ingen direkte svar på baggrunden for selvmordet, men det skinner igennem i artiklen, at det sandsynligvis har været den skade for hans ry og rygte, som sagen uvægerligt havde givet ham, og hans vanskeligheder med at få et nyt lederjob i den forbindelse, selv uden for bankverdenen. Estlands finanstilsyn skal have advaret potentielle arbejdsgivere mod dette, til trods for at han ikke var sigtet i sagen. Der var heller ikke noget, der tydede på, at han ville blive sigtet.

Det sidste kan jo undre, når man tager i betragtning, at han jo også må have vidst, hvor bankens store overskud kom fra. Banken var en lille spiller på det estiske marked, hvor de to store svenske banker Swedbank og SEB efter opkøb for en snes år siden næsten har duopol, med tilsammen langt over halvdelen af bankmarkedet. Filialen fulgte med, da Danske Bank købte den finske bank Sampo, som den før var filial af. På samme måde som det virker uforståeligt, at toppen i København ikke undrede sig mere over, at 10% af koncernens overskud kom fra en lille filial med 0,3% af bankens volumen, må også den estiske filials ledelse have vidst besked om baggrunden for de store overskud.

Artiklens journalist har også besøgt København og noterer sig Danske Bank koncernens PR-strategi, med at sige ”Estland” så ofte som muligt i svaret, når nogen spørger om hvidvask. Men han talte også med den danske journalist John Hansen fra Politiken og fik svaret, at de danske medier ikke var hoppet på den – det var ikke en sag, som banken kunne ”tørre af” på Estland. Det nævnes i artiklen, at estiske forretningsfolk i udlandet møder ny skepsis på grund af sagen, men også at det uafhængige internationale Basel-index for hvidvask-risiko sætter Estland på en international førsteplads for mindst risiko for hvidvask, mens Danmark er nr. 14 på listen.

Det danske finanstilsyn og det estiske finanstilsyn er dog uenige om, hvor ansvaret for at det kunne komme så vidt ligger. Det estiske finanstilsyn mener, at det danske alt for længe handlede med ”silkehandsker” over for Danske Bank, hvis estiske filial det estiske tilsyn havde undersøgt adskillige gange i de år hvidvasken foregik og videregivet de urovækkende resultater til København. Hvorimod det danske finanstilsyn mener, at de har handlet korrekt. Måske kan de faktisk begge have ret, for det er muligt, at EU-reglerne om finanstilsyn for filialer af andre landes banker i et medlemsland ikke er klare og detaljerede nok.

Uventet politisk brug af sagen
Estlands nuværende regering har i sit godt halve år ved magten været præget af indre spændinger mellem det højrepopulistiske EKRE og de to koalitionspartnere. Flere af EKRE’s ministre har måttet gå af efter skandaler. Finansminister Martin Helme er fra EKRE og på baggrund af de skandaler, der har omgivet flere af de øvrige politikere fra partiet, vakte hans initiativ på et besøg i USA i efteråret lidt mere positiv genklang i medierne. Han besøgte et amerikansk advokatbureau og diskuterede der muligheden for, at Estland kunne få del i de mange millioner i bøde som Danske Bank formentlig kommer til at betale til USA. Det skulle der være mulighed for, hvis Estland samarbejder med USA om efterforskningen. Der var dog også kritiske røster, som advarede om risikoen for brud på Estlands grundlov, hvis USA fik for frie hænder.

Men udover muligheden for at få del i pengene fra bøden til Estlands statskasse som kompensation for tabet af anseelse, så er der også en ren indenrigspolitisk side af sagen for EKRE. Partiet har som tilsvarende højrepopulistiske partier i Ungarn og Polen ønsket udskiftninger af personer i landets juridiske system. Den kvindelige chef for statsanklagemyndigheden, Lavly Perling, ønskede partiet ikke skulle fortsætte på hendes post, efter at hendes embedsperiode på fem år udløb i efteråret. Dette til trods for at udnævnelsen hører under Justitsministeriet, hvis minister ikke er fra EKRE, og at ministeren selv egentlig havde besluttet, at Lavly Perling skulle fortsætte yderligere fem år.

Oprindeligt var EKRE’s argument for at finde en anden kandidat, at Perling skulle have afvist sager, hvor EKRE-medlemmer var skadelidte og at hendes mand er vicechef i sikkerhedspolitiet (KAPO). Men med Danske Bank sagen blev også hendes påståede passivitet i den sag brugt som argument af EKRE. Koalitionspartnerne var ikke enige, men formentlig som en politisk studehandel for at få endnu en skandaleramt EKRE minister til at gå af, besluttede justitsministeren, at Perling ikke skulle forlænges, men at hun foreløbig fortsætter som konstitueret i sin hidtidige stilling.

Til trods for pressens negative omtale af Danske Banks forsøg på at gøre sagen til et primært estisk problem, og de to landes finanstilsyns fortsatte uenighed om ansvarsfordelingen, så har ingen politikere – heller ikke fra EKRE – forsøgt at skabe en stemning mod Danmark generelt. Tværtimod blev fejringen af Dannebrogs 800-års jubilæum i Tallinn og HM Dronningens besøg i sommer positivt modtaget af stort set alle og har også i Danmark gjort, at Estland blev nævnt i anden forbindelse end Danske Bank sagen.