I juli 2009 blev den dengang kun 33-årige Nils Ušakovs borgmester for Rigas godt 700.000 indbyggere. Ušakovs tilhører det russisktalende mindretal i Letland. rØST mødte ham på borgmesterkontoret til en samtale om økonomi, turisme og forholdet til EU og Rusland.

rØST: Den internationale presse, og det gælder både i Øst- og i Vesteuropa, har gjort meget ud af din russiske etnicitet. Er du ked af at være kendt som den russiske borgmester i Riga?

Nils Ušakovs: Nej, jeg er ikke ked af at være den russiske borgmester i Riga, selvom jeg ville foretrække at være kendt for mine handlinger som borgmester frem for min etnicitet eller min unge alder. Når det er sagt, så er en russisktalende borgmester et vigtigt skridt for integrationen af det russisktalende mindretal i Letland. Det er det vigtige i dette perspektiv. Vi kommer til at se flere russisktalende letter gøre karriere i byens administration. Men mine handlinger som borgmester har ikke noget at gøre med, at jeg er etnisk russer. Jeg er borgmester for alle i byen.

rØST: Flere vi har talt med i de baltiske lande udtrykker frygt for Rusland. Lektor Mindaugas Jurkynas fra universitetet i Vilnius (Litauen) siger endda, at frygten for Rusland er det kit, der binder Baltikum sammen til en region. Er det en frygt, du forstår og i givet fald, måske endda deler?

Nils Ušakovs: Det er vigtigt at forstå, at årsagerne til denne frygt skal søges i manglende kendskab til hinanden, og det faktum, at mange politikere fra begge sider, dvs. både fra Letland og Rusland, har misbrugt frygten i deres indenrigspolitiske anliggender. Det har betydet opbygningen af nogle stereotyper, som vi må gøre op med.

rØST: Riga bliver styret af en koalition mellem dit parti, det centrum-venstre orienterede ”Harmony Center”, og det centrum-liberale parti ”Latvia First Party/Latvian Way”. Harmony Center kæmper især det russiske mindretals interesser. Får I ene og alene russiske stemmer?

Nils Ušakovs: Nej, for første gang siden uafhængigheden i 1991 var det ikke kun russere, der stemte på os ved valget i 2009. Op til en af tredjedel af vores stemmer kom fra letter. Omvendt fik nogle af de lettiske partier også russiske stemmer. Så for første gang stemte befolkningen på partiprogrammer og ikke kun efter etnicitet.

rØST: Hvordan er samlivet mellem letter og russere i det daglige?

Nils Ušakovs: I det daglige er det absolut okay. Letland har en af Europas højeste rater af blandede ægteskaber, mange flere end i Belgien for eksempel, og man kan ikke afgøre etnicitet alene på efternavnet. En lette kan sagtens have et slavisk efternavn og omvendt kan en russer have et lettisk. Vi lever sammen, i det mindste i byerne. Ude på landet lever til gengæld kun letter.

rØST: Hvordan vælger du sprog, når du for eksempel besøger en butik?

Nils Ušakovs: Det afhænger af mange ting. For eksempel det sprog jeg talte, lige inden jeg kom ind i butikken. Hvis jeg talte lettisk med nogen uden for butikken, så vil jeg formentlig også tale lettisk med sælgeren.

rØST: Så begge sprog er lige accepteret?

Nils Ušakovs: Ja, du kan ikke finde et godt arbejde, med mindre du kan begge sprog. Nogle gange er russisktalende unge derfor bedre stillet end lettiske unge, fordi de russisktalende er bedre til lettisk, end letterne nogle gange er til russisk.

rØST: I forhold til det faktum, at 65 % af Rigas befolkning er russisktalende, er det påfaldende, at man ikke ser russiske gadeskilte i det offentlige rum. Hvorfor har indfører I ikke tosprogede gadeskilte?

Nils Ušakovs: Det er et meget følsomt emne, især for letterne. Det har noget med historien at gøre. I dag er det et tabu. Før i tiden havde vi tresprogede skilte: lettisk, russisk og tysk. Mange gader havde endda forskellige navne på de tre sprog. Der er ingen regel i dag, der siger, at man ikke må have russiske skilte; den lettiske tekst skal bare være størst. Men vi gør det ikke, fordi det er et tabu.

rØST: Hvordan har den økonomiske krise ramt Riga?

Nils Ušakovs: I 2008 havde vi et budget på 600 mio. lats (6,3 mia. kr.); nu er vi nede på 400 mio. lats (4,2 mia. kr). Det betyder, at vi skal prioritere. Vi vil bruge penge på at renovere skoler, fordi priserne er lave nu. Vi vil gøre det nemmere for udenlandske investorer at investere i Riga, og så vil vi bruge penge på, at markedsføre Riga som turistdestination.

rØST: Riga har i flere år været hjemsøgt af unge britiske mænd, der udnytter den billige alkohol og måske også de billige kvinder til at sikre polterabendens succes. Du har for nylig kaldt til kamp mod denne form for turisme. Hvordan ønsker du i stedet at brande Riga?

Nils Ušakovs: For første gang siden 1991 bruger vi penge på at brande Riga i udlandet. Jeg har set, hvordan Skt. Petersborg og Tallinn har gjort det, og det skal vi nu også i gang med. Vi planlægger blandt andet en operafestival, en sangfestival og en masse andre aktiviteter. Det handler ikke om at reducere antallet af polterabender, men om at øge antallet af andre turister. Vi vil især markedsføre os overfor russere, skandinaver, tyskere og briter. For skandinaver og briter kan det være interessant, at vi har et rigtig godt sundhedssystem, som ikke er særligt dyrt.

rØST: Så sundhedsturisme kan være en vej frem?

Nils Ušakovs: Ja

rØST: Hvordan ønsker du Rigas image skal være i udlandet?

Nils Ušakovs: Riga er og skal være en bro mellem Øst og Vest, mellem EU og Rusland. Vi kan kommunikere både med EU og Rusland. Og når jeg siger kommunikere, så mener jeg ikke bare, at vi kan sproget, men også har et kendskab til kulturerne. Det er en unik kompetence. Enten udnytter vi den og er en bro mellem Øst og Vest, eller også bliver vi glemt af begge sider, fordi ingen har brug for os.

rØST: Du har studeret i Danmark. Har du nogle erfaringer derfra, som du kan udnytte i dag?

Nils Ušakovs: I Danmark findes der kun socialdemokratiske partier, hvis man sammenligner med Letland. I Letland bliver man hurtigt sat i bås som kommunist, hvis man hører hjemme på venstrefløjen. Socialdemokratisk politik handler ikke kun om at give til de fattige, men om at investere penge de steder, der gavner økonomien. F.eks. i uddannelsessystemet. Her kan vi lære meget af Danmark. I Letland er uddannelsessystemet ikke så godt som i Danmark, men det er fordi vi ikke har brugt nok penge på det.

rØST: Hr. Ušakovs, vi takker for interviewet.

Af JP