En minimalistisk regeringsrokade i Ungarn

Ungarns nationalkonservative styre er nået halvvejs i sin valgperiode. Premierministeren Viktor Orbán har længe overvejet en ministerrokade. Første gang, han nævnte den, var i et interview i et regionalt dagblad den 13. April 2012. Rokaden lod vente på sig, og det kan skyldes flere omstændigheder herunder skandalen omkring Præsident Schmitt’s doktorafhandling, som endte med, at Schmitt trak sig fra posten. Fra flere sider rapporteres desuden, at Orbáns ministeremner tøvede med at tage imod tilbuddet fra regeringschefen om ministerposter, før deres respektive krav blev indfriet.

Superministerier og magtkoncentration
Siden 2010 har der været en ny regeringsstruktur i Ungarn, hvor flere områder er samlet i såkaldte superministerier. I forhold til den europæiske tradition, hvor de forskellige ministerier er sidestillede og forholdsvis uafhængige af hinanden, har den ”nye ungarske model”, Orbán og justitsminister Navracsics’s opfindelse, en mere centraliseret opbygning.

Der er 10 ministre (to uden portefølje), 8 ministerier, hvoraf ca. fem kan betragtes som superministerier (se faktaboks nedenfor). Og øverst er premierministeren, som ikke blot fastlægger de generelle retningslinjer for regeringens politik, men også kan påvirke udformningen af enkelte lovforslag.

Et godt eksempel er ”Ministeriet for nationale ressourcer”, som i de fleste andre lande ville danne 5-6 selvstændige ministerier. I Orbáns regering dækker dette ministerium flere vigtige områder, såsom sundhed, social- og familiepolitik, ungepolitik, undervisning/uddannelse, kultur og sport. Disse ”underministerier” ledes ikke af viceministre, men derimod af såkaldte ”statssekretærer”, som refererer til ministeren. Udover disse politisk udpegede embedsmænd er der to yderligere statssekretærer, den ene er departementschef og den anden står for koordinationen med parlamentet.

Orbáns præst ny superminister
Det ovennævnte superministerium for ”nationale ressourcer” var indtil midten af maj ledet af Miklós Réthelyi, dr.med., universitetsprofessor og af mange betegnes som en loyal og pragmatisk embedsmand, der holdte sig langt væk fra politisk spin. Han meddelte imidlertid for en uge siden, mens Viktor Orbán var på officielt besøg i Kazakhstan, sit ønske om at træde tilbage.

Regeringschefen sendte så besked fra udlandet, at posten overtages af Zoltán Balog, Orbáns personlige præst, der kommer fra et embede som statssekretær i Justitsministeriet. Hans ansvarsområde var her ”romaernes integration”, men analytikere kan ikke finde nogle vigtige initiativer, som kunne betegne hans embedsperiode der.

Der er flere reformer i gang og på vej i Ministeriet for nationale ressourcer, blandt andet nationalisering af skoleområdet, og eksperter diskuterer, hvilke udskiftninger der vil ske på satssekretærniveau. Balog forventes at forfølge en mere fokuseret politisk linje end sin forgænger og har meddelt, at ministeriets navn bliver ændret til ”Ministerium for Humane Ressourcer”.

Indpisker bliver ny central koordinator
Den anden vigtige ændring er, at Fidesz’ dynamiske gruppeformand János Lázár bliver udnævnt til statssekretær i statsministeriet, og hans ansvarsområde udvides med en funktion af koordinering mellem ministerierne. Det regeringsvenlige dagblad Magyar Hirlap har oplysninger om, at denne funktion skal sikre Orbán en større kontrol over ministeriernes lovgivningsarbejde. János Lázár er den rigtige mand til posten, eftersom han har bevist sine evner som Orbáns ”indpisker” i gruppeformandsrollen. Det er et tydeligt tegn på, at Orbán fortsat vil samle magten om sin egen person.

HVG og andre nyhedsmedier har peget på, at ansvaret for efterretningstjenesterne også flyttes over til den nyudnævnte János Lázár, men det er endnu ikke blevet bekræftet.

Antal Rogán bliver ny gruppeformand for den enorme Fidesz-fraktion, og han forventes at gøre det som en samlende figur i en mildere, kompromissøgende stil. Han er dog også kendt for sine kontroversielle lovforslag, og er bl.a. ophavsmand til den internationalt omdiskuterede medielov.

Statsministeriet bliver desuden yderligere forstærket med en statssekretær for juridiske anliggender – Tibor György – og med en anden statssekretær for premierministerens forbindelser og opgaver i udlandet, Péter Szijjártó, der fungerer som Orbáns ordfører indtil udgangen af maj.

Internationalt anerkendt ny ‘IMF-forhandlingsminister’ – uden portefølje
Det var Mihály Varga, tidligere finansminister i Orbáns regering 1998-2002, som brugte den længste betænkningstid, før han takkede ja til en ministerpost uden portefølje. Han efterfølger Tamás Fellegi og får ansvaret for de kommende forhandlinger med IMF. Hans udnævnelse blev modtaget med betydelig lettelse i internationale finansielle kredse, han er uden tvivl en bredt anerkendt politiker.

På den anden side står György Matolcsy, Ungarns minister for nationaløkonomi, som bliver siddende i sit embede. Det kan tænkes, at han kommer til at forvolde en del hovedpine for Varga, som skal balancere mellem IMF’s og EU’s krav og Matolcsy’s uheldigt sammenflikkede økonomiske politik.

Ifølge den politiske analytiker Zoltán Somogyi er det sandsynligt, at Varga har fået stillet Matolcsy’s ministerium i udsigt, som tak for de ”snart” afsluttede forhandlinger med Valutafonden. Ellers er det svært at forestille sig, at han ville påtage sig en opgave af så midlertidig karakter. Socialistpartiet fra oppositionen har tidligere krævet Matolcsy’s afgang, og de er langt fra de eneste, som har ytret utilfredshed med regeringens økonomiske politik.

“Fortsat usikkerhed, magtkoncentration og mangel på faglighed”
Den finansielle ekspert Péter Róna i ATVs baggrundsprogram ”Egyenes beszéd” har eksempelvis udtalt, at der mangler faglighed bag regeringens økonomiske politik. Der er ingen spor af konsekvensundersøgelser, som man almindeligvis bruger til forberedelse af – og argumentering for nye tiltag og lovforslag som øget beskatning m.m.. Alle love bliver hastet igennem.

Ved siden af den tydelige politiske vilje savner Róna egentlig faglig ekspertise. Den økonomiske politik virker ikke, markedets tillid vil ikke vokse og IMF-støtte til Ungarn vil være forgæves, hvis regeringen ikke kan sikre vækst og solide finansielle konstruktioner.

Der er udsigt til en ny periode med regeringen i offensiven, men de fleste analytikere er enige om, at retningen er den samme, fortsat usikkerhed omkring den økonomiske politik, og fortsat magtkoncentration til fordel for Fidesz og Orbán. Med andre ord, ingen væsentlig forandring…