17 sider af Schmitts doktorafhandling er nemlig direkte kopierede, imens 180 af afhandlingens 215 sider er delvist kopierede fra andre værker. Og som den tidligere tyske forsvarsminister Karl Theodor zu Guttenberg allerede måtte sande i marts 2011, så kan det koste taburetten at snyde med sine papirer – og blive opdaget.
Opdaget
Schmitts lavine begyndte at rulle tilbage i januar, hvor nyhedssiden hvg.hu afslørede flere åbenlyse ligheder mellem Schmitts afhandling om den olympiske bevægelse og et andet værk. Dette satte gang i en undersøgelse på Semmelweis Universitetet i Budapest, en undersøgelse som den 29. marts resulterede i fratagelsen af præsidentens doktortitel.
Schmitt er tidligere OL-guldvinder i fægtning, og har været medlem af den Internationale Olympiske Komité siden 1983. Efter kommunismens fald tilpassede Schmitt sig de nye politiske realiteter i Ungarn og meldte sig ind i det nuværende regeringsparti Fidesz, for hvem han var parlamentariker indtil han blev udpeget af parlamentet som præsident i 2010.
Sam-arbejdsom præsident
Præsidentposten i Ungarn er i store træk repræsentativ, men tidligere præsidenter har dog fra tid til anden benyttet deres magt til at sende lovgivning af for ringe kvalitet tilbage til genbehandling i parlamentet eller til forfatningsdomstolen. Det lovede Schmitt imidlertid i forbindelse med partiet Fidesz’ magtovertagelse, at han ikke ville. Han ville hjælpe sit parti og sin regering, og ikke være en hæmsko.
Det løfte har han overholdt. I Fidesz-regeringens første 18 måneder har Schmitt ikke sendt et eneste af regeringens 365 hastelovforslag tilbage, selvom nogle af lovene siden er stødt på modstand hos blandt andet Europarådet og EU-Kommissionen, der ikke mener at alle lovene harmonerer med Menneskerettighederne eller EU-lovgivningen.
Hvad så nu?
Det vil sandsynligvis aldrig komme som en velsignelse for en premierminister, at en præsident og partikammerat falder hårdt. Men premierminister Viktor Orban kan trøste sig med, at hans regering med dens absolutte flertal fuldstændig frit kan vælge, hvem den nu vil have som præsident.
På samme tid kan Orban overfor EU-Kommissionen sige: vi har da masser af pressefrihed, se selv, hvordan præsidenten blev fældet af et internetmedie.
