Bosnien Hercegovina

I november 2025 er det 30 år siden krigen i Bosnien fandt sin afslutning. Med afsæt i Peter Ingemanns aktuelle dokumentar, ’Balkan i Flammer’, opridser Anders Stubkjær de tre dimensioner, der udgør relationen mellem Danmark og Bosnien i dag

De efterladte kvinders kamp for retfærdighed. En haltende undervisning i folkedrab. Og et land, der politisk er ved at falde fra hinanden. 30 år efter folkedrabet i Srebrenica er Bosnien et land, hvor udfordringerne tårner sig op.

I ly af natten sprængte bosnisk-serbiske militsstyrker i maj 1993 moskéen Ferhadija i Bosnien-Hercegovinas næststørste by Banja Luka. I 2016 genåbnede Ferhadija, men tredive år efter krigens afslutning er skårene ikke klinket i den splittede nation.

På Bijeli Brijeg (Den Hvide Bakke) æres Mostars faldne parti- saner fra 2. Verdenskrig. Den gamle krig spøger stadig i den delte by i Hercegovina, hvor kroater og muslimer har levet skarpt opdelt siden borgerkrigen i 1990’erne.

Med Tonedøv har Morten Kvistgaard begået en velfortalt livs- og kærlighedshistorie, der udspiller sig i spændingsfeltet mellem det individualiserede og velfærdsorienterede Danmark, og det på næsten alle måder plagede bosniske samfund

Det er snart tre år siden, at Rusland med sin invasion af Ukraine forandrede Europa. I Bosnien-Hercegovina har lederen af Republika Srpska sat trumf på sin kamp mod landets euroatlantiske integration ved at knytte sig tættere til Putin. Spørgsmålet er, hvad Dodiks målsætning monstro er?