Trods stærk centralisering risikerer Bulgariens politiske system, vælgeradfærd og nationalisme ikke at gå i samme retning som Ungarn, vurderer ekspert. Niklas Tribolt har set nærmere på regeringspartiet GERB. Artiklen er bragt i samarbejde med Altinget | EU.

Under det seneste valg i 2009 og lokalvalgene i 2011 har Bulgarien oplevet en stærk centralisering under centrum-højre regeringspartiet GERB ledet af premierminister Bojko Borisov, der i dag sidder meget stærkt både nationalt og lokalt. Dette har vakt bekymringer i omverdenen, og mange frygter, at Bulgarien vil komme til at ligne Ungarn.

Historiker og Bulgarien-ekspert, Peder Kragh understreger imidlertid, at Bulgariens unge demokratiske søjler ikke er ved at vælte:

“Der er ikke umiddelbart noget i det politiske system, som peger i retning af, at Bulgarien skulle vælge samme retning som Ungarn”.

Han peger på, at for det første vil ingen i Bulgariens parlament indgå regeringssamarbejde med det mest nationalistiske parti, ATAKA. For det andet er ingen regering i Bulgarien blevet genvalgt siden Berlinmurens fald.

Det nationalistiske pendul svinger ikke i Ungarns retning
Forfatningsændringen i Ungarn implementeret ved nytårsskiftet har været i et politisk stormvejr fra EU og USA. Bekymringen over Ungarns højrenationalistiske drejning har været stor og landet risikerer sanktioner fra EU-Kommissionen.

Men kan Bulgarien havne i en tilsvarende situation? Vil vi se en grundlovsændring, der truer nationalbankens uafhængighed, samt situationen for pressefrihed og retsvæsen? Peder Kragh mener ikke, at EU snart vil se en ny østeuropæisk medlemsstat stå skoleret.

“I lighed med andre Balkan nationer spiller den nationale identitet også en afgørende rolle i Bulgarien, men i dagligdagen ikke er så markant som man kan se i flere af nabolandene”, siger Kragh.

Kragh eksemplificere dette ved at fremhæve, at nationalistiske mærkesager ikke vinder popularitet i hverken parlamentet eller ved stemmeurnerne:

“I det bulgarske parlament er det partiet ATAKA, som især slår på de nationale strenge og verbalt angriber romaer og tyrkere i landet. Imidlertid vil ingen andre partier indgå i et formaliseret samarbejde med dette parti. ATAKA ligger stabilt på omkring 10 procent af stemmerne, medens det tyrkisk dominerede Bevægelse for ret og frihed (DPS) til stadighed har oplevet en vælgerfremgang og ligger nærmere de 15 procent af stemmerne,” fortæller Kragh.

Lektor og cand. mag Søren Riishøj fra Syddansk Universitet tilslutter sig, at politisk nationalisme ikke har vind i sejlene i Bulgarien:

“Bulgarien har ét yderliggående nationalistisk parti, frem for alt ATAKA. Ellers er det mest populisme i den blødere variant”, fortæller Søren Riishøj.

Lav valgdeltagelse og konstant regeringsskifte
EU-kommisionen har påpeget en række problemstillinger i Bulgarien, som regeringsapparatet i hovedstaden Sofia skulle prioritere højere, herunder Bulgariens korruption. Korruption har været en forklaring på den lave stemmedeltagelse ved flere bulgarske valg – eksempelvis 60 procent ved parlamentsvalget i 2009. Men Peder Kragh fremhæver, at korruptionsomfanget ikke har skabt et demokratisk underskud i Bulgarien:

“Desværre har netop korruptionen også været medvirkende til at skabe en politikerlede i landet, hvilket tydeligt kan ses ved en lav stemmedeltagelse ved flere valg og et stadigt ønske om fornyelse blandt politikerne, hvilket har betydet at en siddende regering endnu ikke har klaret at genvinde et valg. Dette viser dog også at demokratiet fungerer i Bulgarien og valgsvindel ikke spiller en afgørende rolle”, fortæller han.

Svag presse
Ungarns højre-nationalistiske regering vedtog i 2010 en medielov, som siden er blevet kritiseret af EU for at bryde med pressens ytringsfrihed. Uanstændigt og politisk farvet indhold i medierne vil af et overvågende medienævn blive pålagt bøder og andre straffeformer.

Bulgarien har i høj grad en fri presse. Men Peder Kragh forklarer, hvorfor medierne til dels er skånet for offentlig kontrol:

“Mange bulgarske medier er af tabloidtypen, hvilket betyder at dybtgående artikler og dybdeborende journalistik ikke fylder specielt meget”.

Niklas Stribolt er cand.scient.pol og har tidligere fulgt bulgarsk politik tæt som praktikant på ambassaden i Sofia.

Artiklen er bragt i samarbejde med Altinget | EU. På Altinget | EU kan du dagligt læse artikler, der dækker EU og Danmarks rolle i det europæiske samarbejde. Læs mere på Altinget.dk

Af Niklas Stribolt