På den lange smalle landtange Neringa, som danner Litauens vestligste naturgrænse ud mod det baltiske hav, blev der for 16. år i træk afholdt sommerskole for unge europæiske filmskabere. I et interview med en af dette års undervisere, den danske instruktør og filmklipper Nanna Frank Møller, fremgår det her, hvilket levende, ungt filmmiljø, der eksisterer i Litauen.

I byen Juodkrante ligger et gammelt sovjetsanatorium, som i dag fungerer som hotel og går under navnet Hotel Azuolynas. Placeret midt i de smukke, lyse nåleskove og tæt ved de hvide strande, som løber langs Østersøen, kan hotellets gæster finde fred og ro. Bygningernes form og deres udsmykning fremstår store, tomme og hvidkalkede, ligesom de blev skabt i 1960’erne. Lyden i sanatoriet er rungende, fordi alt er lavet af beton. Indenfor lugter der fugtigt. De gamle væg-til-væg tæpper har måske ligget der lidt for længe.

Midt i dette scenarium har det Litauiske Akademi for Teater og Film (Lietuvos Muzikos ir Teatro Akademija) valgt at afholde dette års Summer Media Studio. Stedet er særligt egnet, idet der både er en almindelig biograf tilknyttet hotellet og en stor udendørs amfi-biograf. Her kan de omtrent 50 filmstuderende samles om sommeren og fordybe sig i at skabe film.

Selvom rammerne mindede instruktøren Nanna Frank Møller om en hensat tid, var det hendes indtryk, at deltagerne ved dette års filmsommerskole var en flok moderne, engagerede og ihærdige filmmennesker. I løbet af bare to uger formåede de studerende at præstere nogle meget fine kortfilm. Hvert filmhold, som blev sat sammen i løbet af den første dag, skulle nå at planlægge filmens forløb, caste, optage, klippe og lægge lyd. Afslutningsvis blev alle filmene vist for et større lokalt publikum, og bedømt i en konkurrence om: bedste film, klipning, instruktør, lyd, fotografi m.m. – helt i tråd med en rigtig filmprisuddeling.

”Det var ret fantastisk at se, hvordan der på så kort tid blev lavet nogle rigtig fine kortfilm. Som ung elev er man jo villig til at arbejde i 20 timer om dagen, så derfor kunne det lade sig gøre,” lyder det fra Nanna Frank Møller.

Tætpakket undervisning og hjertelighed
Hele den første uge bestod af skemalagt undervisning, hvor de otte indbudte undervisere fra henholdsvis Danmark, Sverige, Canada, Bulgarien, Finland og Litauen, fremlagde deres undervisning. I år fokuseredes undervisningen særligt på klipning, og det var et tætpakket program. I den første uge var der forelæsning mellem klokken 10-13. Efter frokost arbejdede de studerende med at udvikle deres idéer og gik til konsultationer hos underviserne. Hver aften blev der vist forskellige skemalagte film. I løbet af den anden uge gik arbejdet ud på at filme, loade og logge filmene, og til sidst gik klippeprocessen i gang, og der blev lagt lyd på.

Det var måske et urealistisk tætpakket program.

”Arrangørerne ville gerne give så meget undervisning som muligt. Vi arbejdede intenst fra 10 morgen til 23 aften eller mere, men det var der ingen, der blev slået ud af. Der herskede en fantastisk stemning. Det var en forsamling af mennesker der var rigtig glade for at være der,” fortæller Nanna Frank Møller.

Hver underviser havde nogenlunde frie hænder til at undervise som de ville. Det eneste kriterium, som hele tiden blev fremhævet af arrangørerne, var, at al kommunikation skulle foregå på engelsk. Både undervisningen og samtalerne grupperne imellem. Arrangørerne var meget opmærksomme på at fastholde, at det var en europæisk festival, som primært finansieres af EU-midler. For de unge spirende instruktører var det til tider en stor udfordring at få kommunikeret deres visioner klart på engelsk, men i sådanne situationer hjalp filmholdet hinanden, og fik så vidt muligt formuleret det hele på engelsk.

Fortællingens understrøm
Nanna Frank Møllers undervisning handlede om at forberede eleverne, så de selvstændigt forstod, hvordan filmen skulle tilrettelægges, optages og klippes. Det handler om, at de skal opnå at forstå at fange filmens sjæl. For at få rustet de studerende til dette, plejer hun at arbejde med dem i et tæt forløb. Det vil sige, at hun bruger meget tid sammen med de studerende i klipperummet. Hun samler dem gerne i mindre grupper og gennemgår en planlagt øvelse eller gennemgår eksempler på klip og diskuterer håndværket i en film.

Hun bruger også gerne lang tid på at dele tanker og følelser med eleverne omkring en films opbygning og planlægning. Sammen diskuteres det, hvilket motiv en film har, hvilken understrøm, der ligger i fortællingen, hvad der er interessant, hvad har man opnået hidtil, og hvad det næste skridt skal være. Målet er at få de studerende til selv at vide, hvad der virker eller ikke virker i en film.

Der var flere af de litauiske deltagere, der fortalte hende, at de ikke var vante til at blive inddraget og involveret så meget, men at de var meget glade for det. En havde sagt ”tak for din hjertelighed – tak fordi du giver af dig selv”.

Det var Nanna Frank Møllers indtryk, af de litauiske deltagere, i højere grad end for eksempel de lettiske deltagere, kommer ud af et skolesystem, der er hierarkisk opbygget. De litauiske deltagere virkede i højere grad vante til at blive talt til og irettesat af professorerne, fortæller hun. Til sammenligning virkede de lettiske studerende mere prægede af en skolegang, der mindede hende om den danske model.

Inspireret af Neringa
Dette års studerende valgte at lave film om meget forskellige emner, men i alle filmene var det synligt, at området, de befandt sig i, prægede deres fortællinger. Filmen ”The Dune Guards” (Klitternes vogtere) omhandlede naturens vilkår og området på Neringa, som er et naturreservat. Denne film blev belønnet med Neringa Kommunes Specialpris. Dertil var der en film, som omhandlede havnemiljøet og en film, der handlede om Neringa’s lokale vejrhaner.

Der var også en film, der var bygget op omkring et digt, som er skrevet af forfatteren Thomas Mann, som i årene mellem 1930 til 1932 havde sit sommerhus i den lille by Nida på Neringa, som dengang var besat af tyskere. Dertil blev der lavet en film, som handlede om frygten for at gøre det, man ikke tør, og der blev lavet en film om kærlighed mellem to unge, og en film om en dreng, der var meget overladt til sig selv, samt en film om processen i forbindelse med at lave dokumentarfilm.

Forinden havde nogle af underviserne diskuteret, hvorvidt der skulle være en afsluttende prisceremoni, eller om det var vigtigere at fokusere på processen, frem for resultatet. På sin vis var underviserne enige om, at processen var vigtigst, men ifølge Nanna Frank Møller var det positivt, at filmsommerskolen blev afsluttet ved en prisceremoni, fordi det blev tydeligt, at der med uddelingen fulgte en værdighed, som eleverne voksede med.

_______________________________________________________________

FAKTA:

The Summer Media Studio blev i år afholdt mellem d. 3. og 17. Juli 2011.

Deltagere kom fra Litauen, Letland, Finland, Slovakiet, Bulgarien, Italien, Holland, Tyskland, Grækenland og England. Sommerskolen har eksisteret siden år 1995. De første seks år under navnet Summer Video Studio. I år 2001 ansøgte arrangørerne om penge fra EU-fonden Socrates Erasmus, og fik tre års støtte. Herefter har The Summer Media Studio eksisteret ved hjælp af forskellige støttemidler fra bl.a. EUs Media Training Programme.

The Summer media Studio er en to uger lang workshop, organiseret og ledet af Inesa Kurklietyte, Monika Vebrate og Ruta Jekataite.

Man kan se film fra tidligere årgange på: www.summermediastudio.com/ og se billeder fra dette års sommerskole på: www.facebook.com/pages/Summer-Media-Studio11/220841244606794?sk=info

Sommerskolens hovedsponsor er Kodak.

Nanna Frank Møller (f. 1972). Uddannet filmklipper fra Den Danske Filmskole (1999). Derudover har hun også gået på skole i London ved London International Film School (1994). Hun har klippet over 30 film, de fleste dokumentarfilm. I 2007 debutterede hun som instruktør med filmen ”Someone like you”. Filmen vandt Grand Prix-prisen ved Kort- og Dokumentar Filmfestivalen i Odense. Samme år modtog Nanna Frank Møller Talentduen ved filmfestivalen i Leipzig.

In 2008 udkom Nanna Frank Møllers anden film ”Lets Be Together”, som omhandler en ung drengs ønsker om at blive en pige. Filmen gik verden rundt, og blev bl.a. vist i Litauen ved sidste års filmfestival “Nepatogus Kinas” (De ubelejlige film). I 2009 udkom Nanna Frank Møllers tredje film ”Shanghai Space”. En film, der handler om det fysiske og følelsesmæssige rum, som udfordres af de hurtigt voksende storbyer såsom Shanghai. Nanna Frank Møller arbejder hovedsagligt som instruktør og i perioder som filmklipper. To gange om året underviser hun på Den Danske Filmskole. Lige nu er hun i færd med at optage sin fjerde film ”Embracing the Dead”, som er en film om en retsmediciner.
_______________________________________________________________

Af Rikke Sofie Møller