DEMONSTRATION | I søndags – den 23. oktober – protesterede ti-tusindvis mod den ungarske regering under sloganet ‘en million for pressefrihed’.

Demonstranterne markerede deres modstand mod premierminister Viktor Orbans medielovgivning, skattesystemet og den generelle ulighed, og markeringen fandt sted i anledning af 55-året for det anti-sovjetiske oprør i Ungarn i 1956, som Sovjetunionen som bekendt nedkæmpede med tanks.

De ungarske dagblade Népszabadság og Magyar Nemzet var efter demonstrationen uenige om, hvorvidt der var tale om en bred manifestation af uvilje mod et uretfærdigt og autoritært styre, eller om der blot var tale om en ikke-repræsentativ flok af intellektuelle, studenter og mod-kulturpersonligheder, utilfredse med den nuværende regering.

Demonstrationen blev blandt andet indkaldt via Facebook. I følge arrangørerne var der 100.000 til stede ved demonstrationen.

Demonstrationens Facebook-side

Presseurop, 24/10

CBS, 23/10

Af MBL