VALGRESULTAT | Præsidentkandidat Rosen Plevneliev fra centrum-højre partiet GERB har i dag (30/10) med over halvdelen af de afgivne stemmer vundet anden valgrunde, og kan fra 1. januar 2012 intage præsidentstolen i Sofia. Han fik 53,8 pct. imod 46,2 pct. fra socialisternes Ivajlo Kalfin.

Efter dagens stemmeafgivelse, der ligeledes var lokalvalg, sidder GERB desuden på magten i de fire største byer i landet og partiet har desuden flertal i parlamentet under premierminister Bojko Borisov.

Rosen Plevneliev har siden parlamentsvalget i 2009 været minister for regional udvikling, og undersøgelser har vist, at han fra 2010 til 2011 var regeringens mest populære minister, blandt andet pga opprioritering af forsinkede infrastrukturprojekter.

Stemmedeltagelsen var ved første runde 51,8 pct, mens dagens anden valgrunde havde deltagelse af 47 pct af de stemmeberettigede.

Novinite 30/10

Novinite 30/10

Af KFH