KUNST | Tre kunstnere fra Aserbajdsjan har netop forladt København. Her beretter Annika Mogensen om mødet med de tre aserbajdsjanere Ata, Azad og Ayxan. Et møde der handlede om Øst og Vest, hvad vi kan lære af hinanden og om det, at være kritisk uden at være politisk.
”Når folk i Vesteuropa kigger mod øst, ser de bare grå. Men når de så kommer tættere på, så ser de en masse forskellige, smukke farver. Vi må forstærke de farver! Vesten må også se farverne langt væk fra”, forklarer Azad fra Aserbajdsjan. Han holder oplæg om sit projekt. Et projekt han har med sine to venner Ata og Ayhan.
Azad beskriver sig selv som poet og kunster. De to andre som filmskabere. De tre karismatiske fyre er i byen for at fortælle om deres projekter, der mest består af dokumentarfilm. Men i fremtiden vil de gerne også lave noget mere end film. Men de er også i byen for at udforske forskellene og lighederne mellem at være ung i Aserbajdsjan og i Vesteuropa. Ugen før var de i Amsterdam.
Østen må lære selv at flyve
De tre fyres film ”Thus spoke Zarathustra” er netop blevet udvalgt til at blive vist på Cannes Short Film Corner, en del af Cannes Festivalen. Det er en film med referencer til filosofien og Nietzche. Men det vil de egentlig ikke tale så meget om. I stedet er de ivrige efter at fortælle om alt det, de har fået ud af at være i København og Amsterdam.
For Europas ungdom har meget, de kan udveksle og lære om hinanden. De skal se hinandens farver. De skal forstå hinanden bedre. På den måde opnås der en bedre fremtid for den næste generation, forklarer de. Men Østeuropa må først udvikle sig. De ekssovjetiske lande må lære at stå på egne ben.
”Ingen kan fortælle os, hvordan vi selv skal flyve i Østen”, som Ata siger i en af deres videoer, ”Lost flight”. Østen må selv lære at flyve – med plads, rum og inspiration fra Vesten.
Færre mure – flere ligusterhække
”Det var anderledes før i tiden for unge i Baku. Under Sovjet. Men så ændrede alt sig”, fortæller Azad mig. Han mener, at folk i Aserbajdsjan har mistet frirummet til at være og til at dele med andre. I stedet er der opstået en kultur, hvor folk bygger mure. Både mentalt og fysisk. Folk ønsker ikke at tage stilling til de, der er nær dem. De ønsker ikke at bidrage. Eller tør ikke, er måske et bedre ordvalg.
Han fortæller historien om hans bedsteforældres by. Nu er der bygget høje mure mellem husene i byen. Det var der ikke før i tiden. Han peger ud af vinduet af den bil, vi sidder i på vej ud af København. Han peger på det danske parcelhuskvarter, vi kører igennem.
”Se, her er ingen mure eller hegn. Bare små hække! Det symboliserer noget!” forklarer han, og peger ihærdigt på en ligusterhæk mellem to identiske røde et-plans huse. Hans forældres generation har lært Azads generation at være passive. Ikke at stille spørgsmålstegn. Ikke at kigge over murerne mellem husene. Der er frygt for, hvad der gemmer sig på den anden side af muren.
Man skal være kritisk – men ikke politisk
De unge aserbajdsjanere lærer ikke at stille spørgsmålstegn. De er ikke kritiske overfor det, der foregår omkring dem. Der gives ikke rum til at en sådan kritisk tankegang overfor samfundet kan udfolde sig, forklarer Azad mig.
Men det at være kritisk, betyder ikke at være politisk, lærer jeg. De tre fyre udviser faktisk en stærk aversion mod det politiske. Enhver reference til den politiske situation i Aserbajdsjan eller deres tidligere systemkritiske involvering i landet, affejes hurtigt fra deres side, når jeg spørger ind til det. Enten skifter de elegant emne, eller laver korte jokes om, hvor ligegyldigt politik er.
Det nytter intet at snakke om politik, mener de. De unge aserbajdsjanere, og egentlig alle unge i Europa, skal oplyses, lære at være kritiske og være aktive gennem andre midler og kanaler end politik. I stedet mener de, der skal kreeres flere frirum for de unge. Mange frirum faktisk. Frirum, hvor der er plads til at være -og fokus på kunsten. For det er det Ata, Azad og Ayxan har oplevet, at der er i byer som Amsterdam og København.
Læs mere om fyrenes projekt i rØSTs artikel, som vi publicerede i oktober 2013: “Aserbajdsjans systemkritikere tager nye metoder i brug”.
Se en smag af deres film her: “Lost flight trailer”.
