Georgien | Da Georgien udskød forhandlingerne om optagelse i EU, gik Nika Danelia på gaden i protest. Men ligesom mange andre blev han i processen udsat for vold af det georgiske politi. Alligevel var det Nika selv, der endte med Straffen

Gennem et Zoom-link dukker Nika Danelia op på skærmen fra sin lejlighed i Tbilisi. Ud over et manglende højre bryn og en utydelig blå plamage under det samme øje, er der ikke noget, som tyder på, at han har været i konfrontation med politiet. Ikke desto mindre var det netop det, der skete en kold november morgen i 2024, da han ikke fulgte politiets retningslinjer, men i stedet valgte at deltage i protester mod landets nye regering.

Ligesom mange af sine landsmænd bruger Nika i øjeblikket mange af sine vågne timer foran Georgiens parlament i selskab med folk, der skyder fyrværkeri mod politiet og starter brande i gaderne. At Nika skulle gå på gaden hver dag, lå ellers ikke i kortene for den 27-årige speditør.

Manden bag dommen 

Nikas lejlighed er ikke noget ud over det sædvanlige: et køkken af laminerede træplader, en bagvæg af hvide lakerede fliser – på komfuret en pande, der endnu ikke er vasket op. Foruden at skulle indtænke et interview i sit daglige program arbejder Nika 11 timer om dagen på sine to jobs. Ud over jobbet som speditør, er Nika nemlig også turguide i Tbilisi. Derfor betyder weekenderne, hvor han kan tage på vandretur i bjergene eller danse på en af Tbilisis mange klubber også meget for Nika: ”Jeg tager derhen for at slappe af, lade op og for musikken. Uden musik og dans ville jeg ikke have overlevet mentalt så længe,” forklarer han. Men siden slutningen af november 2024 har Nika dog sat sine fritidsaktiviteter i bero for i stedet at demonstrere mod regeringens beslutning om at udskyde alle forhandlinger om Georgiens optagelse i EU indtil 2028. Og mens store dele af den georgiske befolkning er gået på gaden for at protestere, har Georgiens politistyrker svaret igen med gummikugler, vandkanoner og til tider direkte slag – noget, som Nika Danelia fik lov til at mærke på protesternes første nat.

Blod, sved og bøsserøve

Iført tætsiddende sikkerhedsbriller og en sort maske, der beskytter mod tåregas, står Nika sammen med en gruppe venner foran det georgiske parlament for at demonstrere. Imens natten falder på, står det klart for Nika, at folk ikke vil lade sig slå ud af politiets tåregas: ”Demonstranterne byggede nogle barrikader op og satte ild (til gaden, red.),” forklarer han. Politiet forsøger at presse demonstranterne væk fra parlamentet og stiller kampklædte betjente op i geled.

Alligevel står Nika og en ven stadig, sammen med mange andre, tæt ved parlamentet, da klokken slår fem næste morgen. Pludselig sætter mindst Ti betjente i løb og griber fat i dem begge. Omringet af politi bliver de slæbt væk. Ti sekunder senere er Nika bag muren af betjente, hvor de første slag rammer ham. En betjent hiver masken af Nika og afslører hans krøllede, afblegede hår og øreringen i hans ene øre. Ifølge Nika fik netop hans udseende og hans biseksualitet mængden af slag til at stige: ”De spurgte: ’Tror du, vi vil lade sådan nogle bøsserøve overtage landet?’ mens de blev ved med at slå,” fortæller han, mens den første antydning af et grin undslipper hans mund. Med blod løbende ned fra sit ene øje, bliver Nika efter et minut ført ned til en politibil af to maskerede betjente.

Fra korruption til detentionen

Ifølge Nika var det kulminationen af mange forskellige beslutninger fra den georgiske regering, der fik ham til at deltage i protesterne sidste år. Han nævner særligt en række love direkte inspireret af Rusland, som regeringspartiet, Georgiens Drøm, indførte i løbet af 2024. Blandt disse er det, Nika omtaler som ”en lov mod LGBT-propaganda.” Som biseksuel mand rammer særligt denne lov Nika. For ud over at fjerne hans mulighed for at adoptere børn og gifte sig med en mand, gør loven det muligt at straffe Nika for at tale positivt om sin seksualitet.

Ved at have indført disse love, mener Nika, at Georgiens Drøm har vist sit ”sande ansigt”, og er kommet langt væk fra det parti, han selv støttede for 13 år siden. For da Georgien i 2012 var hærget af korruption, var man nødt til at prøve noget nyt, siger Nika: ”De fleste menneskers holdning på det tidspunkt var, at de ønskede en ændring fra den tidligere voldelige og korrupte regering.” Han tilføjer dog hurtigt, at den regering, man fik, var meget værre. Selvom Nika ikke selv var gammel nok til at stemme dengang, forstår han i dag ikke, hvordan han nogensinde har kunnet støtte Georgiens Drøm.

Falske fortællinger og venlige betjente

Mens Nika sidder i politibilen, fortsætter både det verbale og fysiske overfald. Først da det går op for betjentene, at Nika ikke gør modstand, stopper de. Fra demonstrationen bliver Nika kørt til en lokal politistation til afhøring og videre i detentionen, hvor han overnatter.

Da han vågner dagen efter, er det som om, alt er forandret. De selvsamme betjente, som dagen før både havde råbt skældsord ad og slået Nika, møder ham nu med et smil. Da Nika spørger dem, hvorfor de havde slået ham, er de uforstående over for, hvad han mener, fortæller Nika: ”Han sagde bare: ’Mig? Gud ser alt. Jeg gjorde ingenting. Jeg ville aldrig slå en person i håndjern’ og han lod bare som om, der ikke var sket noget.” På trods af den venlige tone ændrer det ikke på politiets vidneudsagn, da de sidder i retssalen. Ifølge betjentene havde Nika opført sig aggressivt og havde ikke fulgt deres anvisninger, og derfor havde de valgt at anholde ham. Selvom Nika sammen med sin advokat kom med indvendinger mod politiets version af sagen, var det ikke nok. Dommeren gav betjentene medhold og pålagde Nika en bøde svarende til 6350 kroner for ikke at følge politiets anvisninger.

Protest eller asyl

To dage efter dommen er Nika på gaden for at demonstrere mod regeringen igen. Det giver ikke mening for ham bare at sidde derhjemme og lade som om, der ikke sker noget. Spurgt om, hvordan han har ladet batterierne op mellem de lange nætter med protester, lyder et eftertænksomt grin fra ham, før han bare svarer ”Ikke meget,” og bryder ud i latter.

Bag grinet ligger dog også en dybere overvejelse om fremtiden. For oplevelsen med de georgiske urobetjente har fået Nika til at genoverveje, hvor han skal bo. Med et højt, men akavet grin får han fremstammet, at han efter sin anholdelse i hvert fald kan søge asyl. Altså, hvis de da ikke når at arrestere ham igen inden da. For selvom Nika egentlig ikke har lyst til at forlade sit hjemland, føler han, at det bliver sværere og sværere for ham at være sig selv: ”Jeg føler bare, at jeg ikke har nogen identitet her. Det er ikke en god følelse, når man ikke kan udtrykke sig. Jeg mener, det var ikke muligt før, men nu er det ulovligt.”

Indtil videre fortsætter Nika med at protestere. Samtidig venter han stadig. For selvom Nika var i retten d. 1. december, har dommeren ”ikke haft et enkelt sekund til at underskrive bøden,” som Nika beskriver det. At der er travlt i det georgiske retssystem, er da også til at forstå med mere end 450 arrestationer, siden protesterne startede.

Nika Danelias anklager om politivold er blevet forelagt for det georgiske Justitsministerium. Ministeriet er dog ikke vendt tilbage på vores henvendelse.