KOSOVO | I en region, hvor der i flere af landene hersker en forholdsvis udbredt ambivalens, hvad angår landenes udenrigspolitiske orientering, skiller Kosovo sig ud. Som det yngste europæiske land hersker der lille tvivl om, hvor landet ser sin fremtid henne. Ruslands fuldskala-invasion af Ukraine, som i november 2024 rundede 1000 dage, har heller ikke ændret Kosovos kurs. Som landets premierminister, Albin Kurti, gjorde det klart den 24. februar 2024 på 2-årsdagen for invasionen er Kosovos støtte til Ukraine og det ukrainske folk urokkelig.
Kosovos opbakning til Ukraines kamp mod Rusland har været konsekvent helt fra krigens begyndelse. Den 24. februar 2022, samme aften som nyheden om Ruslands invasion af Ukraine brød ud, indkaldte Kurti den nationale sikkerhedskomite til et særmøde. Her blev der intensivt undersøgt, hvordan Kosovo bedst muligt kunne koordinere sin reaktion på invasionen med vestlige aktører, herunder blandt andet Den Europæiske Union og USA. På lignende vis har landet også fordømt invasionen ved flere lejligheder, mens statsrepræsentanter, som blandt andet viceudenrigsminister Liza Gashi, har understreget landets “dedikation til at støtte Ukraines uafhængighed, suverænitet og territoriale integritet”. Landet har også tilsluttet sig vestlige sanktionspakker med restriktive foranstaltninger rettet mod Rusland. Kosovo har ligeledes ydet både økonomisk humanitær bistand, og tidligere i år annoncerede landet også sin første pakke af militær støtte til Ukraine.
Den gennemgående kosovarske opbakning til Ukraine kommer på trods af, at Ukraine ikke anerkender det lille Vestbalkan-land. I starten af maj udtalte landets udenrigsminister Donika Gërvalla-Schwarz, at Kosovo, på trods af manglende ukrainsk anerkendelse, står urokkeligt bag Ukraine, og at man i Kosovo er overbevist om, at den eneste holdbare løsning er en ukrainsk sejr på slagmarken.
Nye undersøgelser foretaget af International Republican Institute viser, at opbakningen også er udbredt blandt befolkningen, hvor 89% vil stemme for EU-medlemskab og 88% for NATO-medlemskab, hvis der blev afholdt folkeafstemning. 87% af de adspurgte mente, at landets udenrigspolitiske kurs bør være fuldstændig i overensstemmelse med EU og Vesten. 80% mener ligeledes, at USA er landets ubestridt vigtigste allierede. Sammenlignet med de omkringliggende lande er Kosovo således det absolut mest vestligt orienterede.
Ramme for etnisk udrensning og de første spændinger mellem Rusland og Vesten
Årsagerne til Kosovos orientering findes i landets nære historie. I 1990’erne og 2000’erne dannede landet rammerne for en voldsom krig med sin serbiske nabo. Ledt af daværende præsident Slobodan Milosevic orkestrerede Beograd en etnisk udrensning af kosovoalbanere i Kosovo, hvilket udviklede sig til en blodig krig med krigsforbrydelser begået af begge parter. Krigen blev afsluttet i 1999, da NATO under USA’s ledelse igangsatte et omfattende bombardement af Serbien, som varede 78 dage. En kontroversiel beslutning den dag i dag i Serbien, der blev taget af Vesten for at standse den humanitære katastrofe, der udspillede sig i Kosovo. Beslutningen blev også kritiseret af den daværende russiske præsident Boris Jeltsin, der betegnede bombardementet som et forsøg på at underminere den regelbaserede verdensorden. NATO’s indsats i forbindelse med Kosovo ledte til de første spændinger mellem Rusland og Vesten efter Murens fald, idet russerne med en vis uro fulgte med i militæralliancens operationer i et område, som de selv betragtede som værende indenfor deres indflydelsessfære.
Fra krigens afslutning i 1999 frem til 2008 var Kosovo efterfølgende underlagt FN-administration. NATO har ligeledes siden 1999 haft fredsbevarende styrker udstationeret i landet for at sikre stabiliteten og freden. Blandt kosovoalbanerne hersker der en udbredt taknemmelighed over for Vesten og i særdeleshed USA for deres arbejde i sikringen af Kosovos uafhængighed. USA og en lang række vestlige lande var også hurtige til at anerkende Kosovo tilbage i 2008, da landet endelig erklærede sig uafhængigt fra Serbien.
Manglende anerkendelse spænder ben for Kosovo
På trods af et vestligt orienteret Kosovo er vejen mod større vestlig integration fortsat lang og snørklet for landet. Flere europæiske lande anerkender ikke landet som følge af deres egne territoriale bekymringer. Det betyder, at der i en række europæiske lande har store forbehold over for signaleringen af nogen form for støtte til separatisttendenser – derfor har EU-lande som for eksempel Spanien og Rumænien ikke anerkendt Kosovo. Samtidig har landet endnu ikke opnået medlemskab i FN, hvor blandt andet Rusland, der sidder i sikkerhedsrådet, har nedlagt veto overfor optagelsen.
Mest presserende er dog nok de regionale politiske udfordringer, som spænder ben for landets videre færden. Den manglende serbiske anerkendelse af Kosovos selvstændighed og et betændt forhold mellem Pristina og Beograd har længe spændt ben for både Kosovo og regionen i dens videre udvikling.
