BOSNIEN | Det er snart tre år siden, at Rusland med sin invasion af Ukraine forandrede Europa. I en serie af artikler stiller Magasinet rØST skarpt på situationen i Sydøsteuropa, hvor den udenrigspolitisk set labile situation i høj grad sætter sit præg på indenrigspolitikken. I det i forvejen splittede Bosnien deler opbakningen sig langs de etniske linjer, hvor for eksempel de bosniakiske politikere støtter Ukraine og de serbiske Rusland. Lederen af den serbiske entitet Republika Srpska, Milorad Dodik, står tæt knyttet til Vladimir Putin i en nyttig alliance, der bliver brugt i hans modstand mod Bosniens-Hercegovinas euroatlantiske integration.  

I Bosnien-Hercegovina har Ruslands invasion af Ukraine tydeliggjort en kløft, som hovedsageligt går langs landets etniske grupper. Landet er inddelt i to autonome entiteter, den bosnisk-serbiske Republika Srpska og Føderationen, som hovedsageligt huser kroater og bosniakker. Holdninger til presserende spørgsmål, så som landets politiske struktur samt opfattelsen af fortiden, er oftest i betydelig grad divergerende. 

Dette gør sig også gældende i forhold til landets fremtidige geopolitiske orientering på bagkant af Ruslands 2022 invasion af Ukraine. De forskellige udviklinger siden da tegner konturerne af et land, hvor manglende konsensus om landets fremtidige positionering hersker. 

Invasionen har også givet grobund for voksende interne spændinger og har fodret løsrivelsesambitioner i en af landets entiteter, den serbisk-dominerede Republika Srpska. Blandt dele af befolkningen hersker der en tiltagende frygt for, at en ustabil  fremtid venter landet. 

Rusland som destabiliserende faktor i regionen

I Bosnien-Hercegovina finder man også en af de europæiske politikere, som siden 2022 har udvist vist den mest gennemgående støtte til Ruslands præsident, Vladimir Putin, og invasionen af Ukraine – nemlig den bosniske entitet Republika Srpskas separatistiske leder, Milorad Dodik. 

Præsidenten har åbenlyst tilkendegivet entitetens støtte til Moskva og har sammen med andre højtstående embedsmænd fra entiteten besøgt både Minsk og Rusland ad flere omgange siden invasionen. Her har både sikkerheds- og geopolitik samt styrkelsen af landenes bilaterale relationer, specielt indenfor økonomi og energi, ofte været på dagsordenen. 

Det har medvirket til, at Dodik for sin indsats i at styrke forholdet mellem landene tidligere på året modtog en medalje af Putin. Dodik kvitterede med at takke Rusland for dets kontinuerlige støtte til det serbiske folk og understregede, at Republika Srpska gør alt, hvad der er i dens hænder, for at sikre, at Bosnien ikke tilslutter sig vestlige repressalier rettet mod Rusland. Mens EU længe har kæmpet for at sikre uafhængighed i energisektoren, har Dodik derimod flere gange understreget et ønske om at øge importen af blandt andet russisk gas. 

Kontinuerlig dialog med russiske repræsentanter og øgede trusler om løsrivelse af entiteten betyder, at frygten for, at bægeret flyder over, stiger blandt vestlige aktører. Dodik har da også gentagne gange understreget, at det blot er et spørgsmål om, hvornår den politiske situation nationalt og internationalt tillader, at man endeligt kan løsrive sig. 

Flere presserende spørgsmål vidner da også om, at Dodik og Putin står på samme side. Et centralt omdrejningspunkt er blandt andet det internationale samfunds topembedsmand i landet, den høje repræsentant. Positionen blev etableret i 1995 med henblik på at sikre implementeringen af Dayton-fredsaftalen, hvilket også Rusland var yderst involveret i at etablere i sin tid. 

På trods af at flere observatører påpeger, at Dodiks og Ruslands modstand mod den nuværende internationale topembedsmand, Christian Schmidt, og funktionen som helhed, er destabiliserende og udgør en betydelig trussel for landets territoriale integritet, fortsætter de begge ufortrødent med at anfægte positionen. 

Rusland foreslog blandt andet i sommeren 2021 at opløse denne funktion, hvilket FN’s Sikkerhedsråd imidlertid afviste. Rusland har blandt andet også anvendt en velkendt retorik, som ofte er at finde i Dodiks værktøjskasse, nemlig, at ondsindede vestlige aktører ikke bør blande sig i bosniske indenrigspolitiske spørgsmål, og at landets udfordringer udelukkende bør løses gennem dialog internt i landet mellem de lokale politikere. 

Ifølge flere kritikere udgør Dodik en central brik for den russiske indflydelse i regionen og landets forsøg på at destabilisere den. Russisk støtte til og tilskyndelse af Dodik til at tage en yderligtgående separatistisk kurs resulterer desuden i, at vestlige aktører, herunder specielt USA og EU, er nødsaget til at fjerne sit fokus fra krigen i Ukraine for i stedet at forebygge en potentiel konfiktoptrapning i Sydøsteuropa. 

Ligeledes præsenterer Dodik også sig selv som en af de centrale fortalere, sammen med den nye serbiske vicepremierminister Aleksandar Vulin, for den serbiske fortælling om en serbisk verden (srpski svet). Essensen af denne går på en forening af etniske serbere, der på tværs af geografiske og kulturelle skel skal indgå i ét fælles Serbien ledet fra Beograd. Flere påpeger, at fortællingen har flere lighedstegn med, hvis ikke nærmest er en tro kopi af russkiy mir. 

Spiller Dodik blot højt spil?

Den sikkerhedspolitiske situation vidner om, at forholdet mellem entiteten og Rusland muligvis er gensidigt fordelagtigt. Russisk støtte til Dodiks drømme om selvstændighed forlænger krisen i landet og kræver vestlig intervention, mens Dodik til gengæld modsætter sig en større bosnisk euroatlantisk integration. Dodik og Republika Srpska-ledelsen har ligeledes modsagt sig landets potentielle medlemskab af NATO og gået imod ethvert forsøg på at implementere de vestlige sanktioner mod Rusland, som landet ellers officielt har tilsluttet sig. 

Russiske repræsentanter, herunder både den nuværende og den tidligere russiske ambassadør i landet, har gentagne gange understreget, at Rusland vil reagere, såfremt landet tager konkrete skridt imod NATO-medlemskab. Med forholdsvis beskeden investering har Rusland gennem Dodik mulighed for at sikre større indflydelse og spænde ben for ikke blot Bosnien, men den bredere region. Flere indtager holdningen, at det ikke længere blot er et spil for galleriet, men at forholdet har nået et punkt, hvor Dodik er klar til at reagere, såfremt det vil fremme russiske interesser. Det er en tolkning af Dodiks adfærd, der i de senere år er blevet mere udbredt.

Andre eksperter indtager derimod en mere moderat position, hvor Dodiks gentagne udmeldinger om løsrivelser, men manglende endelige realisering af planerne, snarere peger på, at Dodik mest af alt blot skal betragtes som en papirtiger. Hans voksende løsrivelsesretorik skal i den forstand ses som et politisk spil, som har til formål at skjule en personlig agenda om bevarelsen af penge, magt og indflydelse. For dermed at dække over jagten på selvberigelse på bekostning af befolkningens eksistentielle behov, mobiliserer han konstant nationalistiske fortællinger og dyrker samtidig en flammende anti-EU-retorik fulgt op af en tættere tilknytning til Rusland. 

Ukraine-spørgsmålet splitter bosniakiske og kroatiske repræsentanter

Mens Dodik nærer tætte forbindelser til Rusland og fører en anti-vestlig kurs, er der dog både kroater og bosniakker, som modsætter sig denne udvikling og indtager en mere vestligt orienteret position. 

Blandt andet har højtstående repræsentanter fra landets to andre etniciteter udtalt, at Ukraine i dag, ligesom det tidligere har været tilfældet med Bosnien og Hercegovina, er offer for en aggressor, som forsøger at erobre territoriet og udrydde befolkningen. Denne fortælling deles også af flere dele af befolkningen, og derfor har Sarajevo siden invasionen dannet rammer for flere store demonstrationer, hvor deltagerne har vist deres støtte til Ukraine og de ukrainske ofre, hvor der ofte er blevet draget paralleller til Bosniens erindring af krigen i 1990’erne. 

Der er dog ikke nødvendigvis enstemmighed blandt repræsentanter for både den kroatiske og bosniakiske del af befolkningen. Lederen af det kroatiske parti HDZ BIH og tidligere kroatisk medlem af landets præsidentskab, Dragan Čović, har tidligere været genstand for hård national og international kritik. Kritikken har blandt andet omhandlet hans manglende klare stillingtagen og fordømmelse af Ruslands invasion af Ukraine, på trods af at Čović og hans parti formelt støtter landets NATO- og EU-ambitioner. Čović og flere HDZ BIH-parlamentarikere har tidligere stået side om side med Republika Srpska-parlamentarikere og stemt imod en tilslutning til EU-sanktionerne rettet mod Rusland. 

Senest har vestlige aktører også udtrykt stærk kritik af Čović og mellem linjerne beskyldt ham for at gå Ruslands ærinde. Čović kritiseres for længe at have blokeret energi-initiativet The Southern Interconnection, som vil medvirke til at sikre en fuldstændig uafhængighed fra russisk naturgas. Landet er nemlig stadig i udbredt grad afhængig af netop russisk gas, hvorfor USA har beskrevet initiativet som essentielt for at sikre bosnisk energisikkerhed. 

Debatten om det økonomiske og geopolitisk ladede initiativ fortsætter for nu ufortrødent med heftige vestlige beskyldninger om, at lokale politiske aktører tager projektet som gidsel for at fremme egne interesser. 

Kroater og bosniakker deler negativt syn på Rusland

Mens bosniakiske og kroatiske repræsentanter hovedsageligt forsøger at holde landet på en vestlig kurs, viser nye undersøgelser foretaget af International Republican Institute, at befolkningens syn på Vesten og Rusland afspejler Republika Srpskas ledelses tætte bånd til Rusland.

 Ifølge undersøgelserne har kun 27 procent af bosniakkerne og 39 procent af kroaterne et positivt syn på Rusland, mens hele 89 procent af landets serbiske befolkning opfatter Rusland positivt. 

Hvorvidt landet bør forfølge større euroatlantisk integration, er ligeledes et splittende spørgsmål. Ifølge undersøgelserne, vil størstedelen af den bosniske befolkning, 68%, stemme for EU-medlemskab i dag, mens 50% mener, at NATO-medlemskab ligeledes bør være en prioritet.

Foto: Ruslands præsident, Vladimir Putin, og Republika Srpskas leder, Milorad Dodik, under et møde i 2018 (Kilde:www.kremlin.ru (Creative Commons 4.0))