I 2020 vurderede Journalister uden grænser, at Kirgisistan lå på en 82. plads ud af 180 lande i deres rangering af mediefrihed. Fire år senere er landet faldet til 120. pladsen. Et par nylige sager og domme mod journalister illustrerer, hvor galt det står til.

Sidste september skrev Mia Tarp Nurmagambetova en artikel her på rØst om sin tidligere arbejdsplads – det uafhængige kirgisiske medie Kloop. Kloop var netop blevet truet med at blive lukket af myndighederne efter i årevis at have bedrevet kritisk journalistik, især med afsløringer af korruption og valgsvindel. Nurmagambetova beskrev en offensiv, som var begyndt mod den uafhængige kirgisiske presse under den kirgisiske præsident, Sadyr Zjaparov. Et år efter står Kloop.kg stadig, men det betyder ikke, at myndighederne har løsnet deres greb om regeringskritiske journalister.

Hårde domme og kontroversielle anklager

I januar i år blev elleve journalister, tilknyttet de to statskritiske YouTube-kanaler Temirov Live og Ayt Ayt Dese, arresteret og sigtet under en større politiaktion. Journalisterne blev anklaget for at have deltaget i konspirationer om at opildne til masseuro gennem produktion og distribution af indhold, der “diskrediterer” de kirgisiske myndigheder – heriblandt Zjaparov og chefen for sikkerhedstjenesten, Kamtjybek Tasjiev. Desuden blev de anklaget for at skabe civil uro ved at kritisere landets ledelse.

Den 10. oktober blev sagen afgjort i retten. Chefredaktøren for Temirov Live og Ayt Ayt Dese, Makhabat Tasjibek kyzy, fik seks års fængsel, og digteren Azamat Isjenbekov fik fem års fængsel for det indhold, han skabte for Ayt Ayt Dese. De to journalister Aktilek Kaparov og Ajke Bejsjekeeva fik tre års betinget fængsel. De resterende journalister blev frifundet på grund af manglende beviser.

Retten besluttede desuden, at stifteren af Ayt Ayt Dese og Temirov Live, Bolot Temirov, som officielt lige nu lever i eksil i Rusland, skulle have sin søn overdraget til myndighederne med henblik på senere anbringelse på et børnehjem. Denne beslutning blev truffet, selvom Bolot Temirov ikke er dømt for noget, og selvom han stadig har familie i Kirgisistan, som kunne tage sig af drengen.

Ugenligt dækker Youtube kanalen Temirov Live sager om korruption i Kirgisistan. (Kilde: TemirovLive. (23. September 2020). Беззаконие партий и ЦИК: выборы потерявшие свою легитимность [Video]. YouTube. https://www.youtube.com/watch?v=3ZmgqCyiN7E.(CC BY 4.0))

International reaktion på dommen og arresten

På grund af kontroversens omfang har anholdelsen og dommen mod de 11 journalister også nået det internationale samfund.

Amnesty International startede i januar 2024 kampagnen “RELEASE JOURNALISTS AND MEDIA WORKERS”. På deres hjemmeside opfordrer de til at skrive et brev til Zjaparov. I brevet fremgår det, at anholdelsen er en krænkelse af ytringsfriheden.

Derudover udtrykkes der bekymring over, at Makhabat angiveligt blev tortureret eller mishandlet i varetægtsfængslet den 5. april. Ifølge Amnesty International har kontoret for menneskerettighedsombudsmanden i Kirgisistan bekræftet, at fængselsvagter slog Makhabat i hendes celle og efterlod hende med blå mærker.

Til sidst opfordres der til, at journalisterne kan fortsætte deres arbejde uden frygt for myndighederne, og at de, der er under myndighedernes varetægt, beskyttes mod tortur og mishandling.

På baggrund af dommen har OHCHR (FN’s Højkommissariat for Menneskerettigheder) udsendt en pressemeddelelse.  OHCHR udtrykker bekymring over dommen og påpeger, at efterforskningen og retssagen har været præget af problemer med retssikkerhed og en uretfærdig rettergang. De understreger, at det er problematisk, at de 11 ansatte ved Temirov Live blev vilkårligt anholdt for at udføre deres arbejde. OHCHR opfordrer de kirgisiske myndigheder til at sikre, at retssager gennemføres i overensstemmelse med internationale standarder, og til at gennemgå straffelovens vage bestemmelser, der udsætter journalister for risici.

Om myndighederne vil reagere på Amnesty Internationals og OHCHR’s appeller, kan man kun gisne om. Men ser man på lignende tendenser, er det usandsynligt, at de kirgisiske myndigheder vil foretage reelle ændringer. Måske kommer der en kommentar om troværdighed og retfærdig rettergang, men formentlig ingen faktiske ændringer.”

Kirgisiske frihedsrettigheder på retur under Zjaparovs styre

I mange år har Kirgisistan været kendt som ‘Centralasiens demokratiske oase’, men hvorfor er den nu tilsyneladende ved langsomt at tørre ud? For at finde svaret kan vi se tilbage til 2020. Lad os dog først starte i begyndelsen af 2021.

Den 28. januar 2021 tiltrådte Zjaparov som præsident for Kirgisistan. Zjaparov blev valgt med en stor majoritet på 79 % af stemmerne, en jordskredssejr, der hurtigt vil vække tvivl hos de fleste. I sin sejrstale lovede han at styre landet med en åben regering fri for korruption:

“I løbet af de sidste 30 år har korruptionen slået rod i vores land på næsten alle områder af vores liv – fra nu af vil vi ikke tolerere den slags uhyrligheder.”

Denne udtalelse virker i dag dog fjern fra virkeligheden.

I OSCEs rapport om valget beskrives det, hvordan valget i 2021 var præget af politisk ustabilitet som følge af det annullerede parlamentsvalg i 2020, der havde udløst omfattende protester mod påstået valgsvindel. Det blev også rapporteret, at Zjaparov dominerede valgkampen og nød uforholdsmæssig stor mediedækning, mens andre kandidater havde svært ved at få opmærksomhed. Valget blev kritiseret for mangel på fri debat og ulige vilkår.

De seneste tre år har vist, at Zjaparov har videreført denne tendens fra valget i sin styring af landet. Ifølge Freedom House’s observationer af Kirgisistan er der siden 2020, samme år som Zjaparov tiltrådte, sket et tydeligt fald i borgerlige frihedsrettigheder.

(Kilde: Data fra Freedomhouse.org, ‘civil liberties’ score fra de kirgisiske årsrapporter fra 2017 – 2024)

I rapporten fra 2020 rapporterede Freedom House om Kirgisistans situation for uafhængige medier. Journalister, der dækkede COVID-19, sager om korruption samt det annullerede valg i oktober, var udsat for trusler, vold og chikane. I 2020 blev chefredaktøren og stifteren af Temirov Live og Ayt Ayt Dese, Bolot Temirov, overfaldet efter at have rapporteret om en korruptionssag. Det blev desuden rapporteret, at medarbejdere fra det amerikansk-finansierede medie Radio Free Europe/Radio Liberty også blev angrebet og truet under valget.

Grebet om kritisk journalistik blev kun strammere i november 2020, da et udkast til en ny forfatning blev fremvist. Denne ændring ville give myndighederne mulighed for at censurere materiale, der bryder med ”generelt anerkendte moralske værdier”. Forslaget blev godkendt den 11. april. Et stort problem ved loven er, at de anerkendte moralske værdier ikke er klart defineret, og det er heller ikke klart, hvordan der kan ankes mod sådanne afgørelser.

Siden 2020 er situationen imidlertid yderligere forværret. Det skyldes primært en ny lov fra 2021, der giver myndighederne magt til at blokere oplysninger og oprette databaser over personer, der er involveret i onlineaktiviteter. Vedtagelsen af denne kontroversielle lov er blevet kritiseret for at muliggøre juridisk censur uden om domstolene. Freedom House har rapporteret om fortsat intimidering og overgreb mod kritiske journalister.

Tidligere nævnte Bolot Temirov blev i 2022 anholdt på baggrund af falske narkotikaanklager og blev senere udvist til Rusland, efter at Temirov Live havde offentliggjort en video om korruption i regeringens top. Derudover blev Kloop, som Mia Tarp Nurmagambetova rapporterede om sidste år, udsat for retsforfølgelse, og myndighederne blokerede deres hjemmesider på både russisk og kirgisisk.

Fremtiden for kritisk journalisk

Hvordan står det nu i 2024? Som vist på grafen fra Freedom House og retssagen mod de 11 journalister er pressefriheden ikke blevet bedre siden 2020. Der findes stadig en vis grad af mediepluralisme, men under de autoritære foranstaltninger fra Zjaparov skrumper rummet for kritisk journalistik, og man kan kun frygte, at situationen vil blive værre.

Det er dog vigtigt ikke at miste håbet. Kritiske journalister og civilsamfundet er vedholdende og vil altid finde nye måder at kæmpe for retfærdighed på. Den 14. september delte Temirov Live et opslag på deres Instagram-side, hvor de beskrev fængslingen af digteren Azamat Isjenbekov. Opslaget blev afsluttet med ordene:

“Vær ikke tavs, når en sådan uretfærdighed sker omkring os. På trods af fængslingen er der stadig håb om, at sandheden vil sejre.'”

 

 

Forsidebillede kilder:
Sadyr Zjaparov: Press Service of the President of Kyrgyzstan, CC BY-SA 4.0 via Wikimedia Commons,  https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Official_Photo_of_the_President_of_the_Kyrgyz_Republic_H.E._Mr._Sadyr_Zhaparov.jpg 
Bolot Temirov: Bektour, CC BY-SA 4.0 via Wikimedia Commons, https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Bolot_Temirov.jpg