MOLDOVA | De næste tolv måneder kan vise sig at blive definerende for Moldova. Landet på tærsklen til EU-medlemskab oplever for tiden en ekstrem polarisering, og præsidentvalget d. 20. oktober bliver den første store test, efter landet fik EU-kandidatstatus i december 2023. Her skal proeuropæiske Maia Sandu, der startede sit embede med uhørt popularitet, se, om hun kan samle den splittede befolkning igen. Senest i juli 2025 skal der afholdes parlamentsvalg, hvor Sandus støtteparti PAS skal forsøge at stå imod de prorussiske partier og mønstre blot noget af den massive opbakning på 52%, de fik tilbage i 2021. I løbet af de sidste 3 år er opbakningen til PAS imidlertid faldet markant. Meget tyder derfor på, at det kan blive til et tæt løb mellem landets fløje, som synes læne sig ubetinget op ad enten EU eller Rusland. Hvorfor er PAS blevet udfordret i Moldova, og hvor peger pilen hen for det lille land mellem Rumænien og Ukraine?
Et af Europas brændpunkter
Det internationale samfunds opmærksomhed omkring Moldova de seneste par år har unægteligt meget at gøre med Ruslands invasion af nabolandet Ukraine. I efterspillet på invasionen så Moldova et opportunt øjeblik til at indsende sin officielle ansøgning om EU-medlemskab. Det blev fulgt op af et indædt arbejde for at modtage den officielle betegnelse som EU-kandidatland. Den fik man i december 2023 – efter at have fået indfriet næsten alle ni krav fra EU om bl.a. de-oligarkisering, mediefrihed og minoritetsrettigheder. Samtidig har regeringen i Chisinau også været gode til at sikre sig de vesteuropæiske landes gunst; i sommeren 2023 afholdtes det internationale forum, “European Political Community” (EPC), sit andet topmøde i hovedstaden, Chisinau, med deltagelse af en lang række europæiske topledere.
De mange europæiske roser til Maia Sandu står på mange måder i kontrast til situationen indenlands: På trods af et fint procentmæssigt resultat til efterårets lokalvalg formåede hendes støtteparti PAS ikke at vinde borgmesterposten i nogen af de største byer – mest opsigtsvækkende altså heller ikke i Chisinau, hvor en stor del af vælgerbasen opholder sig. Samtidig har meningsmålinger siden invasionen konsekvent vist, at PAS står til et stort fald i opbakning blandt befolkningen, der på trods af en overvejende opbakning til EU-medlemskabet er polariserede, hvad angår forholdet til Rusland og Vesten.
Retsreformer i stampe
Jeg har sat den i Chisinau-bosiddende rumænske journalist og politiske analytiker, Mihai Isac, i stævne for at høre om PAS’ udfordringer op til en række afgørende valg. Isac har været bosat i Moldova i en årrække, hvor han foruden at være grundlægger af mediet Karadeniz og redaktør for politicaexterna.ro også er vært på et ugentligt politisk analyseprogram på den rumænsk-sprogede TV-kanal TVR i Chisinau. Isac er med andre ord travlt beskæftiget med udviklingen i regionen og er midt i forberedelserne til eftermiddagens udsendelse, da jeg fanger ham over en forbindelse ved middagstid en dag i foråret.
I forhold til regeringspartiet PAS’s udfordringer nævner Isac dels den russiske succes med at polarisere befolkingen, dels en udbredt oplevelse af, at de kritiske reformer af retssystemet er gået helt i stå. Efter en lovende begyndelse, hvor PAS lykkedes med en lang række tiltag og måske endda virkede uovervindelige, er en vis form for træghed begyndt at melde sig. Særligt fordi reformerne er nået til retsområdet, som betragtes som det absolut vigtigste, idet det i flere årtier har været udfordret og eksponeret i en lang række sager.
Den mest berygtede sag så dagens lys i 2016 og omhandler bl.a. oligark og forhenværende parlamentsmedlem, Vlad Plahotniuc. Ifølge anklagerne skulle Plahotniuc i perioden 2012-2014 i tæt samarbejde med dommere, oligarker og politikere som Ilan Shor og forhenværende premierminister Vlad Filat, have begået, hvad der i landet betegnes som “århundredets tyveri”. Over en milliard dollars blev stjålet fra de moldoviske banker via lån til opdigtede investeringer. Det mistænkes, at dommerne har udvist en påfaldende manglende interesse for at undersøge samtlige involverede – og ikke mindst deres egen involvering i sagen – da en grundig undersøgelse også ville ramme dem selv. “Århundredets tyveri” er blot en sag i en lange række, der viser, at landets retssystem er gennempolitiseret og til falds for magtmisbrug.
I bestræbelserne på at rense ud i retssystemet har PAS forsøgt at gennemføre reformer en lang række reformer, der skal begrænse dommerenes kompetencer og straffrihed. Det har ført til en lang, beskidt kamp imellem institutionerne med meget få håndribelige resultater. Det seneste forsøg har været en såkaldt “pre-vetting”-kommission, bestående af moldoviske og udenlandske eksperter med det formål at vurdere, om kandidaterne til stillinger i retssystemet har de fornødne etiske standarder. En lang række af dem dumpede testen, og det førte i foråret 2023 til, at dommerne og anklagerne efter at være blevet vurderet uegnede, aktivt har modarbejdet forsøgende på at skifte ud i dommerstanden.
Isac nævner i den forbindelse, hvordan en sag med en hollandsk ekspert mistænkt for korruption et par år før sin involvering i den moldoviske “pre-vetting”-kommission har vist sig at være særdeles dårlig PR for hele sagen. “En sådan sag bliver naturligvis brugt af de prorussiske medier i landet,” bemærker han.
Men der “er heller ikke nogen stor interesse i at gennemføre reformerne,” fortsætter han. “Mange af de ministre, der oprindeligt ville gennemføre reformerne, sidder ikke længere i regeringen. En som Olesea Stamate er godt nok stadig en del af den i sin rolle som vicejustitsminister, men det betyder også, at hun ikke længere er blandt de ledende. Og det er blandt de største problemer. Det er ikke kun min holdning, men også noget som EU og USA har udtalt.”
Isac fortsætter og fortæller, at “på grund af retssystemets forvikling med politiske interesser har retsreformerne efterhånden stået i stampe i over 10 år. Og de mekanismer, der gjorde sig gældende under sagen med Vlad Plahotniuc, er der stadig den dag i dag. Og det er samtidig også nogle mekanismer, som Rusland gør brug af i forbindelse med deres støtte til oppositionspolitikere – som eksempelvis de to oligarker Ilan Shor og Veceaslav Platon. Og som følge af den russiske brug af korruptionen i Moldova som et slags hybridvåben, er reformerne ved at sande til.”
Befolkningen trætte af regeringens ansvarsfralæggelse
Retsreformerne er således blandt de mest udfordrede. Samtidig er det også et af de områder, hvor Moldova har været særligt udsat for russisk indflydelse. I 2014 så sagen om den moldoviske “laundromat” dagens lys. Sagen viste, hvordan sorte russiske penge flød ud i forskellige europæiske banker – herunder Danske Bank – i en snedigt udtænkt hvidvaskningsplan. Her var den moldoviske bank Moldinconbank blandt en af hovedårerne for hvidvaskning af svimlende 20 milliarder dollars. Der er altså med andre ord meget, der tyder på en tæt forbindelse mellem russisk indflydelse og korruption, i hvad der efter d. 24. februar 2022 har transformeret sig til en geopolitisk konflikt mellem Rusland og Vesten. At de provestlige aktører i deres kamp imod korruption også kæmper en kamp imod netop russisk indflydelse i regionen, er også sådan, det ofte fremlægges i de liberale medier i Sydøsteuropa – også i Moldova.
Men skinnet har i flere tilfælde vist sig at bedrage, og der har i regionen været flere sager med politikere, der har fulgt tidsstrømmen og pyntet sig med lånte EU-fjer, eller omvendt EU-politikere, der er blevet fanget med fingrene i kagedåsen. Jeg spørger derfor Isac, om der i Moldova altid er identitet mellem de to faktorer – altså kampen imod russisk indflydelse og korruption, eller om der også der har været korruptionssager, der implicerer de selvbetegnede provestlige aktører?
“Det er der også. For eksempel er der i den nuværende regering (PAS, red.) korrupte politikere, som prøver at bruge retssystemet til deres egen fordel. Og som følge af den nuværende udenrigspolitiske situation bruger de Rusland som undskyldning i snart alle tænkelige situationer. Blandt andet lægges skylden på russerne for, at man ikke har formået gennemføre retsreformerne. Alt er med andre ord russernes skyld, hvilket store dele af befolkningen er trætte af at høre på. Forstå mig ret, russerne bærer et meget stort ansvar, men denne form for diskurs bruges alt for ekstremt, og det trætter en stor del af befolkningen, som betragter det som ansvarsfralæggelse fra regeringens side.”
Jeg har hørt fra mange, at PAS har monopoliseret den proeuropæiske politik og præsenteret sig selv som det eneste alternativ til russisk indflydelse og korruption i landet. Er det en strategi, som nu rammer dem selv?
“Ja, i høj grad. PAS har ikke en særlig god tilstedeværelse lokalt i landet. Der er mange lokale, mindre pro-euroæiske partier, som havde ganske gode valg i efteråret. Mange af partierne vil gerne slutte sig til PAS. Men enten sætter PAS for høje krav til lokalpolitikerne, eller også er de ikke i stand til at tilbyde dem den politiske opbakning, lokalpolitikerne selv mener, de har ret til. Desuden er der ofte også mange personlige relationer involveret i politik, hvilket betyder, at PAS ikke rigtigt formår at skabe den brede alliance, som er nødvendig for en konsolidering. Der pågår derfor en form for kannibalisering på den proeuropæiske fløj. Sådan en situation er naturligvis også noget, som Rusland tager bestik af,” fortæller han.
Populær i Bruxelles – udfordret på sletten
Udfordringer derhjemme står således i kontrast til den anerkendelse, som præsident Maia Sandu og bl.a. forhenværende udenrigsminister Nicu Popescu har høstet i udlandet. Her har de som nævnt formået at smede, mens jernet var varmt, hvilket ledte til, at Moldovas fik status som kandidatland i december 2023.
I den forbindelse har de også formået at samle Vestens opmærksomhed omkring Moldovas sikkerhedssituation. Som tidligere beskrevet i rØST udgør udbryderrepublikken Transnistrien en betydelig risiko i kraft at være base for de russiske psykologiske operationer i regionen. Dem har der efter den russiske invasion af Ukraine eftersigende været en række af: Blandt andet i vinteren 2023, hvor præsident Maia Sandu meldte ud, at der var planer om kupforsøg fra de prorussiske grupperinger i landet. Som konsekvens opfordrede daværende udenrigsminister Nicu Popescu EU til at stramme sanktionsnettet omkring ledende prorussiske aktører. Det har ført til sanktionering af eksempelvis Dmitrij Mituljin, leder af FSB’s operationer i Moldova. I den forbindelse er den tidligere nævnte oligark Ilan Shor samt andre centrale aktører blevet sanktionerede. Vesten er således på sin vis gået mere aktivt ind for at støtte Moldova og dæmme ind overfor Moskva.
Udfordringerne med opbakning hjemme i Moldova er slående. På mange måder strider det imod de udbredte forestillinger i Vesteuropa om et slagkraftigt PAS og en populær Maia Sandu?
“Maia Sandu og forhenværende udenrigsminister, Nicu Popesu – som i øvrigt er en meget dygtig diplomat – havde implementeret et form for “peer-to-peer”-diplomati. De har således ganske gode personlige relationer til mange vesteuropæiske toppolitikere. Og de er meget dygtige til at tale med Europa. Men en ting er politik i de høje kontorer i Europa – noget andet er det at kunne føre politik i en lille landsby på den moldoviske slette,” fortæller Isac.
Hvor man ved begyndelsen af regeringens mandat kunne opbygge en stor mængde goodwill i befolkningen på baggrund af det europæiske netværk, er den efterhånden ved at fordampe. “Nu er den ved at blive erstattet af en afvisning overfor PAS, hvilket i høj grad skyldes prorussiske oligarker som f.eks. Ilan Shors og Vlad Plahotniucs effektive kommunikation”, tilføjer han.
Jeg har hørt folk beskrive PAS som arrogante – er det noget, du kan genkende?
“Det er meget præcist, ja, absolut. De er arrogante. Og sådan fremstår de ikke kun overfor befolkningen udenfor byerne, men også overfor medierne, til sådan en grad at de foretrækker at bruge deres egne “in-house”-journalister.”
Situationen forværres ikke mindst af, at de er dårlige i deres strategiske kommunikation. “Som så mange andre regeringer i Østeuropa er PAS elendige til at kommunikere. Faktisk vil regeringen i det hele taget ikke kommunikere, og det er et stort rod, som de prorussiske partier udnytter til deres egen fordel. Det gør de ved at bagvaske EU, NATO og alle forsøg på at reformere systemet.”
Sandu vinder sandsynligvis trods alt
Men spørger man Isac, betyder alt dette ikke nødvendigvis, at Sandu vil risikere at tabe præsidentvalget i efteråret. At det ikke sker, skyldes imidlertid de andre kandidaters uformåen og manglen på stærke proeuropæiske alternativer end PAS’ egen indsats. Ser man på de seneste meningsmålinger, står Sandu da også til at få godt 35%. Selvom det ikke ligner en udbredt opbakning til hende, er det dog en ganske solid føring på 20% ned til Igor Dodon, tidligere premierminister og leder af Socialistpartiet. Han står til at få 15%.
PAS og Sandu vil til valget i efteråret også gøre brug af den ganske store moldoviske diaspora, ligesom man gjorde ved præsidentvalget tilbage i 2020, forklarer Isac.
De stemmer kan godt blive afgørende, siger han, inden han afslutter med at pege på, at det også bliver vigtigt, “hvordan de prorussiske vælgere og partier reagerer. For der går forlydenheder om, at de både vil boykotte præsidentvalget og den kontroversielle folkeafstemningen om at skrive EU-medlemskabet ind i landets grundlov.”
Dermed er der indikationer på, at i hvert fald Maia Sandu får fire år til på præsidentposten. Om også regeringspartiet PAS formår at blive siddende efter parlamentsvalget indenfor et års tid, er dog for nu et åbent spørgsmål. Måske vil land-by-konflikten mellem det progressive by-parti PAS og provinsernes lokalpolitik, hvor effekterne af inflation og arbejdsløshed mærkes hårdt, den fortsatte korruption og det dalende reformtempo samt effekterne af den intense russisk hybridkrig ende med at spænde ben for partiet. Som sagt, kan de næste tolv måneder blive definerende for Moldova.
Foto: EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen (tv) og Maia Sandu (th) i foråret 2023 (Kilde: Dati Bendo/European Commission) (Creative Commons 4.0)
