”Noon against Putin” protesterne, organiseret af den reelle opposition (blandt andre Julija Navalnaja), mødte stor opbakning og sympati i Vesteuropa, Baltikum og Rusland på trods af Kremls trusler mod ”ekstremistiske handlinger”. Protesterne viste sig at have ringe effekt på udfaldet af ”valgkampen” og selvom størrelsen af utilfredse borgere blev synliggjort, havde det ikke megen indflydelse på magtbalancen i Rusland.
Kreml har mange redskaber til at sikre sig stemmerne og stort set frit lejde til at gøre dette, da de vanen tro har udelukket udenlandske valgobservatører. Dertil findes der et hav af videoer med det, der i hvert fald ligner fusk på valgstederne i Rusland.
Hvad vil du helst, få flået hoved af eller tage i sommerhus?
Siden Putin kom til magten, er der øget risiko ved at udtrykke sig kritisk overfor regimet, da dette kan opfattes som en ekstremistisk handling. Ifølge ruslandskender Samuel Rachlin i en nyhedsudsendelse fra DR er det russiske folk ”trænet i russisk valgspil gennem generationer.” På gaden i Moskva citerer de lokale en sovjetisk film fra 1939 – ”Hvad vil du helst, få flået dit hoved af, eller tage i sommerhus?”. Lektor ved Forsvarsakademiet Claus Mathiesen ytrer også i samme udsendelse, at dette valgresultat er ”carte blanche til at fortsætte krigen i Ukraine. Han vil formentlig gennemføre en mobilisering, iværksætte et større antal offensive i Ukraine med henblik på at vinde mere territorium og i sidste ende få skiftet den politiske ledelse i Ukraine ud,” siger han.
Falsk Flag
Den 22. maj blev en koncertsal i Moskva udsat for et terrorangreb, som dræbte 145 mennesker, mens 551 blev alvorligt såret Islamisk Stat (IS) har taget ansvar for angrebet, ligesom de har gjort for adskillige andre terrorhændelser rundt omkring i verden. Dog kan man muligvis trække tråde tilbage til 90’erne, hvor boligblokke i Buynaksk, Moskva og Volgodonsk blev udsat for bombeangreb, hvor over 300 mennesker blev dræbt. Disse angreb startede samtidig med invasionen af Dagestan i starten af den anden Tjetjenienskrig. Den officielle udlægning lød, at tjetjenske terrorister stod bag bombningerne, og derfor gik russiske styrker endnu en gang ind i Tjetjenien for at sikre russernes sikkerhed. Putin udtalte på vulgær vis, at de ville finde terroristerne, hvor som helst og ”lægge dem i blød i latrinen”. Dette citat blev en af hans mest kendte slagord. Dog kom det senere frem, at den russiske efterretningstjeneste FSB var involveret i bombningerne og at hensigten angiveligt var at skjule gerningsmanden og skyde skylden på en anden part. En sådan handling kaldes for en falsk flag-operation. Putins håndtering af denne krise var med til at gøre ham populær og dermed sikrede han sin plads i præsidentembedet.
Fremtidig mobilisering?
Der er flere ting der peger på, at IS bærer ansvaret for det grufulde angreb i Moskva , og dette synspunkt er også accepteret af de vestlige medier. Ikke desto mindre har Putin og Kreml været hurtige til at sige, at der har været et ”ukrainsk spor”. En RT-artikel fem dage efter angrebet med titlen ”Ukrainian ’Caliphate’” påstår, at mange terrorister, såsom IS administratorer og sympatisører, holder til i Ukraine og arbejder tæt sammen med Ukraines efterretningstjeneste. Dette har den ukrainske efterretningstjeneste afvist.
I halvfemserne sikrede Putin sig præsidentembedet ved at fremstille sig selv som en stærk leder, der ville sørge for russernes sikkerhed og lede efter terrorister i Tjetjenien. Således kan Putin i dag, hvis han skulle ønske det, for anden gang mobilisere mod Ukraine, da dette angreb også – som det fremlægges for den russiske befolkning – er et spørgsmål om Ruslands sikkerhed. Halvfemsernes terror går igen i dag, og derfor ville det ikke være overraskende, hvis Putin i morgen igangsatte den næste mobilisering i angrebet mod Ukraine.
Foto: kremlin.ru
