BULGARIEN | Bulgarien er på vej mod endnu et parlamentsvalg, efter regeringskoalitionen bestående af “Vi fortsætter forandringen”-“Demokratisk Bulgarien” (PP-DB) og “Borgere for en europæisk udvikling af Bulgarien” (GERB) brød sammen i sidste uge. Det bliver det sjette parlamentsvalg på tre år i Bulgarien, som dermed fortsætter med at udbygge sin verdensrekord i antallet af utidige parlamentsvalg.
Regeringssammenbruddet er ikke den største overraskelse, for koalitionen har i sin ni måneder lange levetid været en ganske paradoksal og porøs størrelse – hvilket også har givet den øgenavnet “ikke-koalitionen”. Og det er såmænd ganske forståeligt, for de to partier er udadtil svorne fjender med vidt forskellige formål med samarbejdet. PP-DB blev som tidligere beskrevet her på siden dannet i forbindelse med de store antikorruptionsprotester i 2020-2021. De har svoret at ville gøre op med korruptionen i landet, som menes at blive ledt af politikere, forretningsmænd, embedsmænd, anklagere og dommere med forbindelser til særligt de to partier DPS og GERB.
Netop derfor har PP-DB haft som erklæret målsætning at gennemføre omfattende reformer inden for retsvæsenet, ministerier og styrelser. Det er naturligvis ikke i GERB’s eller støttepartiet DPS’s interesse, idet de mistænkes for at profitere på det system af tjenester, der i folkemunde betegnes som “status quo”. Derfor er de to etablerede partier blevet mistænkt for at at spille et snedigt politisk spil ved offentligt at omfavne reformagendaen fra koalitionspartneren og rivalen PP-DB for på den måde i virkeligheden at kvæle foretagendet bag kulisserne.
Opgøret mellem de to har ført til en række dramatiske episoder i bulgarsk politik de sidste tre år. Bl.a. stod lederen af PP-DB Kiril Petkov bag arresteringen af GERB’s leder Boyko Borissov 2022 –det var naturligvis inden, de to partier senere blev koalitionspartnere. Arresteringen blev dog en fuser og aldrig fuldbyrdet med en egentlig anklage. Den dag i dag står det stadig i det uvisse, hvad den helt konkrete mistanke var.
Hvordan endte det her?
Efter to parlamentsvalg i henholdsvis efteråret 2022 og foråret 2023, der begge endte med det samme resultat og således cementerede det som en uomtvistelig kendsgerning, at de to partier PP-DB og GERB var tvungne til at danne koalition, blev der i juni sidste år lavet en aftale om en 18 måneder lang roterende regeringskoalition. En aftale, der uden tvivl har svækket PP-DB’s legitimitet. Samarbejdet med korruptionsmistænkte og Magnitsky-associerede politikere i partierne GERB og støttepartiet DPS har nemlig været en alt for stor kamel at sluge for en stor del af vælgerbasen.
PP-DB fik koalitionens første periode fra juni 2023 med Nikolay Denkov som premierminister, som ifølge den oprindelige plan efter ni måneder skulle være blevet erstattet af den forhenværende EU-komissær Maria Gabriel fra GERB. Denkov blev valgt som premierminister fra PP-DB efter krav fra GERB’s Borissov, der ikke ville kunne acceptere den tidligere premierminister Kiril Petkov fra PP-DB på posten. Det var som nævnt netop Petkov, der stod bag arresteringen af Borissov tilbage i 2022.
På samme vis blev Maria Gabriel valgt, da hun som følge af sine mange år i Bruxelles i manges øjne var et friskt ansigt fra Bruxelles, der ikke var besmudset af Borissovs efterhånden blakkede omdømme. Selvom der dog ikke kan herske megen tvivl om, at det i virkeligheden har været partilederne, der har taget beslutningerne, skal det også nævnes, at samarbejdet mellem premierminister Nikolay Denkov og udenrigsminister Maria Gabriel er blevet omtalt som relativt gnidningsfrit.
Nikolay Denkovs periode som premierminister blev formelt afsluttet den 7. marts, hvorefter de to partier skulle forhandle om de næste 9 måneder. Forhandlinger, som i udgangspunktet syntes relativt overkommelige, men som endte i en total nedsmeltning. Bl.a. førte et offentligt memorandum fra PP-DB med krav om en konkret plan for retsreformerne til voldsomme anklager om afpresning fra GERB, mens et simpelt emne om ministerposter skabte iskold luft mellem parterne.
Forhandlingerne var også i høj grad præget af et offentligt presspil mellem de to parter. PP-DB, der skulle bevise overfor deres vælgere, at de prioriterede reformerne, mens GERB om ikke andet skulle forsøge at foregive, at de også havde en interesserede i dem, og at konflikterne mellem parterne i virkeligheden handlede om noget helt andet. Det hele endte i en ganske absurd situation d. 22. marts, hvor Maria Gabriel præsenterede en regeringskoalition med en liste over ministre fra PP-DB, som hverken partiet eller de konkrete kandidater havde godkendt endsige blevet spurgt om. Dette umiddelbart uforståelige træk førte til det endelige sammenbrud i forhandlingerne.
Med henvisning til GERB’s adfærd, som i flere situationer har været så uhensigtsmæssig for et videre samarbejde med PP-DB, spekuleres der i visse liberale kredse, om det nogensinde har været i Borissovs og GERB’s interesse at fortsætte rotationen. Altså om man med andre ord allerede fra begyndelsen har været indstillet på at ville udskrive parlamentsvalg, og at forhandlingerne derfor har været iscenesat så højdramatisk, at det fjernede fokus fra de specifikke reformkrav fra PP-DB.
Følger man de GERB- og DPS-loyale medier, er det helt tydeligt et narrativ om magtgriske og koleriske PP-DB, der fylder mest. Borissov – og ikke mindst Magnitsky-sanktionerede Delyan Peevski fra DPS – har da også en klar interesse i at trække i håndbremsen netop nu. En videreførelse af koalitionen ville sandsynligvis betyde, at partierne ville blive pressede til at skulle give indrømmelser på en række områder, som er helt centrale for deres virke. Og det ville netop have været et stort fokuspunkt for PP-DB, idet de selv er pressede af deres egne skuffede vælgere på at komme med konkrete resultater på reformområdet.
Reformskuffelser og et lyspunkt
Mange bulgarske liberale er måske med rette kritiske overfor PP-DB’s meritter og partiets manglende succes med at få gennemført de forjættede retsreformer de sidste ni måneder. Men der er i efteråret faktisk blevet gennemført enkelte reformer i landets grundlov, der har til formål at styrke landets demokrati.
Her har man formået at begrænset præsident Rumen Radevs magt. Radev har som statsoverhoved haft en unik position og meget kontroversielt formået at udnytte det langvarige politiske dødvande uden fast regering til sin egen fordel. Særligt i forhold til udenrigspolitik adskiller Radev sig fra de to partier, idet han har positioneret sig kritisk overfor Ukraine og den euroatlantiske kurs, som Bulgarien efterhånden ser ud til at forpligte sig mere fast på end tidligere.
Derfor har man foretaget en ændring i landets grundlov, der betyder, at det ikke længere er præsidenten alene, der nedsætter en midlertidig regering, sådan som det har været tidligere. Tidligere har Radev på den måde været i stand til at føre en politik, der ganske uhensigtsmæssigt har modarbejdet de demokratisk valgte regeringers politik på både de centrale energi- og sikkerhedspolitiske områder.
Samtidig er parlamentet med de nye ændringer nu stadig aktivt frem mod valget, hvilket også begrænser en eventuel midlertidig regerings manøvrerum, idet det forpligter dem på at sikre sig et flertal i parlamentet. Dermed er Radev, der i høj grad har været en torn i øjet på de to partier med sin konstante undergravning af landets euroatlantiske linje, blevet begrænset. Det er vigtigt og tegner positivt, både hvad angår den interne polarisering i landet samt dets forpligtelser overfor Ukraine, EU og NATO.
At der til gengæld er en række huller i forbindelse med udpegningen af eventuelle midlertidige premierministre fra puljen af teknokrater, idet de fleste af dem har et tilhørsforhold til netop partiet GERB og dermed i virkeligheden slet ikke er så teknokratiske, som det umiddelbart fremgår af deres CV’er, peger henimod en anden og større udfordring. En udfordring, der i højere grad er forbundet med en ekstreme politisering af det bulgarske embedsværk, hvor de fleste ansatte i landets institutioner har et politisk tilhørsforhold. Det er et stort problem, som uvægerligt underminerer den offentlige tillid. Heri består en anden udfordring, som også er på listen over fremtidige reformer i landet, der som nævnt ovenfor omfatter de helt centrale retsreformer.
Det bliver Dimitar Glavchev, direktøren for Bulgariens Statsrevision, der kommer til at lede landet frem mod valget. Glavchev er forbundet med netop GERB.
Hvad kan forandres efter to-i-en?
Valgdatoen er ikke officielt blevet meldt ud, men den bliver sandsynligvis d. 9. juni, hvor der også skal afholdes europaparlamentsvalg. Argumenterne for en sammenlægning er, at det vil bringe udgifterne ned. Samtidig vil det muligvis også kunne styrke den pauvre valgdeltagelse, der efterhånden ser ud til at have konsolideret sig et sted mellem 35-40%, i takt med at antallet af parlamentsvalg er steget. Ved valget sidste år stemte 40% af de stemmeberettigede, som faktisk var en lille stigning på 1,3% fra året før.
Det store spørgsmål er, hvad endnu et valgresultatet egentlig ville kunne forandre: Med få udsving peger mandatfordelingen på at blive grundlæggende den samme som sidst. Det ville betyde, at PP-DB og GERB endnu en gang vil blive nødsagede til at sætte sig sammen og forhandle om en koalition. I 2023 var argumentet fra parterne, at bl.a. landets euroatlantiske kurs – den eneste fællesnævner mellem partierne – skulle reddes ud af præsident Radevs kløer. I 2024 er det incitament, som følge af reformerne der har begrænset hans magt, ikke længere eksisterende.
Derfor tager mange bulgarere sig til hovedet over udsigterne til, hvad der ligner endnu et ørkesløst parlamentsvalg. For selvom en stor del af befolkningen sympatiserer med PP-DB’s kamp for reformer, viser flere opinionsmålinger, at borgernes prioriteringer i højere grad går på sikringen af privatøkonomien, indlemmelse i Euro- og Schengen-området samt styrkelsen af sundheds- og skolevæsenet. Udsigterne til yderligere ustabilitet i forbindelse med endnu et parlamentsvalg modarbejder disse krav. Man kan derfor sige, at der hviler PP-DB en opgave i at forklare vælgerne, hvordan kampen imod korruption er forbundet med vælgernes andre prioriteter.
Selvom meget tyder på, at resultatet af det næste, sjette parlamentsvalg på tre år bliver en gentagelse af de forrige, ligger djævlen naturligvis i detaljen. Magasinet rØST følger derfor naturligvis udviklingen i landet.
Foto: Afgående premierminister Nikolay Denkov (PP-DB) under et møde i EPC i Granada, Spanien efteråret 2023. Kilde: Pool PEUE/Javier Etxezarreta (https://www.flickr.com/photos/eu2023es/53237330574)
CC BY-NC-ND 2.0
