VALG I RUSLAND | Fra 15. marts til og med søndag den 17. marts skal russerne stemme om, hvem der skal være Ruslands præsident de næste seks år. Det kommer ikke som en overraskelse, at Ruslands nuværende præsident Vladimir Putin stiller op. Ikke desto mindre er det kommende valg interessant, da afdøde Aleksej Navalnyj’s hustru, Julia Navalnaja, og samtlige fremtrædende oppositionsfigurer i Rusland har fremsat initiativet “Noon Against Putin”, hvori de opfordrer russerne til at møde op på søndag kl. 12 og stemme på alle andre end Vladimir Putin.
I modsætning til tidligere valg, hvor Putin stillede op med partiet Forenet Rusland, stiller han nu op som selvstændig kandidat. “Konkurrenterne” bliver Vladislav Davankov fra Nye Folk (Новые люди), Leonid Slutskij fra det liberal-demokratiske parti LDPR (ЛДПР) og Nikolaj Kharitonov fra Ruslands kommunistiske parti (КПРФ).
Er man bare en smule bekendt med det russiske styre, dens undertrykkelse af den politiske opposition og de juridiske rammer for at sidde som præsident, bliver udfaldet efter weekenden nok ikke så overraskende.
Dyrt bureaukrati og arbejdsløshed
I august 2023 beskrev Kremls talsmand, Dmitrij Peskov, til The New York Times, at Ruslands præsidentvalg ikke symboliserer et rigtigt demokrati, men et dyrt bureaukrati. Ifølge Peskov vil “Putin vil blive genvalgt […] med mere end 90 procent af stemmerne”. Senere præciserede han, at det var hans personlige mening. I et interview med det amerikanske nyhedsbureau RadioFreeEurope sagde Peskov, at Rusland “teoretisk set” ikke behøver at afholde præsidentvalg, fordi “det er indlysende, at Putin vil blive genvalgt”.
I følge det statejede russiske medie, RIA Novosti, har staten budgetteret præsidentvalget til i år at koste, hvad der svarer til næsten 2,5 milliarder danske kroner. Kreml har også fastsat et mål for valgdeltagelse på minimum 70 procent.
Det uafhængige nyhedsbureau Meduza melder, at interessen for at stemme til præsidentvalget er rekordlav. Derfor bliver det i år en større opgave, at få folket til stemmeurnerne. Og da Rusland i øjeblikket står over for mangel på arbejdskraft, vil strategier for “mobilisering af virksomheder” (hvor ansatte, der er afhængige af regeringen, presses til at hverve deres venner og familie til at gå til stemmeurnerne) være mindre effektive end normalt i år, hævder Meduza. Dette skyldes Ruslands stigende arbejdsløshed, og at folk ikke behøver at stemme for at beholde deres jobs. Men hvorfor er det så vigtigt for Kreml at opnå deres mål for valgdeltagelse?
Præsidentvalget som magtlegitimering
Putin har et inderligt behov for, at alle verdens overskrifter efter valget siger, at “han fik 85 procent”, og at Navalnyjs død og “autoritarisme” kun nævnes som en eftertanke. På den måde vil Vesten og andre udenlandske magter være nødt til at tage Rusland seriøst. Præsidentvalgets funktion er således at legitimere styret; at få det russiske folk til at tro på, at Putin er populær og valgt af dem; at hvis man er systemkritiker, så står man alene. Hvis ikke dette lykkes, kan præsidenten risikere et magtskifte. Et eksempel på et sådant magtskifte var, da daværende præsident af Rumænien, Nicolae Ceaușescu mødte stor protest af befolkningen til et folkemøde, som han selv havde opstillet. Folkemødet endte med, at generalsekretæren blev skudt.
Således ved et historisk eksempel ses potentialet ved de kommende protester til præsidentvalget. Det er en lille brik i det store oppositionsspil, men kan det have en slags krusningseffekt på det russiske samfund? Dertil øges risikoen for lav valgdeltagelse for Putin samtidigt med, at arbejdsløsheden stiger. Det forbliver dog en udfordring med indskrænkningen af rettigheder, øget totalitarisme og valgsvindel, som vi har set i Rusland de seneste år.
Anders Jørgensen, bachelorstuderende i Russisk ved Københavns Universitet, kommer til at følge valget tæt og analysere resultaterne her hos Magasinet rØST.
