Forud for valget til Europa-Parlamentet, der finder sted den 6.-9. juni 2024, taler Magasinet rØSTs to chefredaktører med politiske aktører fra den østeuropæiske venstrefløj til konferencen Another path for Europe på Christiansborg. Her er både samtaler om bekæmpelsen af tjekkiske oligarker, grøn omstilling og mobiliseringen af kroatiske vælgere
Klára Školníková, med-forperson i bevægelsen Budoucnost, Tjekkiet
Hvad motiverer Budoucnost til at deltage i den internationale alliance ‘Now the People’, og hvilke fordele ser du ved dette samarbejde?
Det hele startede, da vi mødtes med det polske venstrefløjsparti Razem i Warszawa. Det var begyndelsen på CIGLA – Central European Green Left Alliance. Efterfølgende inviterede Razem os her til konferencen i København for at tale om det kommende EU parlamentsvalg. Vi er interesserede i at have det her partnerskab mellem grønne venstreorienterede partier, og jeg mener, at Budoucnost kan bringe et centraleuropæisk synspunkt ind, som mangler. Vi deler mange af de samme mål i forhold til grøn omstilling med vesteuropæiske og nordiske lande, men bliver nødt til at anerkende, at vi ikke når disse mål på samme måde, fordi vi har andre udfordringer i østen. Derfor er det vigtigt at en større central- og østeuropæisk stemme bliver hørt.
Hvad er nogle af de problemstillinger, du håber vil blive adresseret op til det kommende Europa–Parlamentsvalg i juni?
Grøn omstilling, naturligvis. I Tjekkiet er der et splittet syn på klimaforandringer, hvilket skyldes den måde Østeuropa er påvirket på i forhold til Vesteuropa. Et andet vigtigt emne for os er oligarker og deres indflydelse på politik og særligt tjekkisk politik. I Tjekkiet har vi Daniel Křetínský, som ikke kun ejer en stor del af industrien, men også forskellige medier og for eksempel fodboldklubber, og der er en virkelig disproportionel indflydelse af oligarker på den offentlige debat. Det er enormt vigtigt at diskutere og kæmpe imod, for oligarkernes indflydelse gavner ikke folket i sidste ende.
Hvordan kæmper man i mod det?
Vi bliver nødt til at vise, hvordan tjekkiske oligarker gavner af systemet og ødelægger det. Og på samme tid komme med nogle alternativer. Det er også vigtigt at nævne, at der i Tjekkiet er en meget høj mistillid til EU og den grønne omstilling, da Tjekkiet i 1990’erne fik løftet om, at vi ville indhente vesten virkelig hurtigt. Men i virkeligheden blev vi udnyttet for billig arbejdskraft af vestlige multinationale virksomheder. De tjekkiske borgere blev af EU lovet en livskvalitet på niveau med vestens, men faktum er, at lønnen i Tjekkiet er meget lavere i sammenligning med lønnen i andre medlemslande, og inflationen er massiv.
Er der nogle specifikke udfordringer ved at have en venstreorienteret platform i et tidligere kommunistisk land som Tjekkiet?
Alt, der betegnes som venstrefløj, bliver med det samme betegnet som kommunistisk. Vi får ofte kommentarer om, at vi vil have, at rige mennesker skal have det dårligt. Der er absolut ingen forståelse for, at mange i Tjekkiets befolkning er i en virkelig dårlig situation, især på grund af energikrisen, og at det kun kommer til at blive værre med klimaforandringer. Det er virkelig vigtigt at adressere de her faktuelle, virkelige problemstillinger og ikke hele tiden diskutere, hvad er kommunistisk, og hvad er ikke kommunistisk. En diskussion, som vi har haft i virkelig lang tid på grund af vores historie.
Dominik Žganec, politisk rådgiver, Kroatien
Der er flere nye partier, der slutter sig til alliancen Now the People. Hvilke muligheder ser du i at lave en koalition, der også består af østeuropæiske partier?
I Now the People er der både repræsentanter fra polske, tjekkiske og kroatiske partier. I en alliance som denne ser jeg en mulighed for, at partier fra Østeuropa kan få støtte, så de en dag i deres hjemlande kan stå stærkere. I Sydøst- og Østeuropa har venstrefløjen ikke været særlig robust. Der er specifikke udfordringer, og i flere af de her nævnte lande er venstrefløjen ikke engang en del af parlamentet.
Kan de østeuropæiske repræsentanter her i dag dele erfaringer, der kan ende med at have indflydelse på nationale partier?
Jeg tror, at det her er en god platform til at dele idéer vedrørende, hvordan man kan overkomme eksisterende problemer og forbedre forholdene i de respektive medlemslande
Ved Europa-Parlamentsvalget i 2019 i Kroatien var valgdeltagelsen omkring 30 % og er dermed en af de laveste valgdeltagelsesprocenter blandt EU-medlemslandene. Hvordan får man flere til at stemme?
Det er korrekt, at valgdeltagelsen i Kroatien er lav. Desværre. Det er af afgørende betydning at engagere unge vælgere, da mange ældre borgere i Kroatien har etablerede politiske tilhørsforhold og ofte stemmer på traditionelle partier. Det er essentielt at mobilisere unge mennesker, da de udgør en gruppe, der ikke kun udviser en vis grad af rebelskhed, men også føler en utilfredshed med den aktuelle politiske situation i Kroatien. Unge kroateres aktive deltagelse i valgprocessen kan potentielt påvirke Kroatiens fremtidige politiske retning
Hvilke utilfredsheder er der i Kroatien?
Kroatien er et ungt EU-medlemsland. Vi har kun været en del af Europæiske Union siden 2013, og vi kæmper fortsat med spørgsmål om retssikkerhed og principper. Der er også store problemer, når det kommer til beskæftigelse.
Maciej Konieczny, medstifter af partiet Razem, Polen
Hvad er vigtigt for Razem i det kommende Europa-Parlamentsvalg?
Vi ser os selv som et grønt venstrefløjsparti, og den grønne omstilling er det mest centrale for os. Det centraleuropæiske perspektiv på grøn omstilling er vigtigt og adskiller sig fra andre regioner, da Polen er enormt afhængig af kul. Det er bygget på fortiden præget af fejl og forsømmelse, som vi som nation burde have undgået. Ikke desto mindre står vi nu over for virkeligheden af vores nuværende situation og spørgsmålet om, hvordan vi bedst kan bevæge os fremad. Det er afgørende at fokusere på en overgang mod nuklear energi og vedvarende energikilder for at forme vores fremtidige energilandskab på en bæredygtig måde. Vi har brug for europæiske politikker, som er modige, men også fleksible i forhold til de forskellige situationer, medlemslandene står i. Vi skal have rykket Polen fra et kulafhængigt land til et land, som er afhængig af grønne energikilder, og vi har ingen interesse i, at Polen adskilles fra EU på grund af de umulige forhold, der pålægges os. Hvad end Polen gør, kommer vi ikke af med kul i morgen eller om fem år, for det er fysisk umuligt.
Og mens Polen fokuserer på at komme væk fra kulindustrien, skal arbejderne og deres rettigheder vel også beskyttes?
Selvfølgelig handler det også om arbejderne, men ikke om minearbejderne. Jeg er selv fra en kulmine-region i Polen, så for mig er det vigtigt, men det er kun 7-8.000 mennesker, der arbejder i minerne. Og der er 200.000 mennesker i co-afhængige industrier, så når det kommer til perspektivet om at redde planeten, er det noget du praktisk talt kan løse med penge. Det handler i højere grad om hele det polske samfunds afhængighed af kul. Og lige nu vil folk ikke acceptere prisen, det ville koste at bevæge sig ud i en grøn omstilling, og profitterne ligger hos selskaberne, som heller ikke er interesserede i en grøn omstilling. Det er vores opgave at kæmpe for grøn omstilling og skabe en interesse for den.
Er der andre emner, Razem fokuserer på, eller er det hovedsageligt den grønne omstilling?
Lige nu er Ukraine også vigtig. Militær og finansiel støtte til Ukraine. Og naturligvis, fordi vi er et venstrefløjsparti, går vi op i arbejderes rettigheder. Fra et polsk perspektiv er vi også et feministisk parti. Abortrettigheder og kvinderettigheder har været meget vigtige for os fra begyndelsen
Valget til Europa-Parlamentet finder sted den 6.-9. juni 2024.
Om den politiske bevægelse Now the People:
Europæisk alliance, der forener 6 politiske formationer: La France insoumise fra den franske venstrefløj, det spanske venstrefløjsparti Podemos, den portugisiske venstreblok, Enhedslisten, det svenske venstreparti og den finske venstrealliance. Flere central- og østeuropæiske partier begynder også at blive en del af alliancen.
På deres hjemmeside skriver Now the People: “Sammen ønsker vi at støtte borgerrevolutionen mod besparelser og liberale politikker. Vi kæmper for social retfærdighed og klimaretfærdighed og fører politiske kampagner i disse retninger.”
Alle billeder: Viktoria Fuglsang Semenova
