MONTENEGRO │Efter løfterige tilløb til anerkendelse af grusomheder begået under krigen i 1990’erne, udspiller der sig i Montenegro heftige diskussioner om, hvad der skete i fangelejren Morinj. Uoverensstemmelserne omhandler dog ikke blot fortiden, men har også tråde til landets internationale positionering – og ikke mindst dets fremtidige relation til nabolandet Kroatien. 

Morinj-lejren, som uoverensstemmelserne drejer sig om, var operationel under krigen i starten af 1990’erne og befinder sig halvvejs mellem de to havnebyer Kotor og Herceg-Novi. Som en del af Den Føderale Republik Jugoslavien deltog Montenegro i krigene i Kroatien og Bosnien-Hercegovina, anført af den serbiske præsident Slobodan Milošević. I 1991 belejrede Den Jugoslaviske Folkehær, der inkluderede montenegrinske soldater, den kroatiske havneby Dubrovnik og de omkringliggende byer i 9 måneder. 

Omkring 270-300 kroater blev tilfangetaget og anbragt i Morinj-lejren, der var operationel fra oktober 1991 til august 1992. De blev udsat for tortur og umenneskelig behandling, hvorefter flere mistede livet. 

Morinj er den dag i dag en kilde til spændinger mellem de to lande, ligesom den ofte er en brik i Montenegros indenrigspolitiske spil. I januar aflyste den kroatiske forsvarsminister Ivan Anušić et møde med sin montenegrinske kollega, der ellers var organiseret som led i et større kroatisk besøg til Podgorica i anledningen af den årlige fejring af det kroatiske mindretal i landet. 

Årsagen til aflysningen var, at den montenegrinske minister Dragan Krapović, under et nyligt møde i den montenegrinske sikkerhedskomité, relativiserede Morinj. Samtidig afskrev han, at Serbien og Montenegro havde haft et ansvar. Den kroatiske udenrigsminister, Gordan Grlić Radman, svarede og understregede vigtigheden af, at Montenegro til fulde tog ansvar for egen deltagelse i forbrydelser for at sikre regional stabilitet. I den forbindelse fremhævede han, at ethvert forsøg på at omskrive fortiden ville være en krænkelse af mindet om de kroater, der led i Morinj. 

Positivt gennembrud i 2021

Den årlige mindehøjtidelighed i Morinj, dedikeret til ære for de faldne, har de sidste 30 år mere eller mindre været overladt til kroatiske offergrupper og pårørende, samt andre repræsentanter for den kroatiske befolkning i Montenegro. 

Men går vi lidt over to år tilbage til 2021, skete der faktisk et stort gennembrud. D. 3. oktober besøgte både kroatiske og montenegrinske delegationer for første gang Morinj. På daværende tidspunkt vidnede dette om et skridt i den rigtige retning i forsøget på at skabe en fælles kroatisk-monegrinsk forståelse af fortiden. 

Her understregede både den kroatiske udenrigsminister og dennes montenegrinske kollegaer det fælles ønske om, at de to nabolande sammen skulle mindes fortiden for at skabe en bedre fremtid. Under mindehøjtideligheden luftede de ligeledes ambitionen om at opsætte et mindesmærke til ære for de faldne. 

Året efter, i 2022, opsatte den montenegrinske forsvarsminister Konjević og udenrigsminister Krivokapić, sammen med deres kroatiske kolleger Medved og Grlić Radman, mindesmærket. Det gik dog ikke stille for sig. Medlemmer af lokalbefolkningen blokerede vejene i forsøget på at forhindre mindesmærkets indvielse, mens de, tilsluttet af flere politikere, relativiserede Morinjs rolle under krigen. 

Kritik af tvetydigt mindesmærke

Sammen med partifællen Konjević understregede Krivokapić, hvordan den montenegrinske deltagelse i krigen var “en af Montenegros største historiske skampletter”. På lignende vis understregede Grlić Radman, at anerkendelsen af forbrydelserne var et centralt skridt i retning af at forbedre de to landes gode naboforhold.

Mindesmærket er ifølge dens inskription dedikeret til “de kroatiske civile og soldater, der blev tilbageholdt i lejren under den serbiske aggression” og udtrykker derudover “beklagelse over al den lidelse, som ofrene blev udsat for”. 

Mindesmærket er dog ikke helt uproblematisk. Flere kritikere har – muligvis med rette – sat spørgsmålstegn ved mindestenens inskription og påpeget, at en utvetydig anerkendelse og accept af det montenegrinske ansvar mangler. I stedet hævder kritikere, at inskriptionen blot er endnu et forsøg på at se bort fra “det officielle Montenegros” ansvar og relativisere forbrydelsen, da inskriptionen også fremhæver, at mindestenen er oprejst i forsøget på at mindes de forbrydelser, der blev “begået for at vanære Montenegros navn og ånd.” Eget ansvar og deltagelse i krigen pålægges således ikke Montenegro, men eksternaliseres derimod udelukkende til Serbien og landets aggression mod Kroatien. 

Et gidsel i montenegrinsk politik 

Siden da har et længere politisk tovtrækkeri udspillet sig, hvis endelige punktum endnu ikke er sat. Straks i kølvandet på mindesmærkets indvielse startede en – til tider bizar – politisk krig internt i Montenegro. 

Den daværende montenegrinske premierminister, Dritan Abazović, fordømte offentligt sine ærkerivaler, Konjević og Krivokapić, og beskyldte dem for at have “vildledt den kroatiske delegation” og have forårsaget en “enorm diplomatisk skandale” grundet den manglende overholdelse af de gældende regler. Blandt andet den prominente koalition, Demokratisk Front, hvis medlemmer blandt andet støttede tættere bånd til Rusland og Serbien, kaldte opsætningen et forsøg på at forfølge en anti-serbisk agenda og såede tvivl ved, om der overhovedet var sket en forbrydelse i Morinj. 

De to sider forsøgte ihærdigt at henholdsvis fjerne og opretholde mindesmærket, hvor der i denne kamp blev henvist til blandt andet manglende overholdelse af kommunale procedurer og forsvarsministeriets ressortområde. Relevante myndigheder blev beordret til at fjerne det for kun at blive mødt af de montenegrinske bevæbnede styrker, der omvendt havde fået til opgave at beskytte mindesmærket. 

Det umiddelbare resultat af denne begivenhed blev, at et pro-serbisk flertal i parlamentet afskedigede de to proeuropæiske ministre, Konjević og Krivokapić. Afskedigelsen blev af flere observatører set som et forsøg på at fjerne ministre i den proeuropæiske regering, og i forlængelse af dette også daværende præsident Milo Đukanović. Kort efter trådte den montenegrinske minister, kroaten Adrijan Vuksanović, ligeledes tilbage, og gjorde det klart, at mindesmærket var en central årsag til, at et flertal stemte for deres afskedigelse. 

At dette udspillede sig i de sidste og afgørende faser af et skelsættende lokalvalg i oktober 2022, der var karakteriseret af etnisk splittelse, var kun ekstra brænde på bålet for de stridende parter. Dette vidner muligvis ligeledes om den beklagelige tendens, hvor centrale begivenheder og steder, såsom Morinj, hvis sår endnu ikke er helet, bliver tilsidesat og taget som gidsel af politikere, der anvender dem i et kynisk politisk spil. 

Tråde til udenrigspolitisk positionering

Denne diskussion om mindesmærkets legalitet, og hvad i det hele taget Morinj repræsenterer, er også et pejlemærke om, hvilke udfordringer landet internt står overfor. Mens en længere række partier og koalitioner længe har arbejdet på at sikre stærkere bånd til Serbien, og i flere tilfælde udvist en tiltrækning til Rusland og afstandstagen til Vesten, har modsatte side været kendetegnet af – i hvert fald på papiret – vestligt orienterede og pro-montenegrinske partier, hvor Milo Đukanović siden starten af 1990’erne har været den altoverskyggende aktør. 

Denne kamp om hvilken retning landet skal orientere sig i, og hvem der bør være landets nærmeste allierede, udkæmpes stadig. De proserbiske partier – og mere specifikt koalitionen Demokratisk Front – er i forbindelse med Morinj ofte blevet beskyldt for at være fortalere for fjernelsen af mindesmærket grundet dets inskription, der henviser til Serbiens aggressive politik overfor nabolandet Kroatien. 

Tilløb til anerkendelse af ansvar 

På trods af at forskellige fortolkninger af fortiden stadig hjemsøger landet, har Montenegro taget skridt i den rigtige retning. I 2000 undskyldte den daværende montenegrinske præsident, Milo Đukanović, formelt overfor det kroatiske folk og specielt til indbyggerne i Dubrovnik og de omkringliggende landsbyer for den lidelse og tab, montenegrinere havde påført dem under krigene. Landet har også i flere tilfælde betalt erstatning til de kroatiske fanger, der under krigen var tilfangetaget i Morinj. 

I september 2022 besøgte højtstående montenegrinske og kroatiske delegationer den kroatiske ø Vis ved den dalmatiske kyst. Her indviede de et monument dedikeret til den montenegrinske admiral Vladimir Barović i Den Jugoslaviske Folkehær. Barović adlød ikke den direkte ordre om at beskyde kroatiske kystbyer og tog i stedet sit eget liv d. 29. september 1991. I 2016 modtog Barović posthumt en tapperhedsmedalje af den daværende montenegrinske præsident for sin tapperhed i forsøget på at redde menneskeliv og stå på den rigtige side af historien. 

Et større og nødvendigt retsopgør er dog desværre indtil videre udeblevet. Højtstående gerningsmænd har indtil nu succesfuldt undgået at stå til ansvar for forbrydelser, mens oftest kun lavtrangerende gerningsmænd har været at finde på anklagebænken. I Morinjs tilfælde er denne proces ligeledes gået langsomt. I 2014 stadfæstede Appelretten i Podgorica en dom, med hvilken fire tiltalte blev idømt i alt 12 års fængsel. Dette var den første dom for krigsforbrydelser afsagt af en domstol i landet.

Omend diskussionerne om mindesmærket og Morinj er kølet lidt af, ulmer spændingerne latent i baggrunden, og, som de seneste udtalelser fra den montenegrinske forsvarsminister i januar vidner om, er det sidste ord om Morinj nok næppe sagt i montenegrinsk politik. De forskellige fortolkninger vil højest sandsynligt blive ved med at dukke op med jævne mellemrum og forme forholdet med Kroatien og de interetniske forhold i landet.

Foto: Den i dag fredelige landsby Morinj, i nærheden af den populære turistdestination Kotor (Kilde: Michael Bliefert / Via Flickr / CC. 2.0)