REPUBLIKA SRPSKA │ I den bosniske entitet Republika Srpska markerer d. 9. januar årsdagen for dens oprettelse. Blandt landets andre etniske befolkningsgrupper er dagen en påmindelse om 1990’erne og fortidens forbrydelser. Den kontroversielle dag fortsætter med at dele vandene. 

Hvert år er d. 9. januar en særlig dag i Republika Srpska. Den bosniske entitet, hvis befolkning hovedsageligt er bosniske serbere, fejrer nemlig sin grundlovsdag her. På denne dag i 1992 stemte bosnisk-serbiske parlamentarikere enstemmigt for en deklaration om entitetens oprettelse, med formålet senere at kunne tilslutte sig Serbien. Entitetens eksistensgrundlag er i dag en gennemgående og kontinuerlig kilde til spændinger og fordømmelse. 

Årligt forsamles tusindvis af bosniske serbere, mens også højtstående bosnisk-serbiske politikere, specielle militær- og politienheder samt nationalistiske grupper ligeledes tilslutter sig den storstilede fejring. Også indflydelsesrige regionale serbiske repræsentanter finder deres vej. I de officielle taler er omdrejningspunktet vigtigheden af at sikre Republika Srpskas kontinuitet samt muligheden for entitetens løsrivelse fra et dysfunktionelt Bosnien og Hercegovina. De officielle parader prydes af serbiske flag, mens sange, der fejrer det serbiske og entiteten, bliver sunget og spillet. 

Sidste års begivenheder tiltrak – forventeligt – også opmærksomhed. 8. januar, aftenen før den officielle fejring, under en ceremoni i Banja Luka, tildelte entitetens præsident, Milorad Dodik, Republika Srpskas højeste æresmedalje til den russiske præsident, Vladimir Putin. Grunden var Putins kontinuerlige støtte og “patriotiske kærlighed” til entiteten. Den berygtede EU-sanktionerede russiske Night Wolves gruppe, der nyder tætte bånd til Kremlin, deltog ligeledes i det militærlignende optog.

Oprettelsen af Republika Srpska

Allerede i starten af 1991, flere måneder før krigens udbrud i Kroatien, og med en forventning om, at Jugoslaviens endelige sammenbrud stod for døren, diskuterede bosniske serbere, hvordan et forestående sammenbrud skulle håndteres. I slutningen af samme år blev der med den kommende Republika Srpska præsident, Radovan Karadžić, ved roret og med opbakning fra den serbiske præsident, Slobodan Milošević, arbejdet for at beskytte det serbiske folks interesser. Man oprettede derfor en serbisk stat i Bosnien og Hercegovina, hvis mål var at bevare tætte bånd og forbindelser til Serbien og Jugoslavien. Kort efter, d. 9. januar 1992, udsendte bosniske serbere erklæringen om proklamationen af den selvudnævnte republik, der sidenhen ville komme til at hedde Republika Srpska. 

Under krigen i Bosnien og Hercegovina, der varede fra 1992 til 1995, begik Republika Srpskas Hær (Vojska Republike Srpske, VRS), sammen med serbiske paramilitære enheder og den Jugoslaviske Folkehær, etnisk udrensning mod den kroatiske og bosniske befolkning såvel som andre mindretal. Voldsomme kampe udspillede sig specielt i den østlige og nordlige del af landet, bl.a. i byerne Bijeljina og Visegrad. Republika Srpskas Hær orkestrerede ligeledes folkemordet i Srebrenica og deltog sammen med den Jugoslaviske Folkehær i belejringen af Sarajevo. Krigen i Bosnien og Hercegovina kostede flere end 100.000 menneskeliv og førte til, at mere end to millioner blev fordrevet. Forfærdelige forbrydelser blev begået for at udvide deres territorium og fjerne ikke-serbere. 

Krigen endte med Dayton-fredsaftalen i 1995, som opdelte landet i to enheder; føderationen med hovedsageligt kroater og bosniakker, der kom til at bestå af 51 procent af landets areal, og den bosnisk-serbiske entitet Republika Srpska, der omfatter 49 procent. 

Omstridt fejring af en kontroversiel statsdannelse 

Republika Srpskas oprettelse, selve grundlaget for fejringen d. 9. januar, er dermed på ingen måde uproblematisk. Siden krigens afslutning har et retsligt efterspil da også udfoldet sig. 

Flere af de bosnisk-serbiske politiske aktører, der var blandt entitetens hovedarkitekter, har siddet på anklagebænken ved den internationale domstol for det tidligere Jugoslavien. Radovan Karadžić, tidligere præsident af Republika Srpska, blev dømt for folkemord, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Centrale politikere som Biljana Plavšić og Momčilo Krajišnik blev ligeledes dømt ved domstolen. Ligeledes er den højstkommanderende i VRS, Ratko Mladić, blevet dømt for bl.a. folkemordet i Srebrenica og belejringen af Sarajevo. 

Den årlige fejring er ligeledes ad to omgange blevet dømt forfatningsstridig. Tilbage i 2015 fastslog Bosnien og Hercegovinas forfatningsdomstol, at fejringen af entitetens oprettelse, der afholdes samme dag som en ortodoks helligdag, er diskriminerende mod andre etniske befolkninggrupper bosat i entiteten, og derfor forfatningsstridig. 

Også Europarådets rådgivende institution, Venedigkommissionen, har tidligere vurderet, at grundlaget for fejringen d. 9. januar er yderst smertefuld for bosniakker, og at fejringen ikke er i overensstemmelse med værdier, der skal medvirke til at fostre dialog, tolerance og forståelse, sådan som en nationaldag bør være. 

Platform for løsrivelsesagitationer

Fra indflydelsesrige politikere, såsom bl.a. Milorad Dodik, sås der både tvivl og spredes benægtelse om veldokumenterede forbrydelser. Dette ses bl.a. i forbindelse med folkemordet i Srebrenica, hvor der ofte sættes spørgsmålstegn ved omstændighederne, forbrydelserne benægtes, mens antallet af ofre anfægtes, og alvorligheden nedtones. I entiteten hersker en gennemgående og offentlig glorificering af entitetens hovedaktører, som den politiske elite ligeledes deltager i.

Som en forlængelse af dette anses den årlige fejring ofte som værende endnu et skridt på den problematiske line. D. 9. januar er ikke blot endnu en nationaldag, men derimod en fejring af den etniske udrensning og folkemordet i Srebrenica, som flere mener, banede vejen for entitetens oprettelse. Ikke blot bliver krigsforbrydelser og folkemordet benægtet og negligeret, men fejringen er en triumferende dag. Denne triumfalisme anses i akademiske kredse som værende den seneste fase i efterspillet på et folkemord. Mens dagen hos bosniske serbere fejres, er fejringen hos den kroatiske og bosniske del af befolkningen en tilbagevendende påmindelse om fortidens rædsler. 

Hos den modsatte side, både blandt den bosnisk-serbiske befolkning og hos højtstående politiske repræsentanter af både entiteten og befolkningen, hersker der en anden opfattelse. Her anses entiteten som vital for den serbiske befolknings overlevelse, en garant for deres frihed og opblomstring. Der er en gennemgående opfattelse, at fejringen markerer deres identitet, og at den er en garant og beskytter for deres kulturelle og religiøse særpræg, og derved det serbiske, der binder dem sammen. Oprettelsen er en nøglebegivenhed i deres kollektive historie. 

Denne fortælling, anført af Dodik, om et dysfunktionelt Bosnien og Hercegovina med svage institutioner og ringe fremtidsudsigter finder ofte sin vej frem. Der er fra entitetens side også gjort flere forsøg på at løsrive sig fra landet. Efter afholdelsen af fejringen i 2017, og efter en afholdelse af en kontroversiel folkeafstemning til støtte for fejringen af entitetens oprettelse i slutningen af 2016, indførte USA sanktioner mod Dodik. Gentagende udmeldinger og trusler om løsrivelse dukker ofte op, mens separatiske ambitioner ulmer. Bl.a. har Dodik understreget, hvordan Republika Srpskas fremtid ikke ligger i et multietnisk Bosnien og Hercegovina. Dodik har omtalt landet som værende “umuligt og påtvunget” og et “internationalt eksperiment.” Dette har kun styrket frygten for, at voldelige sammenstød – og en eskalering til krig – ikke er utænkelige. 

Urokkelig stopklods for forsoning 

Mens entiteten i disse dage er ved at klargøre dette års storstilede fejring, mindes bosniakker derimod en længere, traumatisk periode præget af fordrivelse, etnisk udrensning og krigsforbrydelser. Markeringen af ​​denne dato er derfor kendetegnet af dyb følelsesmæssig og historisk betydning og betragtes som en kilde til vedvarende spændinger og splittelse i landet. 

Disse divergerende historiske identiteter og fortolkninger af fortiden bidrager til de dybt rodfæstede kontroverser, der udspiller sig som led i den årlige fejring. Dagene op til og under fejringen bærer præg af nationalistisk og splittende retorik fra entitetens politiske ledelse med glorificering af krigsforbrydere og forbrydelser, der er en stopklods for gensidig fred og forståelse på tværs af etnicitet. Politiske spil, udmeldinger om forestående løsrivelse, et dysfunktionelt land og imaginære fjender sejrer over de eksistentielle spørgsmål og reelle udfordringer, landet står overfor her på tærsklen til 2024. Fejringen, som blot er én ud af en længere række af splittende elementer, bidrager til forstærkelsen af den herskende “os mod dem”-mentalitet, som er en væsentlig stopklods for positiv udvikling ikke blot i Bosnien og Hercegovina, men også i regionen som helhed. 

Meldinger om storladen fejring i 2024

I ugerne op til den forestående fejring har Dodik – endnu engang – pustet til ilden med udmeldinger om entitetens mulige løsrivelse fra landet. De nyeste trusler om udtrækning af entiteten fra december, er ifølge Dodik forbundet med visse internationale aktørers ageren overfor entiteten, samt hvorvidt den rigtige mulighed byder sig, afhængigt af den internationale politiske udvikling. 

Det konkrete format, hvori fejringen vil udspille sig, er endnu ikke bekræftet. Den internationale Høje Repræsentant for landet, Christian Schmidt, har længe ytret sig negativt om fejringen og truet med større repressalier, såfremt fejringen gennemføres. Hvorvidt det er nok, virker dog mindre tænkeligt. Forholdet mellem Dodik og internationale aktører og repræsentanter er alligevel nær frysepunktet, og Dodik har ligeledes tilkendegivet, at ambitionen på nuværende tidspunkt er en større og mere pompøs fejring end de forgangne år. Hvordan 9. januar konkret kommer til at udfolde sig, må vi vente og se.

Foto: Fejring af 9. januar i Banja Luka i 2019 (Kilde: Ministry of Defence of Republic of Serbia / CC 3.0)