Ved parlamentsvalget i Estland i marts i år fik landets første kvindelige regeringsleder (siden 2021), Kaja Kallas, en stor valgsejr. Hun fortsatte dermed styrket i en ny regering dannet med blandt andet et nyt parti i parlamentet. Som følge af økonomisk krise og krigen i Ukraine har hendes liberale Reformparti set sig nødsaget til at hæve skatter og indføre en helt ny bilskat, hvilket har skadet populariteten. En helt ny politisk krise er imidlertid opstået som følge af hendes mands aktiviteter i et firma, der har handlet med Rusland, samtidig med at Kaja Kallas selv siden den russiske invasion i Ukraine i 2022 har understreget det forkerte i at have noget med Rusland at gøre.
Den nye regering
Efter valget i marts i år, hvor det liberale Reformparti fik et rekordstort antal mandater og næsten en tredjedel af stemmerne, dannede dets leder Kaja Kallas en ny regering med det nye socialliberale parti Estland 200 og det lille Socialdemokrati, der også havde været med i forrige regering. Partiet Fædrelandet, der kan sammenlignes med de konservative i Danmark og havde været med i forrige regering, kom nu i opposition sammen med bl.a. det højrenationale EKRE, der blev næststørst.
Reformpartiet har altid haft lavere skatter som sin mærkesag, men har som følge af den økonomiske krise og ikke mindst øgede forsvarsudgifter som følge af krigen i Ukraine nu set sig nødsaget til at gå den modsatte vej. Det er planen både at hæve indkomstskatten og momssatsen med to procentpoint, så den når toogtyve procent. Især det første er stik imod Reformpartiets hidtidige politik, hvor man over en årrække nedsatte indkomstskatten med i alt seks procentpoint.
Hvor der i Danmark har været meget røre om afskaffelsen af St. Bededag, så er der i Estland stort røre om indførelsen af en ny bilskat fra midten af næste år. Estland skal ved siden af Tjekkiet være det eneste land i EU, der ikke har anden skat på biler end moms og punktafgift på brændstof. OECD har tidligere anbefalet Estland at indføre andre skatter på biler og nu har Reformpartiet valgt at følge anbefalingen. Der er planer om både en registreringsafgift og en årlig afgift. Det er dog meget upopulært hos befolkningen (over halvfjerds procent er imod ifølge en meningsmåling) og har blandt andet ført til dannelse af en helt ny organisation svarende til FDM i Danmark, hvilket ellers ikke har eksisteret i Estland siden 1940. Ifølge meningsmålinger er det lidt overraskende kun hos Reformpartiets vælgere, at der er et spinkelt flertal (tooghalvtreds procent) for den nye skat. Vestlige biler har i mere end tredive år været et symbol for fremgangen siden sovjetdiktaturets fald i 1991. Reformpartiet selv har for en del år siden også brugt bilejerskab som symbol i den forbindelse i valgmateriale. Det er dog mere end et symbol, utvivlsomt er bilkørsel en nødvendighed i hverdagen i udkantsområder, hvor der som følge af affolkning er ringe offentlig transport. Da Reformpartiets stifter og Kaja Kallas’ far, Siim Kallas, endda udtalte at man egentlig sagtens kunne og burde kræve 1000 euro om året i bilskat, en hel del mere end det planlagte, så har det blot udvidet kløften til oppositionens vælgere.
Den endelige udformning af bilskatten ventes i efteråret, men i det store hele er det forventningen at finansminister Mart Võrklaevs (Reformpartiet) plan følges. Alle oppositionspartier er stærke kritikere af den nye skat. Derimod har der ikke været meget vaklen i geledderne at spore hos de to mindre koalitionspartnere, selvom et flertal af deres vælgere er imod den nye bilskat.
Akut krise
Lidt anderledes ser det ud med den helt nye regeringskrise, der pludselig er opstået som følge af premierministerens person eller rettere hendes mand. Kaja Kallas er kendt internationalt for både at være en stærk fortaler for våbenhjælp til Ukraine og for sanktioner mod Rusland. Hun har udtalt sig om det moralsk forkastelige i at handle med Rusland og står stadig fast ved dette. Nu er det imidlertid kommet frem, at hendes mand, Arvo Hallik, har en stor andel (en tredjedel) i et estisk firma Stark Logistics AS, der udfører transportydelser i bl.a. Rusland for et andet estisk firma Metaprint AS, som har solgt varer i Rusland også efter invasionen i februar 2022. De solgte varer er ikke omfattet af sanktioner og dermed er der intet ulovligt foregået. Metaprint producerer metalemballage og har efter eget udsagn planlagt at forlade det russiske marked efter invasionen. Når man ikke gjorde det øjeblikkeligt, var det fordi man havde penge til gode, som man ville regne som tabt og dermed som en foræring til Rusland, hvis man stoppede leverancer øjeblikkeligt. Firmaet hævder at have ført en gradvis udtræden af Rusland som planlægges afsluttet helt i næste måned og at man derved har sikret sig det meste af det skyldige beløb.
Trods den angiveligt længe planlagte udtræden fra det russiske marked finder mange det ikke foreneligt med premierministerens egen holdning og retorik i forhold til handel med Rusland, at hendes mand har andel i transportfirmaet. Hun har endda også selv lånt et stort beløb til firmaet, men hævder ikke at kende til dets aktiviteter i detaljer. Hendes mand har reageret ved at sælge sin andel af firmaet og udtræde helt af det, han har både siddet i bestyrelsen og arbejdet som finansdirektør. Lånet til Kaja Kallas er tilbagebetalt. Han undskylder for den skade det har betydet for hans kones stilling, men mener at han har handlet rigtigt ved at følge den gradvise nedlukningsstrategi.
Det er en udbredt vurdering, at Kaja Kallas har tacklet sagen dårligt, idet hun udover den angivelige manglende viden om firmaet ikke mente have tid til at besvare spørgsmål om sagen til en kommission i parlamentet. Dette er også blevet kritiseret af Estlands præsident, der står uden for partipolitik. Reformpartiet har støttet hende, ved at hævde, at den pågældende kommission ikke var det rette forum at stille disse spørgsmål. Oppositionen ønsker at danne en særlig kommission til at undersøge sagen. Også koalitionspartnerens, Socialdemokratiets gruppeformand, Jevgeni Ossinovski, mener ikke, at alle spørgsmål i sagen er besvaret fyldestgørende, men håber at de bliver det og udtrykker ønske om at fortsætte regeringssamarbejdet. Reformpartiet har støttet Kaja Kallas, men vil diskutere sagen internt i begyndelsen af september. Medier har spekuleret i mulige afløsere for Kaja Kallas i partiet, men hun står stærkt, ikke mindst fordi hun fik det største antal personlige stemmer nogensinde i Estland ved seneste valg. Hun hilser en eventuel mistillidsafstemning velkommen og ville blive styrket, hvis hun vandt en sådan afstemning. Dermed er det ikke oplagt at hun følger oppositionens ønske om at gå af, men det vil afhænge af, om hun formår at oplyse koalitionspartnerne om sagen på tilfredsstillende vis.
