BOGOMTALE | Fotografen Stig Stasig har i årene 1988-2001 dokumenteret de postsovjetiske lande. Nu udkommer hans værk ‘Retrograd’, og Magasinet rØST var med til receptionen.
Hovedbillede: Tjetjensk flygtningelejr i Republikken Ingusjetien 2001. Foto: Stig Stasig
Graverede røde bogstaver, der siger Retrograd, dækker en stor og grå minimalistisk bog, hvori der gemmer sig fotografier taget før, under og efter Sovjetunionens kollaps i årene 1988-2001.
I Staldgades brune, lave murstensbygninger, hvor dyr engang mistede deres liv, bliver der en varm forårsaften givet liv til en verden af fotografisk karakter. Til bogens reception i hjertet af Kødbyen i København har en menneskeflok af venner, familie og interesserede dannet en halvcirkel rundt om fotografen Stig Stasig, der iklædt sort fra top til tå lægger ud med at fortælle om arbejdet med de fotografier, der udgør ’Retrograd’.
En fotografisk arbejdsproces, der har været længe undervejs og som startede med en angst for fragmenterede, rodløse fotografier fra de postsovjetiske lande, men som Stasig tilfreds kan konstatere »er endt ud i en solid helhed.« I sine åbningsord siger han »tak for rejserne« til Charlotte Flindt Pedersen, direktør i Det Udenrigspolitiske Selskab og Stasigs tidligere ægtefælle og rejsepartner.
Efterfølgende afløser Charlotte Flindt Pedersen Stasigs position i halvcirklen med en opfordring om »vigtigheden i at studere Stigs fotografier og læse Lebedevs essay deri, for når vi dømmer, skal vi prøve at forstå, og det er Stigs billeder en god påmindelse om.«
I sig selv ville fotobogen med sine interessante sort-hvid fotografier af forskellige sovjetmennesker potentielt mangle en form for kontekst, men den bliver til sidst skabt poetisk og politisk i form af et rørende og skarpt essay af den unge ruslandskronikør Sergej Lebedev.
Den russiske forfatter Sergej Lebedev, som kaldes Aleksandr Solsjenitsyns arvtager, debuterede i 2020 med et brag med bogen “Ved glemslens rand” og er kendt for sin subtilt sydende systemkritik af det moderne Rusland under Putins ledelse og hans beskrivelser af livet under Perestrojka. Stig Stasigs fotografier afslører absurditeten i et system, hvor sprækkerne bliver flere og større, hvilket bliver bakket op af ordene i Lebedevs essay:
»Now, looking back, I do of course see that the signs of this future, the announcements of the imminent fall were actually everywhere. But only very few wanted or were able to read them.«
SERGEIJ LEBEDEV – A TIME IN BETWEEN, A TIME OF EMPTINESS
Retfærdigt, og utrolig godt understøttende, er essayet en dobbeltsproget udgave med russisk-engelsk parralleltekst.
Fotografisk indhold
I Retrograd finder du både portrætteringer af mænd med dårlige tænder på Eremitagepladsen på Sejrsdagen, russiske Depeche Mode-fans, der demonstrerer for retten til at være apolitiske og en intens, intim vandfødsel i Sortehavet.
På mange måder kan ‘Retrograd’ give os en essentiel forståelse af den nuværende politiske situation, hvis man går ud fra den einsteinske tese, at du bliver nødt til at se på fortiden for at forstå fremtiden. Men det, som gør størst indtryk på mig ved Stig Stasigs billeder, er ikke kun portrætteringen af et system og politiske samfundsfragmenteringer – det er også de sublimt godt fangede momenter af helt almindelige mennesker, der laver helt almindelige mennesketing, fanget på film, så deres øjeblikke for altid vil stå stille for beskuerens øje – os, der nyder at se visuelle præsentationer af menneskeliv, indfanget i en blanding af smukke skygger og hverdagsdetaljer. Jeg får en umiddelbar betagelsestrang til at lave historier ud af de portrætterede menneskers liv. Arme skæbner. Forskellige afslutninger.
En mand kysser en anden mand på kinden med hænderne stramt om hans nakke en nat på en mørk togperron i Moskva. Hvem er disse to mennesker? Far og søn? Familiemedlemmer? Venner? Er det et glædeskys, et velkomstkys eller et afskedskys? Det er netop nysgerrige, forundrende spørgsmål og følelser som disse, et fotografi kan fremkalde i os.
Normalt foretrækker jeg, når der til fotografier er en lille, beskrivende tekst – gerne en titel til hvert fotografi, der røber en mening og giver mig en kontekst til den pågældende situation i fotografiet. Der findes et slags opslagsværk bagerst i Stasigs bog, men ofte blot med beliggenhed og årstal.
Jeg mindes en anden fotobog LENINGRADSKY PHOTOUNDERGROUND, som er en samling af sort-hvid analogbilleder fra Ruslands 1950’ere-1980’ere, hvor der gives kontekst til billederne i form af titler og små, korte beskrivelser af motiv. Set ud fra et vestligt forbrugerperspektiv sidder jeg med en utilfredsstillet nysgerrighed på, hvad der foregår i Stig Stasigs fængende fotografier i ‘Retrograd’. Det er selvfølgelig en subjektiv observation og trang. For mig er gætteri og motivforestillinger kun interessant til en vis grænse, – herfra bliver billederne i hvert fald meget mere til en kunstnerisk, fotografisk, symptomatisk oplevelse, mere end de bliver systempointerende, kritiske og videre tankevækkende. Lebedevs skarpe essay i slutningen af ‘Retograd’ kunne passende være åbningskapitlet i den nye fotobog, for derved at sætte scenen for den vestlige beskuer, der ikke nødvendigvis kender til det kyrilliske alfabet, betydningen af Sejrsdagen i Rusland og 1980’ernes svage og vaklende sovjetiske økonomi, der resulterede i akutte rationeringer, forvirring og nød.
Men jeg har også indset nødvendigheden i at åbne Stig Stasigs nye fotobog flere gange og med mellemrum. Hver gang finder jeg et nyt billede, der betager mig, og en ny tilhørende historie dukker op i min fantasi.
Min egen russiske far har med stor sandsynlighed gået rundt i nogle af de gader i Sankt Petersborg, fotografen Stig Stasig afbilder i ‘Retrograd’, og jeg bliver bevidst om en anden tid, når jeg bladrer igennem fotografierne fra Rusland, Armenien, Georgien, Lithauen Letland og Ukraine i årene 1988-2001.
Ved første øjekast er bogen en skildring af en markant anderledes tid for årtier siden. Men fotografierne viser også mennesker, der venter, legende børn i gaden, ungdomsforelskelser og livets begyndelse. Det er en smuk og melankolsk fortælling, og Stasig formår at vise livets stilstand og flygtighed på samme tid. En rygepause ude foran Moskvas største shoppingcenter i 1989 og afbildinger af augustkuppet i 1991. En identitetsløs gåtur i tågede Kyiv i 1988 og en vandfødsel på Krim i 1989.
Fotograf Stig Stasig skriver selv i forbindelse med udgivelsen af ‘Retrograd’:
»Nutidens Rusland er et produkt af sin fortid: zartiden, revolutionen og Sovjet-regimet samt ikke mindst den kaotiske opbrudstid omkring 1990. Den eneste måde, vi kan gøre os håb om at forstå Ruslands handlemåde i dag, er ved at sætte os ind i historien og den helt anderledes virkelighed, det russiske folk er og har været underlagt.«
Køb bogen her, læn dig tilbage, og lad dig selv falde ind i en verden, der var, og i en verden, der fortæller os om lige nu og her.
Al copyright tilhører Stig Stasig, og billederne må ikke videreanvendes uden hans tilladelse.
