Foto: Palatul Justiției i Bukarest, der bl.a huser landets appeldomstol (Kilde: Ava Babili CC BY-NC-ND 4.0)

De europæiske lande har indrettet sig meget forskelligt, når der tales om kontrol med regeringer og parlamenter. I flere lande har man slet ikke en forfatningsdomstol – f.eks. Danmark – hvorimod andre har en stærk og indflydelsesrig instans. Det gælder bl.a. Rumænien. Men hvad er mest demokratisk? En svag eller en stærk forfatningsdomstol? Svaret på det spørgsmål afhænger ikke mindst af den grad af reel uafhængighed, domstolen er udstyret med eller har tilkæmpet sig. Den rumænske forfatningsdomstol er en meget aktiv medspiller i rumænsk politik, og den spiller ikke altid en progressiv rolle, som det fremgår af de nedenfor viste eksempler.

Aktiv forfatningsdomstol

Den rumænske forfatningsdomstol CCR (Curtea Constitutionala a Romaniei) spiller en aktiv rolle i det rumænske politiske system, så aktiv at onde tunger kalder domstolen for landets superregering.  Domstolens indflydelse blev øget i 2010, hvor dens kompetence ændredes fra kun at være rådgivende til nu at kunne træffe konkrete afgørelser.  At CCR`s aktivitetsniveau er højt fremgår af CCR`s hjemmeside (www.ccr.ro), hvor man kan se, at den hvert år træffer flere hundreder afgørelser.

CCR består af ni medlemmer, som er politisk valgte i den forstand, at Præsidenten, Senatet og Deputerkammeret hver udpeger tre dommere til at sidde i CCR i en ni årsperiode. Hvert tredje år vælges tre nye medlemmer, der så kan sidde i embedet i ni år. Sammensætningen afspejler på den måde det politiske landskab i landet, hvilket må antages at påvirke de afgørelser, domstolen skal træffe. Mange CCR-dommere har været medlemmer – eller er stadigvæk medlemmer – af et af de store magtpartier PSD og PNL. I et land hvor der de sidste otte år har været otte forskellige premierministre, er CCR derfor et stabiliserende og konservativt element, for her udskiftes som nævnt tre medlemmer kun hvert tredje år. 

Reglerne for CCR findes i forfatningens art. 142-147, hvor det – set med danske øjne – er bemærkelsesværdigt at se, hvor mange opgaver CCR har. En række institutioner (præsidenten, lederne af parlamentets to kamre, deputerede/senatorer, statsadvokaten og højesteret) kan bede CCR undersøge:

      – lovforslags/loves grundlovsmedholdelighed 

      – internationale aftalers overensstemmelse med grundloven

     – om parlamentets procedureregler er i overensstemmelse med grundloven 

     – og løse juridiske konflikter mellem offentlige myndigheder 

     – om procedurerne ved er præsidentvalg i orden 

     – om folkeafstemninger holder sig inden for grundlovens rammer

     – o.s.v. 

Med dette brede opgavefelt er det ikke så underligt, at CCR årligt må afgøre hundredevis af sager om stort og småt. At CCR næsten altid træffer afgørelser, der beskytter den siddende magt, inklusiv de tidligere magthavere, understøttes dog af disse eksempler på CCR-afgørelser:

  • CCR bremser Integritets Agenturet

Da Rumænien forhandlede med EU-Kommissionen om optagelsesbetingelserne, forlangte Kommissionen, at Rumænien oprettede en enhed, der kunne tjekke personer med mistænkeligt høje formuer og værdier. Det førte i 2007 til etableringen af ANI (Agentia Nationale de Integritate), som i de følgende år undersøgte talrige personer, hvis formuer og værdier så uforklarlige ud. Kort sagt så viste ANI sig at være aktiv og effektiv i opsporingen af eventuelle illegale formuer. Formodningen er, at ANI kom for tæt på de vigtigste politiske ledere i magtpartierne. Hvorom alting er, så gik CCR ind i sagen i 2010, kort tid efter CCR’s kompetence var blevet styrket (ikke mere blot rådgivende) og traf i 2010 beslutning om, at flere af ANI’s afgørelser stred mod forfatningen. Resultatet blev, at ANI’s rolle blev reduceret, hvorefter flere sager, ANI havde under behandling, måtte henlægges. På den måde led indsatsen mod korruptionen stor skade, hvilket fremkaldte kritik i EU-Kommissionens næste CVM-rapport.

  • Regeringen kunne ikke fastlægge valgdatoen

På grund af CCR’s afgørelse lykkedes det ikke for den liberale regering og præsidenten at fremskynde parlamentsvalget, der efter ”kalenderen” senest skulle afholdes i december 2020 (se artiklen Paradigmeskiftet der udeblev). Derfor befandt landet sig i den parlamentarisk set besynderlige situation, at regeringen var i permanent mindretal, da oppositionen havde flertallet i parlamentet, et flertal, som man flittigt benyttede sig af. 

Et andet eksempel så man i CCR’s afgørelse om forlængelse af de rumænske lokalpolitikeres mandat, der udløb den 20. juni 2020. På grund af Corona-krisen var lokalvalgene udsat til efteråret 2020. Regeringen udstedte et dekret, der forlængede mandaterne og udskød valgdatoen, men dette dekret erklærede CCR senere for stridende mod grundloven. Ifølge CCR var det i stedet parlamentet, der skulle forlænge mandaterne. Parlamentet forlængede efterfølgende mandaterne og fastlagde datoen for lokalvalgene til den 27. september 2020.

  • CCR spænder ben for regeringens Corona indsats

Regeringens håndtering af Corona-epidemien landede også på CCR’s bord. Her afgjorde CCR, at regeringens dekret om undtagelsestilstand var grundlovsstridigt. Som beskrevet i Magasinet rØST den 20. august 2020 valgte regeringen at indføre Corona-restriktioner via et dekret, ikke blot fordi det er en hurtigere procedure end vedtagelse af en lov, men også af frygt for, at PSD-flertallet i parlamentet ville overtage styringen af hele Corona-indsatsen. De uforsonlige partipolitiske konflikter, der dengang prægede landet, kom således til at forsinke og formentligt skade de rumænske sundhedsmyndigheders muligheder for at standse epidemien.

Regeringens og PNL’s frygt for, hvad resultatet ville blive, kom til at passe, for slutresultatet var en helt anden og kompliceret lov, end regeringen og PNL oprindeligt havde lagt op til. Loven var stærkt præget af PSD’s tanker. Det mest opsigtsvækkende var en bestemmelse om, at beslutninger om indlæggelse eller karantæne af Corona-patienter kunne indbringes for domstolene!

Daværende Premierminister Ludovic Orban opfordrede i ventetiden, indtil loven var vedtaget, befolkningen til at ignorere CCR`s afgørelse og opføre sig, som om dekretet fortsat var gældende. Det lyttede alle ikke til, for nogle indlagte patienter krævede at blive udskrevet mod lægernes råd.

Onde tunger sagde, at PSD blot ville genere regeringen ved at blokere for dekretet og eventuelt også demonstrere for vælgerne, at PNL-regeringen var uduelig – også i sin håndtering af Corona-krisen. 

  • Specialpensioner

Også på andre områder går CCR s afgørelser direkte imod regeringens program, f.eks. i sagen om begrænsning af de såkaldte specialpensioner, hvor en tidligere regering fremsatte forslag om at indskrænke de grupper, der modtager specialpensioner. En række højtstående embedsmænd, officerer, dommere og piloter modtager fra den rumænske stat ekstremt høje pensioner på op til 20 gange højere end den almindelige rumænske pensionist. Men CCR afgjorde, at det ville være grundlovsstridigt at fjerne disse pensioner for visse grupper. Interessant nok er de fleste dommere i CCR selv blandt de personer, der selv kommer til at nyde godt af specialpensionerne! Og det var altså netop i forhold til dommerne, at CCR erklærede det grundlovsstridigt at fratage specialpensionerne.

  • CCR holder hånden over eks-securitate informanter

En højtplaceret anklager, Gheorghe Cornescu, var mistænkt for at have været informant for Securitate. I første omgang lykkedes det ham at blive renset af Det Nationale Råd for Studiet af Securitates Arkiver (CNSAS: Consiliu National pentru Studierea Arhivelor Securitatii), der efter undersøgelser i arkiverne afviste mistanken. Senere dukkede der dog nye dokumenter frem, der viste, at han havde givet oplysninger til det hemmelige politi. Men det protesterede han imod og klagede til CCR, som afgjorde sagen ved at sige, at når man først en gang havde fået en attest på ikke at have været informant, ville det stride mod forfatningen at ophæve den første attest, ligegyldigt om der var kommet nye oplysninger frem. 

  • CCR beskytter mistænkte 

I maj 2022 afgjorde CCR en sag, hvor en tidligere VIP stod mistænkt for korruption. Anklageren var i færd med at grave nye beviser frem, så dommerne kunne træffe en afgørelse, inden forældelsesfristen på 10 år udløb. Praksis havde hidtil været, at nye oplysninger forlængede tidsfristen med den tid, det havde taget at finde nye oplysninger. Den mistænkte klagede til CCR, som gav den mistænkte medhold i, at fristen skulle beregnes uden afbrydelser fra dag et. Efterforskning i korruptionssager er kompliceret og kan trække ud i årevis, hvorved forældelsesfristen nærmer sig. Konsekvensen af CCR-afgørelsen blev, at mange korruptionssager måtte henlægges, at mistænkte måtte løslades, og at staten gik glip af mange mio. lei, når man ikke kunne inddrage de bedragne midler. Det er ofte ”de store fisk”, der anklages for korruption og fremover vil flere blandt dem kunne slippe for at blive stillet for en dommer. Man får let den mistanke, at anklagerne og parterne med vilje trækker visse sager i langdrag for at slippe for at komme i retten. Nogle frygter, at CCR-dommen reelt indebærer systemisk straffrihed for især forbrydelser begået af VIP-personer. (kilde: ziare.com, 20. marts 2023).

  • CCR og EU-retten

CCR anerkender ikke, at EU-retten på visse områder har forrang for nationale love. Og har ovenikøbet truet med at retsforfølge de rumænske dommere, der måtte rette sig efter EU domstolens afgørelser. Dette sker på trods af, at forrangen tydeligt fremgår af tiltrædelsestraktaten. På den måde har CCR udtalt sig på linje med den kontroversielle forfatningsdomstol i Polen, som i 2021 også underkendte EU’s forrang på lovområdet.  

  • CCR godkender embedsmisbrug og korruption

Rumænien oplevede nogle voldsomme demonstrationer i 2017 på grund af udbredt vrede efter udsendelse af et regeringsdekret (Dekret 13), der gjorde embedsmisbrug legalt ved at fastlægge en tærskel for, hvornår det bliver ulovligt at modtage bestikkelse. Den nedre grænse blev foreslået fastlagt til svimlende 200.000 euro. Med andre ord de første 200.000 euro er legale at modtage, når man misbruger sit embede. Dekretet blev trukket tilbage og senere i en mildere form indføjet i et forslag til revision af straffeloven. Sagen blev indbragt for CCR, der afgjorde, at der er en grænse for hvor meget embedsmænd legalt må modtage under bordet, men CCR fastsatte ikke denne grænse. 

Det rumænske parlament behandlede i foråret 2023 et forslag til ny straffelov, hvor grænsen var sat til 250.000 lei (en lei: 1,5 kr.), som var lige ved at blive vedtaget. Det rejste et ramaskrig – også uden for landets grænser. Justitsministeren reagerede hurtigt ved at foreslå at lægge grænsen ved 9000 lei. De store partier må dog være kommet til fornuft, for loven blev vedtaget i begyndelsen af april helt uden en nedre grænse for, hvornår det er lovligt at modtage bestikkelse.

Nu holder den rumænske offentlighed vejret, for hvad vil CCR sige denne gang? Det vil blive afklaret, når de første, der dømmes efter de nye regler, klager til CCR over deres dom. For CCR har jo tidligere sagt, at der er en nedre grænse for lovlig embedsmisbrug.

Men at landets højeste instanser i fuld alvor diskuterer, hvorvidt embedsmisbrug op til et vist niveau skal være lovligt er skandaløst og vidner om, hvor indgroet en vane det er, at embedsmænd på højt og lavt niveau tager imod penge under bordet.

Forslag om at nedlægge CCR

Fra flere sider har der været rejst kritik af de mange afgørelser, CCR gennem årerne har truffet. Kritikken, der næsten altid kommer fra oppositionen og fra organisationer uden for det politiske hovedspektrum, går på, at CCR med sine afgørelser reelt sætter den politiske kurs for landet, men den ret tilhører det rumænske parlament og det rumænske folk. Derfor har vi en forfatningsmæssig krise, lyder kritikken.

Fra anden side går kritikken på, at CCR s mange afgørelser i store og små sager forsinker og bureaukratiserer den politiske beslutningsproces. Alt for mange spørgsmål havner i CCR, hvor øvrige instansers afgørelser ændres eller erklæres ugyldige. Dette har efter manges opfattelse forsinket Rumæniens akutte behov for reformer. Få lande har som Rumænien brug for forandringer og moderniseringer, men her har CCR i flere tilfælde fungeret som en effektiv bremseklods. CCR må derfor bære en stor del af ansvaret for, at Rumænien 34 år efter december-omvæltningen stadig sakker agterud på væsentlige områder som infrastruktur, uddannelse, sundhedsvæsen, digitalisering og administrativ effektivitet.

En gruppe rumænere ikke mindst i den europæiske diaspora har derfor foreslået at sende spørgsmålet om CCR’s eksistens til folkeafstemning. At de ledende partier i parlamentet straks afviste forslaget, overrasker ikke. Kritikken af CCR kommer nemlig fra oppositionen (især reformpartiet USR), som er meget langt fra magten. Derfor er der ingen udsigt til en folkeafstemning om CCR. Og hvis folket skal mobiliseres og gå på gaden, skal der noget mere dramatisk til end CCR. Derfor vil magtpartierne fortsat dominere politikken i Rumænien. Valgene i 2024 (parlaments-, lokal-, præsident- og EP) vil næppe ændre de politiske balancer.