POLITIK | Krigen i Ukraine har sat fokus på Moldova. Et land, som politisk set er ganske sammensat: Et russisk mindretal på en halv million indbyggere, en russisk-kontrolleret udbryder-enklave, Transnistrien samt en potentiel ny udbryder-enklave i syd, Gaugazien. Desuden råder landet over Europas største russiske våbenlager i Cobasna, beliggende i Transnistrien tæt på grænsen til Ukraine. Med en storkrig i nabolandet, er det uundgåeligt, at landets ekstreme sårbarhed åbenbares. Hvordan tackler det fattige land denne giftige cocktail af udfordringer?
Moldovas præsident, Maia Sandu, har i begyndelsen af februar råbt det internationale samfund op ved at anklage Rusland for at ville kuppe magten i Chisinau. For at beskytte landet og sit embede har Sandu som det første konsolideret sin magt ved en regeringsomdannelse. Reformtempoet må ikke tabe fart, da et fravær af reformer skaber grobund for social uro, der let udnyttes af et mindretal med tætte forbindelser til Rusland. Tilnærmelsesprocessen mod Europa må heller ikke tabe momentum.
Ny regeringsleder og krav om fortsat reformudrulning
Efter godt halvandet år som premierminister trak Natalia Gavrilita sig tilbage i begyndelsen af februar. Det var for mange lidt overraskende, og det satte derfor spekulationer i gang. Det overraskende ligger i, at der i løbet af Gavrilitas regeringstid er gennemført flere af de reformer, hun lovede ved sin indsættelse. Det gælder reformer i justitsvæsenet, i energisektoren og i forbindelse med infrastruktur-projekter. Samtidig er der dog en erkendelse af, at reformtempoet har tabt momentum. Hertil kommer desuden, at de reformer der er realiseret, kan have skabt utilfredshed blandt dele af samfundet. I samme retning peger en opinionsundersøgelse fra januar 2023, der viste, at Gavrilita ikke nød nogen høj tillid hos Moldovas befolkning.
Det var Præsident Maia Sandu, der bad premierministeren træde tilbage, altså en regulær fyring. Hvorfor denne fyring? Er der en direkte sammenhæng mellem regeringsomdannelsen og Præsident Sandus erklæring om, at landets sikkerhedstjeneste havde opdaget kupplaner mod Moldova?
Noget af forklaringen er, at Moldova næste år skal vælge ny præsident. I 2024 har Maia Sandu siddet som præsident i 4 år. Det vil være udfordrende for den proeuropæiske reformfløj, hvis den russisk-venlige opposition vinder præsidentvalget i 2024 og parlamentsvalget i 2025. Hvis det sker, er det formentligt slut med associeringsprocessen frem mod EU-optagelse. Samtidig ville flere af de allerede vedtagne reformer forventes at blive bremset og rullet tilbage.
Præsident Sandu har derfor et stort politisk behov for at kunne vise resultater, når valgkampene går i gang. Her har hendes vurdering nok været, at nye kræfter på premierministerposten ville kunne skabe flere og hurtigere resultater end Gavrilita. Som ny premierminister valgte Sandu den professionelle politiker Dorin Recean, der sad som indenrigsminister fra 2012 til 2014, hvor han gennemførte flere reformer. Han er også kendt for at være mindst lige så pro-europæisk som forgængeren. Desuden har han et godt forhold til Sandu og er i øvrigt vellidt i erhvervssektoren.
Fem-plus-to platformen er død
Ruslands udspil til løsning af Transnistrien-konflikten er det såkaldte “fem-plus-to”- format, som omfatter de to direkte parter Moldova og Transnistrien samt Rusland, Ukraine og OSCE som mæglere og endeligt USA og EU som observatører. Med andre ord et Russisk-styret projekt der efter snart 20 år ikke har løst problemet. Efter Ruslands invasion af Ukraine og efter Moldova er blevet et EU-kandidat land, er fem plus to-formatet endegyldigt opgivet. Sådan ser Moldova på udviklingen, men det gør Rusland næppe.
Som følge heraf revurderede Moldova allerede i efteråret sine optioner i forhold til Transnistrien-spørgsmålet. Her er opgaven nu at bringe tilnærmelsesprocessen mod EU i samklang med løsningen af konflikten. En løsning af denne konflikt betragtes af flere som en forudsætning for optagelse i EU. EU vil næppe kunne rumme et russisk-domineret område inden for sine grænser.
Moldovas position er derfor blevet tydeligere: Fremmede tropper, der illegalt opholder sig i Transnistrien, skal evakueres, og Moldovas fulde suverænitet i hele landet skal sikres. Hvordan disse mål skal realiseres, er indtil videre uklart.
Den nye premierminister, Dorin Recean, har i en tale i februar 2023 fremsat de nye målsætninger. Og det var måske dem, der gjorde det nødvendigt at få en ny regeringsleder. Moldova vil søge at forhandle direkte og bilateralt med de tidligere fem-plus-to-parter, ligesom man vil søge hjælp hos EU.
Moskvas nye mål i Moldova
I midten af marts kom det via lækkede dokumenter frem, at Rusland i efteråret 2021, få måneder før invasionen af Ukraine, erkendte, at fem-plus-to formatet var afgået ved døden. I stedet udarbejdede man en ny platform, der fik titlen “Den Russiske Føderations Strategiske Mål i Moldova”. De vigtigste elementer er:
- Åbning af et russisk konsulat i Comrat, Gagauziens hovedby, i 2022 for bedre at kunne påvirke opinionen og søge opslutning til prorussiske synspunkter i området. Konsulatet er imidlertid ikke blevet oprettet.
- Optrappe modarbejdelsen af Moldovas tilnærmelse til EU således, at holdningen til Rusland i 2025 er forbedret og i 2030 er fjendtligt indstillet over for EU.
- Bremse Rumæniens tilnærmelse til Moldova senest i 2025.
- Etablere NGO’er i Moldova med henblik på at forbedrede relationer mellem Rusland og Moldova. Skal være aktive i 2025.
- Forhindre Moldova i at fjerne russiskundervisning i skolerne samt oprette udvekslingsordninger for studerende.
Bortset fra konsulatet i Comrat, der som nævnt ikke er blevet etableret, er der tale om målsætninger, der ikke kan måles eksakt, men blot udtrykker Ruslands ønsker om, i hvilken retning man ønsker at skubbe Moldova. Som det fremgår nedenfor, søger man at aktivere de prorussiske kræfter i Moldova i form af demonstrationer og lignende.
Moldovas indre fjender
De prorussiske partier fik sig en ubehagelig overraskelse, da Moldova i juni 2022 blev accepteret som EU kandidatland. At landet så hurtigt blev et kandidatland, er en direkte konsekvens af Ruslands angreb på Ukraine. Når et land får kandidatstatus, kan man være ret sikker på at blive medlem på et eller andet tidspunkt. For de prorussiske kræfter gjaldt det nu om at mobilisere alle reserver for at forhindre medlemskab. Det gjaldt også om at aktivere og forstærke forbindelserne med Moskva.
I efteråret 2022 arrangerede oppositionspartiet Ilan Shor en flere uger lang manifestation på den centrale plads i hovedstaden Chisinau mellem regeringspalæet og præsidentpaladset. Forberedelserne til kampagnen mod EU startede hurtigt efter, at landet fik kandidatstatus i juni. Partiet hedder Ilan Shor efter dets grundlægger. Han leder partiet, der sidder på seks pladser i parlamentet. Samtidig med at han nu selv er flygtet til Israel for at undgå fængsel på grund af en dom for svindel og bestikkelse for meget store beløb. På den centrale plads etablerede demonstranterne en teltlejr, og der blev opstillet en storskærm, hvorpå Ilan Shor fra sit eksil kunne opfordre befolkningen til at vælte den vestvenlige præsident og regering. I aviserne i Moldova verserede der historier om, at folk blev betalt for at overnatte i teltlejren og i øvrigt også for at deltage som aktive demonstranter. Det var tydeligt, at arrangementet skulle efterligne scenerne fra Maidanpladsen i Kiev i 2014.
Ud fra parolerne skulle der oprettes en helt ny nationalforsamling og et nyt parlament. Hvad der så skulle ske med Moldovas nuværende parlament, forlyder der intet om. Formålet var formentligt at skabe maksimal uro og forvirring.
Men sådan gik det ikke, for teltlejren opløstes uden voldsomme konfrontationer. Politiet kunne kontrollere begivenhederne. Deltagerne kedede sig, og da ”deltagerbetalingen” efterhånden ophørte, forsvandt både teltlejr og demonstration. Hvis Rusland infiltrerede Chisinau ved hjælp af små grønne mænd, har de slet ikke været i stand til at slå sig igennem, som de gjorde på Krim i 2014.
Som oligark med mange penge agerer Ilan Shor som filantrop i Moldova ved at donere midler til værdigt trængende i visse distrikter i Moldova. Bl.a. derfor vandt han hele seks pladser i parlamentet ved sidste valg. Det overraskende er, at en landflygtig oligark med en dom på syv års fængsel – han flygtede inden afsoning i 2019 – alligevel belønnes med så mange stemmer af vælgerne.
Udenrigspolitisk er han kendt for at være prorussisk, hvilket kan hænge sammen med, at hans kone er russisk sangerinde, der er blevet dekoreret af Vladimir Putin. Om Rusland støtter Ilan Shor med penge, er denne signatur ude af stand til at verificere. Men ifølge oplysninger fra Catherine Belton i Washington Post kanaliseres der regelmæssigt penge til Shors partimedlemmer fra Kreml til Moldova. Moldovas antikorruptionsagentur har i 2022 beslaglagt et beløb på cirka 180.000 dollars hos nogle Shor-medlemmer. Nok så vigtigt har Moldovas agenturet beslaglagt alle Ilan Shors aktiver i Moldova, svarende til et beløb på 78 millioner dollars. Pengene menes at stamme fra Moskva. Der er givetvis mere at komme efter, for agenturet har kortlagt et netværk af prorussiske oligarker i Moldova, hvor det menes, at Ilan Shor er det centrale bindeled.
Igor Dodon formentlig ude af spillet
En anden højtstående politiker, den tidligere præsident Igor Dodon fra socialistpartiet (PSRM), tilstod i forbindelse med retssagen mod ham, at han hver måned modtog mellem 800.000 og en million dollars fra Rusland for at holde PSRM’s aktiviteter i gang.
PSRM er sammen kommunistpartiet et af de to prorussiske partier i parlamentet, der sidder på 22 og 10 pladser ud af de i alt 101. Det formodes, at Moskva tidligere støttede disse to partier. Nu er Igor Dodon i husarrest grundet mistanke om bestikkelse og misbrug af midler. Det betyder, at han ikke kan rejse til Rusland for at mødes med sine russiske kontakter. Dodon var kendt for sine talrige rejser til Moskva, da han var præsident og senere kom rygterne om, at han regelmæssigt modtog kontanter i kufferter fra den russiske ambassade i Chisinau.
På det seneste ser det ud til, at Kreml har droppet Dodon som vigtig indflydelsesagent i Moldova for i stedet at satse på Shor. Efterhånden klæbede der alt for mange negative sager til Dodon, men endnu vigtigere så var Dodon ikke en særlig effektiv agent for Moskva. Tilnærmelsen til Vesten skete jo også på hans vagt. Ruserne regner i stedet med, at Shor er en langt mere effektiv ”agent”, og så ser man stort på, at hans ”moralske” tyngde med en fængselsdom på 7 år er mindst lige så belastet som Dodons. Rusland kasserede med andre ord Dodon som deres mand i Moldova. Han er ikke længere leder af PSRM, men har fået en vellønnet retrætestilling. I denne proces har man formentligt også kunnet mærke indflydelsen fra Moskva.
På russisk side står FSB-general Dmitry Milyutin og hans hjælper Igor Chaika i spidsen for disse operationer. De har den fordel, at de med udgangspunkt i den russisk-kontrollerede enklave, Transnistrien, kan operere relativt frit også på højre bred af Nistrul uden frygt for at blive forstyrret af Moldovas sikkerhedsmyndigheder.
Gagauzien: et nyt Transnistrien?
Moldova er et etnisk sammensat land, hvor bulgarere, russere, ukrainere, belarusere og jøder udgør de største mindretal. I den sydlige del af landet lever en kristen tyrkisk befolkningsgruppe, Gagauzerne. De cirka 150.000 gagauzere taler en variant af tyrkisk, men det vigtige er, at de på trods af deres ringe størrelse har opnået en form for autonomi fra regeringen i Chisinau. En lokal valgt forsamling bestemmer i visse lokale sager. Selv om Chisinau generøst har givet området et vist selvstyre, viser opinionsundersøgelser, at gagauzerne stiller sig fjendtligt overfor regeringens og landets kurs. Således forventes kun mellem tre og syv pct. at stemme på pro-europæiske kandidater ved det kommende lokalvalg i april. Pro-tyrkiske kandidater kan få mellem 30 og 40% af stemmerne, PSRM-kandidater mellem 20-25 pct. Det er tal, der må fremkalde panderynker hos regeringen i Chisinau, for det kan frygtes at udvikle sig til separatisme. Og slutteligt så frabeder gagauzerne sig også at blive optaget i EU.
Regeringen i Chisinau udtrykker voksende bekymring for, at fjendtlige kræfter, altså russerne, vil puste til ilden for at skabe uro i Gagausien. Det kunne være med til at svække Moldova som stat. Om der er observeret små grønne mænd i hovedstaden Comrat og omegn vides ikke. Indtil videre tyder imidlertid kun lidt på, at området er destabiliseret. Det ultimative mareridt for Chisinau er naturligvis, at Gagausien udvikler sig til et nyt Transnistrien, altså et område helt uden regeringens kontrol. I så fald er Moldovas nationale ydmygelse total. Et EU-kandidatland forventes at have bilagt alle nabostridigheder og vel også indre etniske spændinger, før et medlemskab kan blive til noget.
Som situationen er nu, er hele venstre bred, Transnistrien, uden for regeringens kontrol, og i den sydlige del truer angiveligt enklaven Gagausien med at rive sig løs. Der er ikke i Gagausien stationeret fremmede tropper, som der er på venstre bred, og da der heller ikke er observeret små grønne mænd, ser denne signatur ikke umiddelbart tilløb til egentlig separatisme. Ikke desto mindre forbereder Chisinau sig på, at der med russisk hjælp kan opstå uro eller optøjer anstiftet udefra. Det vil være særdeles skadeligt for optagelsesforhandlingerne med EU, hvis det sker. Hvorom alting er så bliver optagelsesforhandlingerne mellem EU og Moldova komplicerede og langvarige.
Opblussende retorik og varslinger om kupforsøg
I de seneste uger er den krigeriske retorik blusset op. Den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov har i hårde vendinger advaret om de alvorligste konsekvenser ved Moldovas fortsatte vestlige kurs. Omvendt har både Ukraine og Moldova anklaget Rusland for at stå bag kupplaner mod Moldova – planer der hævdes at bygge på opsnappede dokumenter. Planerne indbefattede angiveligt gidseltagning og voldelig overtagelse af Moldovas institutioner svarende til det, der foregik på Krim og i Østukraine i 2014.
Som vist ovenfor optrappede Rusland og dets politiske samarbejdspartner i Moldova Ilan Shor partiet sine prorussiske aktiviteter hen over sommeren med højlydte aktioner i Chisinau og andre steder. Disse aktiviteter kan tolkes som Ruslands og det russiske ”kompagnis” svar på, at Moldova i juni blev EU-kandidatland. Resultatet blev demonstrationer og en teltlejr i hovedstaden Chisinau, men det kan ikke kaldes statskup. Midt i februar, d. 19.februar, indkaldte de prorussiske kræfter igen til demonstration i hovedstaden. Nu stod der også på parolerne, at regeringen skulle betale de høje energiregninger for december og januar. Politiet skønnede, at mellem 2.000 og 3.000 mødte frem til et protestmøde foran nationalteatret i Chisinau. Også denne gang forløb manifestationen uden konfrontation.
Med andre ord: Konflikten er indtil videre forblevet på det retoriske plan. Der har ikke været et statskup, men Præsident Sandus råb om hjælp fra Vesten er blevet hørt.
Hovedfoto: Unsplash
