POLITIK | Valget til Estlands parlament, Riigikogu, den 5. marts var imødeset med stor spænding om udfaldet. Landets mest højreorienterede parti, det nationalkonservative EKRE, der ser forbillede i bl.a. Trump, havde i meningsmålinger haft fremgang. Hvor stort partiet kunne blive, og hvad det ville betyde for regeringsdannelse efter valget, var derfor et hovedspørgsmål. De seneste meningsmålinger havde dog vist, at det ledende regeringsparti, det liberale Reformparti, ville få et godt valg – det viste sig at holde stik.
Kaja Kallas som premierminister
Ved forrige valg i 2019 fik Reformpartiet med sin da ret nye leder Kaja Kallas også et godt valg og var allerede dengang det største parti. Temmelig overraskende lykkedes det dog alligevel forrige premierminister Jüri Ratas at beholde regeringsmagten ved at indgå en noget usædvanlig koalition, der inkluderede partiet EKRE på det yderste højre. Men den koalitionsregering faldt i 2021 og dermed blev Kaja Kallas samme år Estlands første kvindelige regeringsleder. Et års tid efter kom den russiske invasion i Ukraine, som endda begyndte på Estlands nationaldag i 2022. Det gjorde også ret hurtigt Kaja Kallas kendt internationalt, da hun i europæisk sammenhæng var en stærk fortaler for våbenhjælp til Ukraine. Hendes egen regering gik også selv i front og har i forhold til befolkningens størrelse og landets ressourcer ydet mere våbenhjælp til Ukraine end stort set alle andre EU-lande. Landet har også modtaget flest ukrainske flygtninge pr. indbygger i EU. Selvom befolkningen kun er cirka 1,3 millioner, har Estland i absolutte tal modtaget flere ukrainske flygtninge end Danmark.
Ukraine i valgkampen
Det store antal ukrainske flygtninge er generelt blevet vel modtaget, men ikke uden bekymring for
befolkningssammensætningen, hvor esternes andel af befolkningen er faldet flere procentpoint som følge
af de mange ukrainere. Ovenikøbet er de fleste flygtninge kommet fra det østlige, russisktalende Ukraine
via Rusland. Da esterne i sovjettiden år efter år udgjorde en stadig mindre del af befolkningen, på grund af
russisksprogede indvandrere, har det skabt en bekymring om de langsigtede effekter af den nuværende
indvandring. Denne bekymring har EKRE udnyttet og har været fortaler for at bremse flygtningestrømmen. Samtidig
har partiet været fortaler for at bruge færre midler på at hjælpe Ukraine, fordi der er brug for flere midler
til at løse sociale problemer i Estland, der også er forværret på grund af. inflation. Uden direkte at overtage
Kremls fortælling om krigen i Ukraine, har partiets ledere også udtalt tvivl om nytten i at støtte Ukraines
kamp.
Valgets forløb
Efter at valgstederne var lukket klokken 20 begyndte resultaterne at strømme ind. Generelt tydede resultaterne på en stor sejr til EKRE, der så ud til at blive største parti. Men en meget væsentlig del af stemmerne manglede. Siden 2005 har man i Estland kunnet afgive sin stemme elektronisk med et system, der kan sammenlignes med MitID. Andelen af stemmerne, der afgives elektronisk er blevet større år for år. Ved forrige valg i 2019 var det over 40 % af vælgerne, der stemte elektronisk. Optællingen af de elektroniske stemmer foregik med nogen forsinkelse af proceduremæssige årsager. De de endelig kom, vendte de situationen på hovedet, nu førte Reformpartiet pludselig stort og EKRE gik endda lidt tilbage i forhold til forrige valg. Den tidsmæssige forskydning af valgresultaterne givet via stemmeseddel eller elektronisk tydeliggjorde således, at der er forskel på, hvilke partiers vælgere der stemmer på traditionel vis og elektronisk. Tidligere har bl.a. EKRE’s vælgere udtrykt mistillid til det elektroniske stemmesystem og foretrækker derfor at stemme via stemmeseddel. Da sejrsstemningen hos EKRE pludselig blev vendt til et nederlag udtalte partiets leder, Martin Helme, at han på ingen måde ikke kan tro på, at det kan have sin rigtighed og partiet vil gå rettens vej for at få undersøgt det elektroniske systems troværdighed. Ikke desto mindre har en minister fra EKRE, i den tid partiet var i regering for få år siden, nedsat en kommission til at undersøge elektroniske stemmers troværdighed. Kommissionen kom til det resultat, at selv om der var aspekter, der kunne forbedres, så var elektronisk afstemning absolut troværdigt. Retorikken kan minde lidt om Trumps tale om ”stjålent valg”, men i det mindste vil man umiddelbart søge at løse striden inden for retsstatens rammer. Dog har partiets ledere i andre sammenhænge tidligere udtalt, at vælgernes utilfredshed med Estlands regering kan føre til udenomsparlamentariske metoder.
EKRE blev nr. to med 17 mandater ud af 101, en tilbagegang på to. Reformpartiet fik et rekordstort resultat på 37 mandater og premierminister Kaja Kallas fik flere personlige stemmer end der før er givet til parlamentsvalg i Estland, knap 32.000. Partiet fik næsten en tredjedel af stemmerne. Den største taber blev Jüri Ratas’ Centerparti, der gik tilbage fra 26 til 16 mandater. Dette parti har længe været det mest populære blandt russere i Estland. En del af forklaringen på tilbagegangen kan være, at partiet har taget klart stilling for Ukraine, hvilket utvivlsomt langt fra alle russere i Estland er enige i. Dog er ingen pro-russiske partier kommet ind, men to uafhængige tydeligt pro-russiske kandidater i det russiskdominerede amt Ida-Virumaa ved grænsen til Rusland fik mange stemmer, selvom det ikke var nok til at komme ind. Den ene brugte det tidligere kommunistparti som platform, hvormed dette nåede op på over 2 % af stemmerne, hvilket er nok til at få statslig partistøtte, men ikke nok til at komme over spærregrænsen på 5 %.
Socialdemokraterne og partiet Fædrelandet, der kan sammenlignes med de konservative i Danmark, gik
en smule tilbage, men har en ret stabil vælgerskare og har altid klaret sig over spærregrænsen. De fik
henholdsvis 9 og 8 mandater. Begge blev overhalet af partiet Estland 200, der blev grundlagt omkring
Estlands 100-års jubilæum som stat i 2018, med en frisk vision for Estland i de næste 100 år. Partiet
klarede lige akkurat ikke spærregrænsen i 2019, hvorved der var en del stemmespild, men fik nu 14
mandater og blev altså fjerdestørste parti. Partiet er liberalt og lægger vægt på pragmatiske, innovative
løsninger og nærdemokrati. Som flere andre partier har det udelukket samarbejde med EKRE.
Valgdeltagelsen var nogle procentpoint højere end i 2019, hvilket er blevet forklaring med større
polarisering blandt vælgerne. Det ses dog ikke umiddelbart i tallene, idet metoden for beregning af
valgdeltagelse for estere i udlandet er ændret. Efter danske forhold er valgdeltagelsen dog stadig ganske
lav på ca. 63 %. Antallet af kvinder, der blev valgt ind i parlamentet slog rekord, idet 30 ud af de 101
pladser i det nye parlament er kvinder.
Mads Michael Hastrup Nilsson har boet i Estland i over 25 år og beskæftiget sig med de baltiske
lande i over 35 år. Han har skrevet bogen ”Estland før og nu – Portræt af det mest nordiske land i
Baltikum” og den helt nye bog ”Letland – Historie og seværdigheder”.
