RUSLAND | Den russiske oligark Jevgenij Prigosjin er igennem sin karriere gået fra at sælge hotdogs på gaden til at være lederen af lejesoldaterne i Wagner-gruppen, alt imens han selv har holdt sig i baggrunden. Men i den seneste tid har hans strategi ændret sig, og Prigosjin er nu i gang med at etablere sig som en mere synlig og magtfuld figur i det russiske samfund.
Siden Wagner-gruppen blev dannet i 2014, har den været aktiv i flere forskellige konfliktområder. Det gælder både gruppens støtte til pro-russiske separatister i Ukraine og dens indblanding i flere konflikter i Afrika og Mellemøsten, og Wagner-gruppens folk er hurtigt blevet de mest berygtede lejesvende i nyere tid. Desuden er gruppens leder, Jevgenij Prigosjin, flere gange blevet beskyldt for at stå bag såkaldte “troldefabrikker”. Fabrikker som, ifølge den amerikanske stat, har lavet adskillige desinformationskampagner under amerikanske valgkampe. Hvem er denne Jevgenij Prigosjin, og hvilken brik er han i den fortsatte krig i Ukraine?
Fra hotdog-sælger til Putins personlige kok
Prigosjins rejse op igennem det russiske magthierarki startede, ligesom mange andre russiske oligarker, i 1990’erne. Efter succes med hans første forretning, som solgte de populære og spændende udenlandske hotdogs i Sankt Petersborgs gader, blev Prigosjin hurtigt medejer af “Kontrast” – en af de første købmandskæder i byen. Efter nogle år som medejer af kæden valgte han i stedet at åbne en restaurant. Fra 1995 og nogle år frem kørte Prigosjin flere forskellige restauranter i Sankt Petersborg. Det var i hans tid som restauratør, at Prigosjin første gang mødte Vladimir Putin. Prigosjin har efterfølgende fået tilnavnet “Putins kok”, fordi Putin flere gange spiste på disse restauranter. Tilbage i 2003 fejrede den russiske præsident endda sin fødselsdag på Prigosjins restaurant.
Samme år valgte Prigosjin at køre sin egen catering virksomhed “Concord”, som blandt andet på grund af forholdet til Putin hurtigt fik succes og leverede mad til flere statslige begivenheder i Rusland. Desuden har forholdet til Putin været med til at sikre Prigosjin flere store statslige cateringkontrakter, blandt andet med skoler og militæret. Senere har det tætte forhold til Putin og turen up af magthierarkiets stige fået Prigosjin til både at styre lejesoldater og operere de berygtede “troldefabrikker”.
Tæt forhold til lejesoldater bliver deklareret
Hen over sommeren 2022 begyndte der flere steder på sociale medier at spredes rygter om, at Prigosjin forsøgte at rekruttere folk til Wagner-gruppen i de russiske fængsler. I september blev der sat endnu mere ild til rygterne, da en video begyndte at florere på flere sociale medier. Videoen viser angiveligt Prigosjin gå rundt i en nedslidt fængselsgård, omringet af fanger klædt i sort, mens han fortæller om jobbet som soldat i Wagner-gruppen og om krigen i Ukraine. Manden, der efter manges mening både lyder som- og ligner Prigosjin, fortæller blandt andet de indsatte om de tre synder, der ikke må begås, hvis de bliver sendt med hæren til Ukraine: 1. desertion, 2. alkohol og stoffer og 3. ingen plyndring og seksuel kontakt.
Kort tid efter fortalte Prigosjin via hans pressetjeneste “Concord”, at han havde startet Wagner-gruppen for at hjælpe de pro-russiske separatister i Ukraine. Men Prigosjins indrømmelser stoppede ikke her. Få dage efter bekræftede han rygterne om, at han stod bag de infamøse “troldefabrikker”, som hans firma “Internet Research Agency” ofte bliver kaldt. Dermed indrømmede han at have blandet sig i flere amerikanske valgkampe, og samtidig slog Prigosjin fast, at man også ville blande sig i fremtidige amerikanske valg.
Med sin udmelding bekræftede Prigosjin en teori om hans tilknytning til både ”troldefabrikkerne” og Wagner-gruppen, som blandt andet projektforsker på Forsvarsakademiet Niklas Rendboe pegede på i sit speciale fra 2019, hvor han beskrev “Prigosjins pakkeløsning”. Han skrev: “Prigosjin er i centrum for det russiske militærs privatisering, med Wagner-gruppen, der fungerer som militær udbyder og konsulent, Concord som et militært støttefirma, og “Internet Research Agency”, der fungerer som et privat propagandafirma.”
Kendskabet til Wagner-gruppen vokser i offentligheden
Det er ikke kun Prigosjin, men også selve Wagner-gruppen, der i den sidste tid er blevet mere synlige i offentligheden. Blandt andet åbnede Wagner-gruppen i november 2022 et stort forsvarsteknologisk center i Sankt Petersborg. En umiddelbart overraskende handling siden både træningen og brugen af lejesoldater er ulovlig ifølge den russiske straffelov. Men centret var kun begyndelsen på en række opsigtsvækkende nyheder. Få dage efter centrets åbning bekræftede Prigosjin nemlig, at han ville gå i gang med forberedelserne til at lave flere militære træningscentre. Centrene, som militæret under normale omstændigheder står bag, skal ifølge Prigosjin placeres i Kursk og Belgorod-regionerne tæt ved den ukrainske grænse.
På den ukrainske side af grænsen har gruppen allerede i de første uger af januar 2023 tiltrukket en del opmærksomhed. Det øgede fokus er kommet på baggrund af Wagners deltagelse i kampe omkring den Ukrainske mineby Soledar, i den nordlige del af Donetsk-regionen. Fokusset er kun steget efter gruppens selverklærede besættelse af netop Soledar og dets flere hundrede kilometer tunnelsystem, som russerne kan bruge til at rykke frem under jorden, samt huse militært materiel. Blandt andet har det russiske Forsvarsministerium, efter erobringen, for første gang erkendt Wagner-gruppen og dens deltagelse i krigen i Ukraine. Gruppens ageren er heller ikke gået ubemærket forbi Ukraines allierede USA, hvor landets Finansministerium den 20. januar valgte at erklære Wagner-gruppen for en “transnational kriminel organisation.”
Både Prigosjins udmeldinger og ageren viser nye takter fra forretningsmanden, som ellers ikke har været særlig synlig i samfundet før krigen i Ukraines udbrud. På trods af de mange sammenkædninger mellem Prigosjin og Wagner-gruppen, har han gennem mange år selv afvist alle former for forbindelse dertil.
Wagner-grundlæggeren vinder frem, næsten…
Allerede under den russiske tilbagetrækning i efteråret 2022 udtrykte, blandt andre, Prigosjin en offentlig kritik af den russiske militære ledelse. En kritik, der altså kom kun få uger efter, at han havde bekræftet at have startet Wagner-gruppen.
Prigosjins nye og mere åbne strategi giver ifølge Niklas Rendboe god mening. Rendboe udtaler for eksempel til DR, at ”nu er der flere fordele ved at stå frem i det åbne. Den strategi passer til det forhold, at Rusland er i krig så tæt på deres grænser.”
Dog er Prigosjin begyndt at få en smule grus i maskineriet. For selvom Wagner-gruppens teknologicenter allerede skulle have åbnet i starten af november sidste år, gjorde en manglende tilladelse fra byggeritilsynet i Sankt Petersborg, at man ikke kunne sætte centret i drift. Den manglende tilladelse bremsede imidlertid kun driften i en kortere periode, da Prigosjins advokater lagde sag an mod byggeritilsynet, hvorefter man fik lov at åbne centret. Ikke desto mindre kan Prigosjins udfordringer med byggeritilsynet vise sig at være et forvarsel for fremtidige problemer.
En konkurrent til Wagner?
Selvom det lykkedes Prigosjin at få sat teknologicentret i drift, ser det ud til, at 2023 kan føre nye og større udfordringer med sig for lederen af Wagner-gruppen. En af de nye udfordringer, der allerede har vist sig, er oprettelsen og indsættelsen i Ukraine af nye lejesoldatsgrupper, finansieret af andre oligarker, der fungerer som konkurrenter til Wagner-gruppen. På trods af de forskellige nye udfordringer ser Prigosjin ud til ikke at ryste på hånden. Som modsvar til erklæringen af Wagner-gruppen som kriminel, spurgte han derfor blot det amerikanske finansministerium, hvilken kriminalitet Wagner-gruppen dog havde begået?
