Rumænien | Efter møderne i Det Europæiske Råd i december kan Rumænien foreløbigt ånde lettet op. EU ophæver nu det såkaldte CVM-regime, som har været i kraft siden 2007. Men selvom nyheden har skabt glæde hos regeringen i Bukarest, bliver det gamle regime faktisk erstattet af to nye mekanismer, der kan gøre det nemmere for EU at sanktionere Rumænien økonomisk.
EU-medlemskab på visse betingelser
CVM betyder “Samarbejde- og Verifikations-Mekanismen” og det har været et samarbejds- og overvågningsprojekt, som EU fandt nødvendigt efter Rumæniens forsinkede medlemskab af EU i 2007. Rumænien levede ikke helt op til EU’s standarder – Rule of Law samt Københavnskriterierne – for så vidt angår retsvæsenets uafhængighed og en grasserende korruption. Gennem samarbejde, vejledning og overvågning ville EU støtte landets bestræbelser på at leve op til kravene.
Resultatet af CVM-processen har været en stribe evalueringsrapporter, der regelmæssigt er blevet udsendt fra EU-Kommissionen siden 2007 – den seneste rapport er fra den 22. november. Det bliver også den sidste i en lang række, for CVM-rapporten fra november 2022 lukker i realiteten CVM-projektet. Konklusionen i denne rapport er nemlig, at Rumænien – i hvert fald på papiret – opfyldte de mange anbefalinger og milepæle, der er formuleret gennem de sidste mange år.
Formålet med rapporterne har været at vejlede og opfordre de rumænske politikere til at vedtage nødvendige reformer og øge indsatsen for at minimere den allestedsnærværende korruption.
En stiltiende præmis bag CVM-projektet har været, at Rumænien ville tage imod de råd og den vejledning, der udgik fra Bruxelles, for på den måde i en positiv ånd at samarbejde om ”kvalitetssikringen” af justitsvæsenet samt at støtte op for at nedbringe landets ødelæggende korruption. Bruxelles opstillede milepæle for, hvornår de enkelte delmål skulle være opfyldt. Så kunne man sætte et flueben i skemaet og fortsætte til næste delmål, og efter få evalueringsrunder regnede man med at kunne byde Rumænien velkommen i den europæiske familie af ægte demokratier.
Rumænien stadig ikke i mål efter 15 år
Men efter 15 år er der stadig ikke sat flueben i alle felter. Rumænien har nemlig ikke ”lagt sig fladt ned” og beredvilligt implementeret alle anbefalinger. Tværtimod bremsede de rumænske politikere i årerne 2017-2019 flere af de initiativer, det var blevet anbefalet landet at realisere. Sagt mere direkte modarbejdede flertallet i det rumænske parlament og den rumænske regering i praksis CVM-projektet – især i perioden da det dominerende socialistparti PSD blev ledet af Liviu Dragnea (PSD er kommunistpartiets efterfølgerparti). Selv blev han dømt for magtmisbrug og korruption og sad to år i fængsel og havde altså en egeninteresse i at modarbejde CVM-anbefalingerne.
Efter 15 årlige rapporter har EU-Kommissionen nu erkendt, at CVM-samarbejdet ikke er lykkedes fuldt ud, og at en fortsættelse af CVM-processen ikke kan skabe de forbedringer, der ifølge Kommissionen stadig er behov for. Kommissionen har altså indset, at CVM-processen har tabt momentum – nye værktøjer må derfor tages i brug nu.
Dette på trods af at Rumænien angiveligt har gennemført stribevis af reformer. Således godkendte og underskrev Præsident Klaus Johannis de tre nyreviderede justitslove tilbage i november (d.v.s. lov om dommere og anklagere, organisationsloven om justitsvæsenet samt lov om det høje dommerråd). Disse love havde EU anmodet om blev tilpasset på visse punkter. Der resterer desuden en revision af straffeloven (codul penal på rumænsk) og af retsplejeloven (codul procedura penala), som skulle have været implementeret inden udgangen af 2022. Disse initiativer anerkendes også delvist i den sidste CVM-rapport.
Reformer og paradeforestillinger
Oppositionen i det rumænske parlament gør imidlertid opmærksom på, at retsvæsenets fulde uafhængighed ikke er blevet sikret med de nye love. For det første har en lille gruppe beslutningstagere i regeringen stadig mulighed for at besætte anklager- og dommerstillinger med såkaldt ikke-meriterede personer. Dette indebærer risiko for, at den politiske elite, bestående af regeringen og justitsministeren, bevarer kontrollen over dele af retsvæsenet, ikke mindst fordi generalanklageren (attorney general) udpeges politisk af dem. Efter den nye lov kan generalanklageren gribe ind i alle verserende sager. Det betyder, at vedkommende kan standse og henlægge politisk ubekvemme sager. Desuden har generalanklageren en stribe disciplinære beføjelser.
Spørgsmålet er, om Bruxelles helt har gennemskuet Rumæniens juridiske paradeforestillinger, eller hvad man kunne kalde Rumæniens retoriske føjelighed? Regeringen i Bukarest har vedtaget de nødvendige reformer og på overfladen ser landet ud til at leve op til de fleste anbefalinger. Men går man lidt bag om de flotte formuleringer i de mange flotte og højtidelige paragraffer, tegner der sig et lidt andet billede. Det bedste eksempel kommer her:
I en af anbefalingerne hed det, at Rumænien skulle afskaffe Specialsektionen til undersøgelse af dommeres og anklageres evt. kriminalitet (SIIJ). Det skete da også – men straks vedtog parlamentet at etablere en næsten identisk institution blot i et andet regi. Med andre ord opretholdt man reelt det samme intimideringsinstrument SIIJ oprindelig var tænkt at være samtidig med, at man overfor EU nu kunne sige SIIJ var afskaffet.
EU’s to nye mekanismer
Ophør af CVM-regimet er imidlertid ikke ensbetydende med, at Bruxelles ikke fremover vil søge at påvirke udviklingen i Rumænien. EU-Kommissionen har to muligheder for at gøre dette:
For det første kan man anvende den nye retsstatsmekanisme til at følge med i, hvordan Rumænien tilpasser sig Københavnskriterierne og rule of law. Men retsstatsmekanismen omfatter alle 27 EU-lande, hvilket betyder, at stigmatiseringen af enkeltlande som Bulgarien og Rumænien ophører. På den måde kommer Rumænien altså ud af skammekrogen. Med udgangspunkt i retsstatsmekanismen overvåger EU-Kommissionen fortsat de enkelte lande, og resultaterne vil blive offentliggjort i årlige rapporter, der beskriver forholdene i de enkelte 27 EU-lande.
Den anden mulighed for fortsat at påvirke udviklingen i retsvæsenet i Rumænien ligger i PNRR (EU’s genopretningsplan, på rumænsk: Planul National de Redresare si Rezilenta): Landet vil modtage meget store tilskud og lån, hvis de opfylder de stillede krav. Denne gang kan ikke-opfyldelse medføre reduktion af de tilskud og lån, landet er udset til at modtage.
Krav om reformer af restsvæsenet og bekæmpelse af korruption
Bruxelles har flyttet flere af CVM-anbefalingerne over i PNRR-kravene. Ud over de allerede nævnte anbefalinger beder Bruxelles om, at Rumæniens Udviklingsplan for Det Juridiske System gennemføres. Her tænkes især på HR-situationen i retsvæsenet. Der er mangel på kvalificeret personale, idet alt for mange dommere lader sig pensionere i en tidlig alder. Hvordan vil landet løse det problem? Samme problem har antikorruptionsenheden DNA, hvor bemandingen er kritisk lav. Her kræves det i en af anbefalingerne, at bemandingen øges fra 79 til 85 pct. Det kan imidlertid overraske en, at der ikke forlanges fuld bemanding?
Det anbefales også, at Rumænien gør mere for at beslaglægge de midler, der er stjålet ved korruption og magtmisbrug. Landet har i 2015 efter en CVM-anbefaling oprettet en national institution til inddrivelse af ”stjålne” værdier: ANABI (Agentie Nationala a de Administrare a Bunurilor Indisponibilizate). Oprettelsen af en sådan institution siger i sig selv meget om, hvor omfattende og ødelæggende massiv korruption er for dette stadigt fattige land. Et af PNRR-kravene anbefaler således, at Rumænien etablerer 4 nye enheder til at finde, beslaglægge og opbevare svindlede midler og værdier. Det fremgår af ANABI s hjemmeside, at man i institutionens første fire år beslaglagde værdier på i alt svimlende 200 millioner euro. For at kunne vurdere dette resultat, skal man kende det samlede omfang af ”stjålne” midler og det er der ingen der gør. Under alle omstændigheder peger tallet 200 millioner euro på, at der fortsat svindles for meget store beløb.
Glæde i Bukarest på trods af vedvarende pres fra EU
Det vigtigste mål for Rumænien er blevet opfyldt, nemlig at komme ud af CVM-regimet og dens skammekrog. Nu da optagelsen i Schengen området i første omgang mislykkedes, glæder man sig i regeringskontorerne i Bukarest over alligevel at være inde i varmen. Man glæder sig formentligt også over, at juridiske paradeforestillinger, retorisk føjelighed og imitative reformer giver pote.
For EU-Kommissionen er konklusionen derimod, at et vedvarende pres på Rumænien er påkrævet. Dette pres flyttes nu til retsstatsmekanismen samt PNRR-kravene, hvor presset understøttes af muligheden for at tilbageholde tilskud og lån. Det er derfor ikke givet, at de rumænske politikere fremover kan benytte juridiske paradeforestillinger for at opnå deres mål. Eksemplerne fra Polen og Ungarn viser, at EU’s økonomiske tommelskruer kan have en reel effekt.