Indledning

Optagelse i Schengen har længe været et højt prioriteret mål for den rumænske regering og den rumænske præsident. Sammen med EU-Kommissionens CVM-overvågning (Cooperation and Verification Mechanism) har den manglende deltagelse i Schengen stillet Rumænien i skammekrogen. 

Regeringen og præsidenten anser det for utåleligt, at landet ikke deltager på lige fod med de øvrige 26 EU-lande i det europæiske samarbejde. Bruxelles deler ikke denne vurdering, da man mener, at der fortsat resterer væsentlige problemer med korruption og retsvæsenets uafhængighed i Rumænien. 

Men alligevel tyder noget på, at der blæser nye gunstige vinde, og Rumænien står i disse måneder sammen med Bulgarien overfor at indlemmet i Schengen-zonen. Dette på trods af mistanke og beviser for korruption og dårlige retsforhold samt en markant modstand fra Nederlandene. Men hvad skyldes den Nederlandske vægring, og hvorfor ser der ud til at være fremskridt netop nu? 

De ydre grænser

Repræsentanter for EU udtaler, at Rumænien stadig har problemer med kontrollen af de ydre grænser, det vil sige grænserne langs Moldova og Ukraine, hvor der stadig foregår trafficking af unge piger. Optages Rumænien vil denne trafik potentielt set vokse og frit kunne brede sig ind i de øvrige EU-lande.

Desuden påpeger EU, at havnen i Constanța ikke ser ud til at være sikret mod smugling af narko o.l., da der for eksempel ikke rådes over udstyr til at scanne containere.

Hvor langt er beslutningsprocessen kommet?

Rumænien har længe presset på for at blive optaget. Ved enhver lejlighed, ethvert stats- eller ministerbesøg og ved alle diplomatiske arrangementer har rumænske ministre og diplomater rejst spørgsmålet. Indtil videre har det dog ikke givet resultat.

Men i oktober opnåede Rumænien en vigtig sejr, da Europa-Parlamentet (EP) med stort flertal vedtog en resolution, der anbefalede landets optagelse i Schengen. En resolution er ikke ensbetydende med optagelse, da det er Det Europæiske Råd, der skal træffe den endelige afgørelse. Men når et stort flertal i EP vedtager optagelse, er det dog en indikation på, at landet med en vis sandsynlighed optages i Schengen.

Ved afstemningen i EP undlod de Nederlandske medlemmer at stemme for. Og i det hele taget har Nederlandene været den mest ihærdige modstander af Rumæniens optagelse i Schengen. Hvorfor? Svaret, som fremlægges nedenfor, har meget med Rumæniens retspolitik og korruptionsbekæmpelse at gøre.

To års forsinkelse

Rumænien og Bulgarien blev som bekendt først medlemmer af EU med to års forsinkelse, d. 1. januar 2007. De to års forsinkelse skyldtes de øvrige EU-landes bekymring for retsvæsenets uafhængighed og omfanget af korruption i de to lande. Derfor etableredes fra EU’s side et samarbejds- og verifikationssystem (CVM), som i realiteten satte de to lande under overvågning. Siden 2007 er der blevet udarbejdet årlige CVM-rapporter, hvor Bruxelles i samarbejde med de to lande gør status over fremskridt eller tilbageskridt. Først når der er sat flueben ved de opstillede milepæle, vil de to lande blive fuldgyldige medlemmer. Men det har indtil videre ikke været muligt at sætte disse flueben. Ingen havde forestillet sig, at der skulle forløbe 15 år med at justere nogle småting i det juridiske system og i holdningen til korruption. Men arbejdet fortsætter, og i november 2022 kommer den næste CVM-rapport. Den imødeses med stor interesse. Hvis der fortsat rettes kritik mod forholdene i det juridiske system og hvis korruptionen stadig trives, kan det udsætte den endelige beslutning endnu en gang.

Nederlandsk modstand 

Efter Ruslands erobring af Krim i 2014 opstod der i NATO et ønske om at styrke den militære kapacitet i Sortehavet. Det førte til, at Rumænien i 2016 besluttede at udvide sin flåde med fire korvetter. Et Nederlandsk firma, Damen Shipyard Group (DSG), vandt licitationen og skulle til at forberede bygningen af krigsskibene. DSG er en velrenommeret og global virksomhed, der tilmed har et moderniseret og veludstyret værft i Galați i Rumænien. DSG ville derfor angiveligt have været i stand til at bygge de fire korvetter til tiden.

Men så gik der politik i sagen: Efter valget i december 2016 fik Rumænien fra januar 2017 en ny regering (PSD vandt valget og dannede regering med ALDE), der straks efter sin tiltræden uden videre annullerede den kontrakt, der netop var indgået med det nederlandske firma. Den officielle begrundelse var, at DSG ikke opfyldte samtlige specifikationer. Den reelle begrundelse kan meget vel være en hel anden. 

Det nederlandske firma anlagde straks sag ved de rumænske domstole, idet man anklagede den rumænske regering for kontraktbrud. Men DSG tabte sagen, senest ved den rumænske højesteret i 2020. Efterfølgende afholdtes en ny licitation om de fire korvetter, som et rumænsk-fransk selskab med base i Constanța vandt. Det rumænske forsvar og NATO venter dog stadig på skibene. 

For iagttagere af rumænsk politik er det velkendt, at netop offentlige indkøb og offentlige licitationer plages af omfattende korruption. Ved en stor andel af licitationerne er der kun en byder, hvorefter denne ene byder får opgaven. Det seneste eksempel på en tvivlsom licitation er det rumænske politis indkøb af 600 nye politibiler leveret af tyske BMW. Her var det en god ven af Præsident Klaus Johannis, der vandt licitationen.

Sagen om de fire korvetter førte til protester i Nederlandene, hvor man undrer sig over den rumænske regerings intervention, da aftalen med DSG var underskrevet. Og nok så alvorligt antydes det, at de rumænske domstole ikke agerer uafhængigt af den rumænske regering. Her rammer den nederlandske klage netop Rumæniens ømme punkt: Er domstolene i Rumænien nu helt uafhængige af den udøvende magt? Læser man de mange CVM-rapporter, EU har udsendt siden 2007, er der stadig en begrundet mistanke om, at rumænske domstole ikke lever op til “rule of law” og københavnerkriterierne. Dette skyldes især regeringens indflydelse på udnævnelse af dommere og anklagere. En anden faktor er den rumænske forfatningsdomstols (CCR) sammensætning, der afspejler parlamentets sammensætning. Med andre ord udpeges dommerne i CCR af de politiske partier.

Mark Rutte besøger Rumænien

De to landes regeringer har ved flere lejligheder været i kontakt med hinanden, og senest har den nederlandske premierminister Mark Rutte aflagt besøg i Bukarest i oktober. De har givetvist talt om sagen med de fire skibe, men også om årsagen til Nederlands modstand overfor Rumæniens optagelse i Schengen. Hvad konklusionen på mødet blev i den forbindelse, er ikke kommet frem. Det interessante er imidlertid, at Rumænien lige før Ruttes besøg indgik en kontrakt med Damen Shipyard Group om bygning af to redningsskibe til den rumænske redningstjeneste. Kontrakten lød på et langt mindre beløb end den kasserede kontrakt om de fire krigsskibe, og beløbet er i øvrigt helt finansieret via EU tilskud.

Man får let det indtryk, at rumænerne gyder olie på de rørte vande ved nu ”tilfældigvis” at vælge det tidligere vragede DSG som leverandør. Om denne mindre handel er tilstrækkelig til at fjerne Nederlandenes reservationer mod Rumænien i Schengen, vil tiden snart vise.

Beslutningerne om at komme med i Schengen og om ophør af CVM-overvågningen bliver formentligt truffet i en og samme proces. Som nævnt er beslutningen trukket i langdrag og har siden 2007 været på dagsordenen i mange møder. Men nu tyder meget altså på, at beslutningen om rumænsk deltagelse i Schengen vil blive truffet på et Rådsmøde i december. Hvis den CVM-rapport der forventes offentliggjort her i november anerkender fremskridt i Rumæniens måde at organisere og drive deres retsvæsen på, er der håb om at CVM overvågningen kan ophøre, og at landet dermed kommer med i Schengen-zonen. 

Foto: Unsplash