BELARUS | 2022 har allerede budt på mange politiske begivenheder, konflikter og diskussioner. Der er krig i Europa. Vladimir Putin har invaderet Ukraine og sendt millioner af ukrainere på flugt. Med 2022 går vi også ind i det andet år af den igangværende belarusiske revolution. I løbet af det seneste halvandet år har oppositionen ændret strategi fra store offentlige protester på gaderne til mindre lokale protester, og nu også særligt til sporadisk civil ulydighed. Men i epicentret for revolutionen i Belarus står særligt ét socialt medie: Telegram, der igennem hele revolutionen har haft afgørende betydning for dens udvikling.

I kølvandet på præsidentvalget i sommeren 2020 i Belarus og genvalget af den siddende præsident Aleksandr Lukasjenko, har landet det seneste år transformeret sig til en revolutionær arena. I centrum for denne revolution er anvendelsen af den krypterede sociale medieplatform Telegram, der er blevet altafgørende for oppositionens mobilisering i et samfund, hvor nedlukning af internetadgang og statslig politisk vold er blevet hverdag. Hvad kan vi lære af den nuværende revolution i Belarus? Helt konkret giver revolutionen os direkte indblik i en moderne revolutionær praksis, hvor sociale medier spiller en stadig større rolle for social og politisk forandring.

Om Belarus – protester, vold og (social) medie dækning

Søndag den 9. august 2020 ventede millioner af belarusere spændt på resultatet af landets 6. præsidentvalg siden landet blev uafhængigt  i 1991. I løbet af de 29 år, hvor Belarus har været uafhængigt, har landet haft én præsident: Aleksandr Lukasjenko. Ved forrige sommers valg syntes oppositionen at have fået øget støtte blandt befolkningen, da uofficielle meningsmålinger forudsagde, at oppositionslederen Svetlana Tikhanovskaja ville gå i spidsen, og at kun en femtedel af belarusere ville stemme på den siddende præsident Lukasjenko. I diametral modsætning til meningsmålingernes forudsigelse, blev det den 10. august 2020 erklæret, at Lukasjenko havde vundet en overvældende sejr med – hævdedes det – 80,2% af stemmerne. Tikhanovskaja fik officielt 9,9% – men der er siden blevet stillet spørgsmålet til valgresultatets legitimitet.

I umiddelbar forlængelse af valget brød omfattende protester ud i Minsk. For mange belarusere blev genvalget af Lukasjenko dét, der fik bægeret til at flyde over, og omkring 200.000 civile deltog i “marchen for frihed” for at give udtryk for deres misbilligelse af resultatet af det, de kaldte et “svindelvalg”. Det var den største demonstration, der var set i det uafhængige Belarus’ historie. Demonstrationerne førte til sammenstød mellem civile demonstranter og politiet, resulterende i voldelige anholdelser af mange hundrede demonstranter. Under disse protester marcherede tusindvis af fredelige civile i Minsk, og andre større belarusiske byers gader i håb om, at Lukasjenko vil trække sig tilbage fra sit embede. Som reaktion på protesterne blev dert indsat ‘riot police’ i Minsk, hvor politiet slog voldsomt ned på de civile demonstranter ved hjælp af chokgranater, vandkanoner, tåregas og gummikugler. I dagene efter valget lukkede den belarusiske regering for internettet i flere dage, hvilket efterlod befolkningen og demonstranterne ude af stand til at kommunikerer med hinanden og omverdenen omkring det der fandt sted i landets storbyer. Siden den første demonstration den 9. august 2020 er flere demonstranter og oppositionsledere blevet fængslet eller flygtet ud af landet som politiske flygtninge; heriblandt den officielle oppositionsleder Svetlana Tikhanovskaja.

Den 12. oktober 2020 eskalerede volden yderligere, da politistyrkerne fik tilladelse til at bruge dødbringende våben mod demonstranterne. Tal fra december 2020, udgivet af Human Rights Watch, viste, at mindst 33.000 civile demonstranter blev anholdt eller tilbageholdt i det samlede 2020. I de belarusiske statsstøttede medier, præsenterede man  demonstranter og oppositionen som udenlandsk støttede revolutionære fra Europa, der havde infiltreret Minsk og forsøgte at destabilisere landet; en fortælling, der ikke stemmer overens med virkeligheden i Minsks gader. Som følge af det billede de statslige medier præsenterede strejkede flere nationale journalister eller sagde op som reaktion på den kraftige statslige overvågning af nyhedsudsendelser og den manglende dækning af protesterne. Andre blev direkte arresteret for deres journalistiske arbejde. Det fik civilbefolkningen til at vende sig mod uafhængige medier og sociale medieplatforme, som deres vigtigste informationskilde. “Jeg modtager hovedsageligt information fra Telegram-kanaler og internettet, da der ikke er tillid til nyhederne fra det statslige tv. Fjernsynet viser fordrejede nyheder, der ikke svarer til vores virkelighed,” fortalte Minsk-indbyggeren Tatyana blandt andet i en e-mailkorrespondance (som mange andre foretrækker Tatyana at kommunikere via e-mail af sikkerhedsmæssige hensyn).

Telegram – et medie og en revolution

Særligt den sociale medieplatform Telegram blev populær blandt demonstranterne. Telegram er en cloudbaseret social medieplatform, der gør det muligt at kommunikere anonymt på bestemte telegram kanaler. At Telegram er cloudbaseret gør, at det er muligt for demonstranterne at tilgå platformen, selv når regeringen slukker for internettet i Belarus, hvis de bruger et VPN (Virtuel Private Network), der krypterer deres adgang til og trafik på nettet. Telegram blev hurtigt oppositionens foretrukne kommunikationsplatform hvor særligt kanalerne Nexta (på belarusisk: ‘nogen’) og Nexta Live blev brugt at oppositionen til at kommunikerer og planlægge demonstrationer. De to kanaler har tilsammen mere end 1,3 millioner brugere, der live kan følge med i de demonstrationer og aktiviteter, der finder sted på gaderne. Når brugere skriver inde i appen bliver deres opslag anonymiserede, hvilket gør, at alle kan byde ind med viden om hvor politiets styrker befinder sig, hvor der er udbrudt voldelige optøjer mellem politiet og demonstranter eller hvor de skal mødes og påbegynde demonstrationer. 

Studier har vist, at civile belarusere ser Telegram som den mest pålidelige nyhedskilde, og at 86% af demonstranterne rapporterede, at de brugte appen som informationskilde under protesterne. Også Svetlana Tikhanovskaja og andre oppositionsmedlemmer i eksil, bruger Telegram til at kommunikere bredt med demonstranter i Belarus, og Tikhanovskaja har ligeledes selv beskrevet, hvordan Telegram muliggør, at organisere protester uden at der er en leder fysisk til stede i Belarus til at mobilisere revolutionen. Ifølge Thikanovskaja ville revolutionen fortsætte, selv hvis hun trådte tilbage som officiel leder: “Vi har ingen leder. Jeg er måske et symbol for revolutionen, men jeg er ikke leder af den”.

Nexta Live-kanalen bringer live-nyhedsopdateringer og bruges særligt til at dele primært brugergenereret indhold og oplysninger om kommende protester, strejker eller marcher samt dele billeder og videoer af politibrutalitet, anholdelser og regeringsstyrkernes bevægelser – alt sammen i realtid. Kanalen har gjort det muligt at mobilisere flere tusinde mennesker, uden at der var nogen leder, fysiske scener eller megafoner. Telegram kan på den måde bruges af demonstranterne som et taktisk værktøj til at undgå regeringsstyrkerne. På samme måde kan de hurtigt reorganisere, hvis det bliver nødvendigt. I praksis ses det hvordan store grupper af demonstranter på den måde kan bevæge sig i flok, som fugle på træk, uden at der er en enkelt person der kan holdes ansvarlig for at organisere bevægelserne. Der er ikke længere højtråbende oppositionsledere med megafoner på scener i centrum, men i stedet en enkelt app. Samtidig bruger demonstranter Telegram som et middel til ‘mod-overvågning’ af statens styrker og støtter. På appen deles der nemlig hyppigt billeder og informationer om soldater, politiske ledere, universitetsforskere, og lignende, der enten direkte eller indirekte støtter Lukasjenkos regime. Målet er tydeligt: Socialt pres og offentlig udskamning skal gøre livet svært for Lukasjenkos tilhængere.

Revolutionen i Belarus minder os om tidligere revolutioner hvor blandt andet brugen af sociale medier har været central: Det Arabiske Forår, Majdanrevolutionen i Ukraine og Umbrella-bevægelsen i Hong Kong. Hvad historien har lært os er at vejen til demokrati kan være lang og snørklet, krævende og bakket. Indtil videre er oppositionens mål om regeringsskifte ikke lykkedes, men den sociale organisering og solidaritet, der er opstået i løbet af det sidste år, blandt andet gennem brugen as Telegram som politisk værktøj, har succesfuldt skabt social forandring og givet oppositionen blod på tanden. Hvad vi kan forvente af den igangværende konflikt i Belarus – der, som bekendt, lige nu er højt påvirket af situationen i Ukraine – er usikkert at svare på, men én ting er sikkert: Belarus har allerede gennemgået en radikal social forandring, og vil på ingen måder kunne vende tilbage til det samfund der var, inden præsidentvalget 2020.

Alle citater i artiklen er indhentet af skribenterne selv igennem interviews med civile belarusere. Af hensyn til disses sikkerhed er navnene i artiklen opdigtede navne.