SERBIEN | Tennis, storpolitik, miljøet, elektriske biler og demonstrationer hænger alle sammen i Serbiens seneste drama om etableringen af en lithiummine.
I lyset af at den verdensberømte serbiske tennisspiller, Novak Đoković, efter en længere juridisk process blev forhindret i at deltage i Australia Open, virker det påfaldende af den Serbiske regering for nylig har besluttet fra d. 13.02.2022 at ophæve den omdiskuterede og kontroversielle aftale om udgravning af lithium på serbisk jord med det verdens førende minefirma Rio Tinto, der har både britiske og australsk oprindelse.
Selvom sammenhængen virker åbenlys, er der her ikke kun tale om et modsvar fra serbisk side i sagen mod Đoković, men også et større længerevarende politisk pres fra den serbiske befolkning, som er sammenfaldende med det kommende valg til det serbiske parliament.
“Jadarprojektet”
I den vestlige del af Serbien lidt syd for Beograd finder man regionen Jadar, som er navngivet efter floden, der flyder gennem området. Ifølge RioTintos officielle hjemmeside opdagede en udforskningsenhed fra firmaet i 2004, at regionen længe har gemt på et gevaldigt depot af grundstofferne lithium og bor, som b.la. bliver brugt til henholdsvis batteriproduktion og udarbejdelsen af komponenter til solpaneler og vindmøller. Virksomheder som Tesla er stærkt afhængige af, at lithium bliver leveret til deres produktion af elbiler.
Siden opdagelsen i 2004 har firmaet med tilladelse fra den Serbiske regering undersøgt området grundigt for at vurdere potentialet for en mineudgravning i nærheden af byen Loznica og spoler vi tiden et par årtier frem blev det i juli 2021 vedtaget fra firmaets side at investere 2,4 milliarder dollars i en fast udgravningsoperation i jagten på disse materialer, som efter planen ville finde sted fra 2027 og 40 år frem.
Rio Tinto har forudset, at de på denne tid vil kunne uddrive ca. 2,3 millioner ton lithiumcarbonat, hvilket vil hjælpe til med at imødekomme efterspørgslen på metallet, som ifølge en rapport fra Goldman Sachs vil stige til tredobbelt til 570.000 ton i 2025. De fleste lithiumminer ligger i dag i Sydamerika i lande såsom Chile og Bolivia, men Serbien har potentiale til at blive en af de førende producenter ved at indgå aftalen, hvilket kan booste landets BNP gevaldigt.
Protester som modsvar
Siden projektet blev lanceret, er der blevet afholdt flere klima- og miljøprotester i stort set alle lag af det serbiske samfund. Flere broer og veje har gennem november og december 2021 været afspærret af demonstranter, hvilket som resultat har forårsaget trafikpropper på tværs af det vestlige balkan. Blandt demonstranterne er der flere som har udtalt, at de frygter for deres børns fremtid i et land, som allerede er forurenet nok i forvejen. Ovennævnte udtrykker på Twitter sin fulde støtte til dem, der var ude for at demonstrere, med teksten “Ren luft, mad og vand er essentielle elementer for ens helbred. Uden disse er enhver snak om helbred overflødig”. Savo Manojlović, som er leder af klimabevægelsen, “Kreni-promeni” (Fremad for Forandring), har udtalt, at folk vil blive ved med at demonstrere indtil de har opnået deres mål om at få et forbud mod at drive minedrift på serbisk jord. Manojlović er overbevist om, at regeringen har gang i en mindre afværgelse, og at planerne om udvinde lithium vil fortsætte efter valgene i april. Ifølge Reuters er det vigtigste for demonstranterne at få indgået et moratorium med regeringen, så der ikke er nogen chance for, at Rio Tinto vender tilbage efter valget i april.
Kritik fra de politiske kredse
På den politiske scene har oppositionspolitikeren, Nebojša Zelenović, fra det venstreorienterede parti “Zajedno za Srbiju” (Sammen for Serbien), kraftigt kritiseret projektet, fordi det ifølge ham presser lokale beboere i området til at sælge deres ejendom. En lignende kritik af projektet kan findes hos det euroskeptiske parti “Dosta Je Bilo” (Nok er nok), som har udtalt, at vesten og EU betragter Serbien som kilde for billig arbejdskraft og en landmasse, man frit kan benytte til miljøskadelig industri. Den radikale leder af det ultranationalistiske parti, Srpska Radikalna Stranka (Det radikale serbiske parti), Vojislav Šešelj, har under tumulten udtalt, at han støtter ideen om, at Serbien udvinder lithium for en sundere økonomi. Dog er han stærkt imod at udgravningen skal ske på bekostning af det serbiske klima.
Beslutningens grundlag
Serbiens regering har under ledelse af præsident, Aleksandar Vučić, og statsminister, Ana Brnabić, taget en gevaldig politisk drejning med beslutningen om at skrotte projektet. Da Brnabić Torsdag d. 20.01.2022 gav den officielle udmelding på tv forklarede hun, at beslutningen er taget ud fra et princip om at bevare klimaet og beskytte lokalbefolkningens interesser.
Udover bekymringen om det manglende miljøhensyn har Brnabić tilføjet, at Rio Tinto til at starte med aldrig gav lokalbefolkning i Jadarområdet tilstrækkeligt med information om projektet. Hertil er det faktum at regeringen på daværende tidspunkt ændrede loven for at tilpasse sig Rio Tintos behov ifølge Brnabić også en skamplet på deres troværdighed. Selvom der er en sandsynlighed for, at Rio Tinto vil sagsøge den Serbiske regering, har statsministeren udtalt at den endelige beslutning er taget fra deres side af.
Serbiens mine- og energiminister, Zorana Mihajlović, står inde for beslutningen, men udtrykker på samme tid, at den er blevet taget som et påtvungen respons til et pres fra en befolkning, der har blandet miljø og politik sammen på et uoplyst grundlag.
En populistisk regeringen overfor en tvivlsom fremtid
Vučić og Brnabić kommer begge fra partiet “Srpska Napredna Stranka” (Det Progressive Serbiske Parti), der blev dannet i 2008 og som siden 2012 har siddet ved magten i landet. I kølvandet på de mange folkeprotester og dommen over Đoković kan man anskue beslutningen som et klart tegn på en populistisk politik, der skal sikre partiet endnu en sejr til det kommende valg i april.
Den efterhånden autokratiske regering har gennem årene ved magten mødt stor folkelig utilfredshed for at ignorere miljøvenlig politik ved b.la. at have flere aktive kulminer. Overordnet set har Serbien under Vučić set talrige fremmede investorer fra både øst og vest købe sig ind i landet med forskellige investeringsprojekter. Særligt Kina har spillet en stor rolle ved f.eks. at etablere en dækfabrik nær byen Zrenjanin, som også har vakt stor klimabekymring hos lokalindbyggerne.
I relation til den ovennævnte diskussion om fremmede investorer sidder Serbien på mange måder i en økonomisk og politisk knibe, når det handler om, hvem de vælger at byde velkommen med åbne arme. Serbien har længe haft ambitioner om at blive en del af EU, så efter at den Europæiske Kommission for nyligt udmeldte, at de ønsker 30 millioner elektriske biler i drift rundt omkring i Europa inden 2030, er det ikke usandsynligt, at den drastiske ændring i planerne vil have en negativ indflydelse på Serbiens medlemskabsprocess. Selvom Rio Tinto har lavet en officiel udmelding om, at projektet ikke er koblet sammen med EU’s produktionskrav for fremtiden, har mange af de serbiske aktivistorganisationer valgt at se en klar sammenhæng.
I et land, som længe har døjet med problemer som korruption, udvandring og arbejdsløshed, kan beslutningen om at gennemføre flere FDI-projekter uden hensyn til den almindelige borgers velvære derfor med stor sikkerhed være det sidste søm i kisten i det allerede tilspidsede forhold mellem regeringen og befolkningen.
Foto: Unsplash