LETLAND | Den baltiske nation har de sidste mange år rangeret lavest, når det kommer til LGBTI-rettigheder og har i år taget andensidste pladsen.

Tidligere i år offentliggjorde ILGA (International Lesbian, Gay, Bisexual, Trans and Intersex Association) deres årlige “Rainbow Map”, som illustrerer den juridiske og politiske situation for LGBTI-personer i EU målt på et indeks med indikatorer såsom anti-hate speech-lovgivning eller muligheden for juridisk kønsskifte. På dette indeks opnåede Letland 17% og landede derfor på en andensidste plads, kun overgået af Polen. Således møder LGBT-personer måde juridiske og sociale udfordringer på daglig basis, hvad enten det er, at par af samme køn stadig ikke lovligt kan blive gift eller at de ikke kan adoptere børn sammen.

Blot en måned inden udgivelsen af ILGAs rapport blev verdens blik rettet mod Letland, da en åbent homoseksuel mand blev brutalt overfaldet og brændt ihjel ved sit hjem i Tukums, en landsby godt 70 kilometer vest for Riga.  Manden, som mistede livet, var en 29-årig paramediciner ved navn Normunds Kindzulis. Det var hans bofælle Artis Jaunklavins, som fandt ham “brændende som en fakkel” ude foran deres hjem, ifølge det lettiske medie Delfi. Forinden ulykken havde de to forsøgt at melde en anden beboer i deres bygning til politiet, da han havde truet dem på livet op til flere gange. 

Politiet tog ikke anmeldelsen alvorligt og greb derfor ikke ind. Det resulterede i, at Normunds Kindzulis mistede livet af forbrændinger på over 85% af kroppen. 

“Jeg forsøgte at slukke flammerne ved at bære ham ud i badekaret, men forbrændninger var for slemme. Hans tøj var brændt ind i hans hud”, fortalte Artis Jaunklavins til Delfi.

Hadforbrydelser mod LGBT-personer eksisterer juridisk ikke

Mordet blev af European Pride Organisers Association kategoriseret som en hadforbrydelse, men i Letland er der ikke noget, der hedder hadforbrydelser, når det kommer til overfald på baggrund af seksualitet. I den lettiske straffelov defineres hadforbrydelser nemlig kun som noget, der sker på baggrund af nationalitet, etnicitet og race.

Tilbage i maj, blot en måned efter overfaldet og mordet på den 29-årige Normunds, stemte den lettiske regering om, hvorvidt paragraffen i straffeloven skulle ændres efter forslag fra den liberale politiker Andrejs Judins.

“En person har flere forskellige identiteter: Nationalitet, religion og seksualitet. Og er der hadefulde handlinger mod nogen, skal de alle ligestilles med hinanden, og ikke én slags had skal ses som mere alvorlig end en anden. Der bør være én fælles standard for dem alle”, fortalte han til lettiske LSM.lv.

Forslaget blev dog nedstemt med begrundelsen, at det var “baseret på forudindtagelse, følelser og fordomme spredt i massemedierne mod Letland, mere specifikt mod Letlands konservative samfund og som et billede, der maler Letland som et forfærdeligt homofobisk land, hvilket er fuldkommen usandt”.

At der ikke er hjælp at hente rent juridisk, når det kommer til overfald er dog ikke det første slag i hovedet LGBTI-lettere i år har måtte tage. I januar stemte 47 i det lettiske parlament for en ændring af landets grundlovs definition af familie. De 47 stemte for, at §110 skulle lyde: ”Staten beskytter og støtter ægteskabet – en forening mellem en mand og en kvinde, en familie baseret på ægteskab, blodsforhold eller adoption, forældres og et barns rettigheder, herunder retten til at vokse. op i en familie baseret på en mor (kvinde) og far (mand).” Kun 25 stemte imod forslaget, hvorfor det blev vedtaget 14. januar.

Vedtagelsen er af flere LGBTI-medier og politikere blevet kaldt en direkte umyndiggørelse af Letlands mange regnbuefamilier, som endda er implementeret direkte ind i landets egen forfatning.

Letlands manglende rettigheder og gentagende fjendtlighed mod nye tiltag for LGBTI-befolkningen er blevet adresseret af både Europa-Parlamentet, som kalder manglen “diskriminerende” og af Europarådet, som påpegede, at man ser stigende tendenser af politikere verbalt angribe LGBTI personer i Letland.

Det kommer dog ikke som en overraskelse, når man tager i betragtning, at en offentlig undersøgelse fra 2020 viste, at 36% af lettere har en negativ holdning til LGBTI-personer, 48% en neutral, mens kun 9% støtter minoriteten.

Til trods for dette slår Letland hvert år pjalterne sammen med nabolandene Estland og Litauen i afholdelsen af Baltic Pride, som i 2019 så omkring 10.000 deltagere. Letlands største LGBTI organisation, Mozaika, står blandt andet for begivenheden, og kommenterede tidligere på året også på den ærgerlige placering i årets “Rainbow Map”.

“Letlands placering i ILGAs rapport understreger tydeligt den systematiske uvidenhed om LGBT-rettigheder og påpeger, at det er nødvendigt at gå imod politikker, der ekskluderer dele af den lettiske befolkning”, skrev Mozaika på Facebook.