Oppositionspartierne i Ungarn har sat alle sejl til for at få Viktor Orbán af taburetten. Orbán har siden sidste valg i 2018 været i spidsen for sin fjerde nationalkonservative regering, som nyder godt af et absolut flertal i det ungarske parlament. Kritikere mener, at han har udnyttet dette flertal til at fjerne flere og flere som er i opposition til hans magt og indflydelse, samt at linjen mellem staten og hans parti, Fidesz, udviskes.
Det ungarske valgsystem gør det svært for små partier at blive valgt ind, og medierne er langt de fleste tilfælde i hænderne på folk, der er venligt stemt over for Orbán. Det er i denne kontekst, at de seks oppositionspartier i parlamentet har besluttet at skabe en front og stille med en fælles kandidat til parlamentsvalget i 2022.
Projektet er ambitiøst. De seks oppositionspartier skal ikke blot finde ud af hvis kandidat, der får lov at stille op, og hvem der skal give afkald på sin, men de spænder også over en meget bred ideologisk kam. På venstrefløjen findes partierne LMP-Lehet Más a Politika (Politik kan være anderledes, grønt parti) og Párbeszéd (Dialog, dannet af forhenværende LMP-medlemmer, grønt og feministisk). Længere mod midten er der MSZP, socialdemokrater af det klassiske snit, samt Demokratikus Koalíció, som er socialtliberalt. De sidste to partier udgør Momentum, et liberalt parti oprindeligt dannet i modstand mod et forslag om at OL skulle til Budapest, samt Jobbik. Jobbik er en forkortelse for Jobbik Magyarországért Mozgalom, Bevægelsen for et Bedre Ungarn. Deres tankegods er baseret på en nationalistisk konservatisme og de har tidligere været knyttet til den paramilitære organisation Magyar Gárda, som siden er blevet forbudt og opløst. De senere år har partiet gjort sig umage for at rykke mere mod midten i et forsøg på at blive mere stuerent.
Den fælles front havde til at starte med fem mulige kandidater, som skulle koges ned til én. Kandidaterne Péter Jakab og András Győr-Schiffer fra hhv. Jobbik og Momentum klarede den ikke til anden runde. Tre var tilbage: Klára Dobrev fra Demokratikus Koalíció, Gergely Karácsony fra Párbeszéd og Péter Márki-Zay. Sidstnævnte er ikke medlem af noget oppositionsparti i parlamentet.
Klára Dobrev er Ungarns svar på Hillary Clinton: hun er gift med Ferenc Gyurcsány, tidligere statsminister fra MSZP. Til hendes fordel er hendes gode kendskab til forvaltningen, da hun tidligere har besiddet offentlige poster. Men hendes største ulempe er måske netop, at hun kan anses som sin mands marionet – og hans eftermæle deler vandene i Ungarn. Politisk førte han landet igennem en hård, økonomisk hestekur i 2006-7, og så huskes han for en intern tale for et partiforum i Balatonőszöd som blev lækket, og som indeholdt en del brisante afsløringer i et meget klart sprog: “Der er ikke meget at vælge imellem. Det er fordi, vi har fucket op. Ikke bare lidt. Meget”. Siger man i Ungarn Dobrev, tænker mange derfor tilbage på Gyurcsány. Ideologisk repræsenterer hun en midtersøgende politik, og lidt ligesom Clinton anses hun for at være en del af “the establishment”. Gergely Karácsony har tidligere været borgmester i Zugló, hovedstadens 14. distrikt, og er nu Budapests overborgmester. Han er ung af en toppolitiker at være og taler især til hovedstadens unge og veluddannede med fokus på miljø, klima og LGBT-rettigheder. Hans parti slår sig op som et feministisk miljøparti og har i lang tid været kendt som en modstander af Orbán. Spørgsmålet er dog, om han med sine storby-mærkesager kan trænge igennem til vælgere på landet med et mere konservativt verdenssyn. I danske termer ville han være en sympatisk politiker fra Østerbros “spelt-segment”.
Péter Márki-Zay er borgmester i den sydungarske by Hódmezővásárhely, en af de få borgmestre i provinsen, der ikke er fra Fidesz eller i lommen på dem. Det forhindrer ham dog ikke at i at definere sig som kristen og konservativ. Han er far til hele syv børn, og har tidligere arbejdet for udenlandske firmaer og boet i Canada. Han deler mange af Orbáns synspunkter, men uden at ville bøje EU’s demokratiske spilleregler. Hans store fordele er netop at han ikke er fra Budapest og at han definerer sig selv som konservativ. Hvis Karácsony virker for radikalt et valg for mange vælgere, vil Márki-Zay være et langt mere beroligende valg. Derudover kan han pege på sin internationale karriere og på sit rygte som effektiv borgmester. Han er med andre ord ikke en del af hovedstadens establishment.
Første runde fandt sted den 18 september. Dobrev fik 35% af stemmerne, Karácsony 27% og Márki-Zay 20%. I meningsmålingerne så Márki-Zay dog ud til at gå stærkt frem, takket være en målrettet kommunikation og Karácsonys til tider vage svar i debatter og til journalister. Desuden var han ikke forbundet til eks-statsminister Gyurcsány, som Dobrev er det. Karácsony endte derfor med at træde tilbage og opfordre sine støtter til at stemme på Márki-Zay. Håbet har sandsynligvis været, at Márki-Zay kunne trække stemmer fra landlige vælgere og fra konservative elementer, der har fået nok af Orbán. Dog er det også et valg, der ikke er stødt på ubetinget forståelse. Således stiller den kendte venstrefløjsfilosof Gáspár Miklós Tamás sig uforstående over for, at en venstrefløjsopposition skal besejre Orbán ved at stemme på en højreorienteret kandidat. Som han udtrykker det: “Der er reelt ikke nogen at stemme på”.
Anden runde blev afholdt den 10. oktober, og dermed Orbáns udfordrer i 2022 fundet: Péter Márki-Zay, med 57% af stemmerne. Hans udfordring vil være at slå en siddende statsminister, der sidder med absolut flertal i parlamentet, og som har en meget lang erfaring i det ungarske politiske spil. Ungarn er trods alt ikke Rusland, og åbenlyst og massivt valgfusk er nok ikke at forvente på selve valgdagen. Spørgsmålet er mere: kan oppositionen få sit budskab igennem i et medielandskab, der er så strømlinet pro-Orbán, som det er tilfældet? Dette er en langt mere subtil påvirkning af valget, og til gengæld noget, vi godt kan forvente. En anden stor udfordring vil være den, filosoffen Tamás peger på; kan Márki-Zay, en konservativ kristen, vinde et valg for en venstredrejet opposition? Dette er den helt grundlæggende logiske kortslutning i resultatet af kandidatvalget og noget, kun tiden kan vise.
