LETLAND|Letland har siden årtusindskiftet indført en række tiltag, som efter sigende har til formål at bevare det lettiske sprog, og tidligere på året blev 17 russisksprogede TV-kanaler taget af sendefladen. Både EU og FN kritiserer det baltiske land for at diskriminere sin russisksprogede befolkning.
Beslutningen blev taget af Letlands Radio- og TV-nævn (NEPLP). Begrundelsen lød på, at der var problemer med at lokalisere, hvem der havde ansvaret for udsendelserne, og at valget om at lukke ned for de russisksprogede kanaler skulle ifølge Ivars Abolinis, formand for NEPLP, være med til at ”beskytte det lettiske informationsrum”.
Farvellet til de russisksprogede kanaler kommer blot få år efter at der blev sat en stopper for universitetsuddannelser i landet på russisk, mens der samtidig er blevet rapporteret om udstedelser af bøder til medarbejdere, som taler russisk på arbejdspladsen. Sammen udgør de alle eksempler på, hvordan en række af tiltag de seneste år har begrænset den russisktalende lettiske befolknings adgang til medier, uddannelse og arbejde på deres modersmål. Dette sker til trods for, at 37% af Letlands indbyggere betegner russisk som deres modersmål, og tallet er tættere på 50% i hovedstaden Riga.
Allerede tilbage i 1991, da Letland blev selvstændig, var landets ledere stålsat på at gøre Letland til et mononationalt land, hvilket gjorde det en udfordring at være russisksproget. At lære det lettiske sprog var en forudsætning for statsborgerskab i årene efter at landet splittede sig fra Sovjetunionen, som efterlod omkring 300.000 russisksprogede personer uden statsborgerskab. Det betød, at de ikke kunne stemme ved valg, have offentligt embede eller arbejde i regeringsinstitutioner. Det anslås, at godt 200.000 af Letlands nuværende befolkning er såkaldte ”ikke-statsborgere”. Det er dem, deres børn og børnebørn som udgør størstedelen af den russisktalende befolkning i Letland.
I 2012 stemte letterne om, hvorvidt russisk skulle gøres til officielt sprog og således være på lige fod med lettisk, men forslaget blev nedstemt med hele 75% imod. En række konservative og nationalistiske partier, for ikke at nævne etniske lettere, udtrykt at de ser accepten af russisk som officielt sprog som en trussel mod Letlands selvstændighed og et skridt nærmere russisk herredømme. For skulle russisk blive anerkendt som officielt sprog, ville det også betyde at de mange russisksprogede kunne få en større indflydelse på regeringen, politik og samfundet.
”At overhovedet stemme om dette er imod vores grundlov, der siger, at Letland er en mononational stat. Det splitter vores samfund. Hvis man vil have Letland til at ligne Rusland, hvorfor så ikke tage til Rusland og lade os være?”, lød det blandt andet fra den konservative politiker Imants Paradnieks fra partiet Visu Latvijai i forbindelse med folkeafstemningen.
Men på trods af, at en tredjedel af letterne betegner russisk som modersmål, betyder det hverken, at de identificerer sig som russere, eller at de ikke også behersker det lettiske sprog. Et studie fra 2015 viser faktisk, at 91% af alle minoriteter i Letland, hvoraf de russisktalende udgør 70%, kan snakke lettisk i en eller anden grad. Af de adspurgte betegner 15% det som deres andetsprog, mens 62% betegner deres sprogkundskaber som “gode” eller “gennemsnitlige”.
Russisktalende letteres muligheder for uddannelse og arbejde påvirkes
Et ønske om at begrænse det russiske sprogs rolle i Letland har siden årtusindskiftet været aktuelt på landets politiske agenda, men midlerne taget i brug for at mindske sprogets synlighed har de seneste par år spidset til.
I 2017 vedtog den lettiske regering et forslag om at gradvist udfase uddannelse på russisk på landets gymnasier. Loven indebar også, at mindst 80% af al undervisning i syvende til niende klasse, skulle gives på lettisk inden 2021. Der var en konsensus om, at det lettiske uddannelsessystem skulle have et hovedsprog, hvilket i 2019 blev udvidet til at omfatte Letlands universiteter. Her blev det gjort obligatorisk at undervise i et EU-sprog. Det betød at de mange uddannelser på russisk blev lukket ned. Den daværende præsident Raimonds Vējonis beskrev tiltaget som en nødvendighed, “fordi vi (red. det lettiske folk) har brug for en ensartet brug af statssprog på alle uddannelsesniveauer”.
Offentlige universiteter har siden 1999 udelukkende undervist på lettisk, men private institutioner har udbudt uddannelser på russisk, som har muliggjort videregående uddannelse for landets mange russisktalende indbyggere, såvel som internationale studerende – men nu besværliggøres adgangen for Letlands russisktalende befolknings til at tage en uddannelse på deres primære sprog i eget hjemland.
Fordi russisksprogede børnehaver og folkeskoler stadig eksisterer, efterlader det en hel generation af russisktalende lettere, som efter grundskolen ikke længere har samme mulighed for at uddanne sig på deres modersmål. Et eksempel, hvor dette især har givet anledning til debat, er i byen Daugavpils, som er Letlands andenstørste. Her betegner godt 80% af indbyggerne russisk som deres modersmål. Mens en stor del af de russisksprogede lettere i forskellige grader behersker det lettiske sprog, findes der stadig en del, som ikke føler sig selvsikker nok i sproget til at tage en universitetsuddannelse på lettisk.
Det ser ikke bedre ud på arbejdsmarkedet, hvor det kan ske at virksomheder får udstedt bøder, fordi deres medarbejdere taler russisk til kunder. Det samme gør sig gældende, hvis skiltning forekommer på et andet sprog end lettisk. Dog findes der ingen paragraffer, som direkte dikterer dette. Selv Rigas forhenværende borgmester, Nils Ušakovs, mærkede sprogkontrollen på egen krop, da han i 2016 fik en bøde af Letlands statslige sprogcenter for at skrive opslag og interagere med borgere på russisk via byrådets Facebookside.
FN og EU har Letland på radaren
Disse tiltag mod det russiske sprogs indflydelse i Letland når måske ikke altid nyhedsoverskrifterne i resten af verden, men det er dog ikke ensbetydende med, at de er gået ubemærket hen hos FN og EU. I august 2018 blev der offentliggjort en rapport fra FN’s Komité om Afskaffelse af Alle Former for Racediskrimination[1] , der analyserede udfasningen af russisksprogede uddannelser i Letland. FN udtrykte heri en bekymring over loven, som ifølge FN selv “kan være diskriminerende mod etniske minoriteter”. I rapporten understreges det, at ingen eller ringe adgang til uddannelse, kan have fatale konsekvenser for Letlands russisksprogede mindretal, da det samtidig begrænser muligheden for arbejde og basale tjenester.
I oktober samme år kritiserede Europarådet Letland for dets initiativer rettet mod det lettiske sprogs monopolrolle i uddannelse, medier og i den offentlige sektor. Europarådet fastslog derfor, at mindretallets rettigheder til at studere, leve og tale på deres eget sprog, ikke efterlever Rammekonventionen for Beskyttelse af Nationale Mindretal, som Letland underskrev i 1995. Der er dog siden ikke blevet rapporteret yderligere om de identificerede problemstillinger, hvorfor det russisksprogede mindretal i Letland fortsat mangler lige adgang.
