Alar Karis bliver ny præsident i Estland

ESTLAND | Den 31. august 2021 valgte det estiske parlament en ny præsident, museumsdirektøren Alar Karis. I de forhenværende fem år sad Kersti Kaljulaid på posten. Hvad ledte parlamentarisk op til valget af den hidtil ukendte Karis?

Estlands præsident Kersti Kaljulaids valgperiode udløber den 10. oktober. I Estland vælges præsidenten for fem år og en præsident kan højst sidde i to perioder. Præsidenten vælges af parlamentet, Riigikogu, med kvalificeret flertal. Hvis ikke det lykkes, går valget videre til en valgforsamling, der sammensættes af valgmænd fra landets kommuner sammen med parlamentsmedlemmerne. 

Parlamentet har mulighed for at vælge en kandidat i tre runder, før valget går videre til den særlige valgforsamling. Valget blev afholdt den 30. og 31. august, og det lykkedes i anden omgang at vælge en kandidat, der således afløser Kersti Kaljulaid, som mange ellers gerne så fortsætte som præsident.

Præsidentembedet i Estland

Præsidenten i Estland har mest ceremoniel betydning, og ret begrænset politisk magt, men præsidenten kan dog sende love tilbage til parlamentet, hvis vedkommende mener, at det bør overvejes, om en lov er i strid med grundloven. Præsidenten udnævner formelt regeringen, dommere med mere. Præsidentens udtalelser og taler bliver der lagt mærke til, som en generel ledetråd for landets retning. 

Til trods for den beskedne direkte politiske magt har præsidentembedet dermed alligevel en vis indirekte magt. Ifølge den nuværende grundlov, der trådte i kraft i 1992, vælges præsidenten ikke direkte af folket, men indirekte, som beskrevet ovenfor. Dog var den første valgrunde i 1992 som en undtagelse en direkte folkeafstemning, men da ingen af kandidaterne fik flertal gik anden runde alligevel i parlamentet. Der har i de seneste år været en stigende interesse for at gøre præsidentvalget til et direkte valg med afstemning blandt befolkningen. Begrundelsen for det indirekte valg til posten er dog netop præsidentembedets begrænsede magt. Et direkte valg med folkeligt mandat ville ikke være i overensstemmelse med dette. Desuden er valgmetoden forankret i grundloven, og dermed ikke helt enkel at ændre.

Nuværende præsident

Ved forrige præsidentvalg i 2016 viste det nuværende komplicerede valgsystem sin svaghed. Efter tre runder i parlamentet lykkedes det ikke at vælge en kandidat, og heller ikke efter flere runder i valgforsamlingen en måneds tid senere. De kandidater der i månedsvis havde været i spil blev derfor opgivet og ind kom en helt ny kandidat. Det var Kersti Kaljulaid, der havde været ansat som ledende embedsmand i EU, og også i Estland havde haft lederstillinger før, men som ikke havde haft meget berøring med estisk politik tidligere. Hun var derfor temmelig ukendt i offentligheden. Estland fik dermed sin første kvindelige præsident.

Kaljulaid har efter manges mening klaret præsidentrollen godt, men hun har også fået politiske fjender i sin tid som præsident. Præsidentent har særligt været kritisk over for at den forrige regering (2019-2021) indgik koalition med det yderligtgående højreorienterede parti EKRE. Selvom hun har set sig nødsaget til at indsætte denne regering, der havde fundet sammen i en flertalskoalition, har hun gentagne gange advaret om de risici, der kunne være forbundet med dette.

Især blev regeringslederen Jüri Ratas fra Centerpartiet – der selv havde et anstrengt forhold til sin mindre regeringspartner EKRE – fortørnet over, at præsident Kaljulaid har nævnt, at Estlands sikkerhed kunne bringes i fare som følge af regeringskoalitionen med EKRE. Derfor er Kaljulaid ikke så populær hos Centerpartiet, og EKRE er meget imod hende. Hos befolkningen i øvrigt nyder hun forholdsvis stor popularitet, og der var en vis forventning om, at hun kunne fortsætte fem år til som præsident. Tilsyneladende har Centerpartiet, der siden i vinter indgår i en ny koalition med det liberale Reformparti, ikke villet støtte, at Kaljulaid skulle fortsætte.

Derfor måtte man finde en kandidat, som der var chance for at ikke blot koalitionen, men også oppositionen kunne blive enige om, da koalitionen ikke råder over de 68 mandater, der skal til for at få kvalificeret flertal i præsidentvalg.

Valg med én kandidat

Dette har ført til den paradoksale situation, at man denne gang havde et valg med kun én kandidat, hvilket ikke før er sket. EKRE havde deres egen kandidat, tidligere parlamentsformand Henn Põlluaas, men han kunne ikke opstilles, da der til opstilling kræves en femtedel af parlamentets stemmer, dvs. 21 mandater, hvor EKRE kun råder over 19. Mindre partier end de to store i koalitionen ville heller ikke kunne få støtte til egne kandidater, så der var kun den kandidat som koalitionen kunne blive enige om. 

Lidt som i 2016 lykkedes det at blive enige om en ret ukendt embedsmand, der ikke tidligere har været blandet ind i politik. Det drejer sig om Alar Karis, direktøren for Estlands nationalmuseum, der tidligere har været chef for rigsrevisionen, samt rektor for både Tartu universitet og Landbrugsakademiet.

Ved første afstemning mandag den 30. august fik Alar Karis kun 63 stemmer, fem mindre end nødvendigt. Nogle håbede måske, at den nuværende præsident kunne fortsætte, hvis man igen var nødt til at bringe nye kandidater i spil senere i forløbet som i 2016.

Næste dag var tilstrækkeligt mange medlemmer fra oppositionen blevet overbevist, hvorefter Karis blev valgt med 72 stemmer. EKRE boykottede valget ved at erklære, at deres parlamentsmedlemmer slet ikke ville hente deres stemmesedler. Det blev kritiseret for at være i modstrid med idealet om, at parlamentsmedlemmer er frie i deres valg, idet det dermed blev muligt for partiet at kontrollere, om de stemte eller ej. EKRE forsøgte derimod selv at så tvivl om valgets legitimitet på rene procedurespørgsmål. 

Et parlamentsmedlem fra koalitionen havde pga. et brækket ben fået lov at stemme i sin egen bil på pladsen foran parlamentet. Det blev filmet af et EKRE-medlem, der mente at valghemmeligheden dermed var brudt. Det blev dog efter en times gennemgang af klagen afvist af valgkommissionen. EKRE hævdede også at stemmesedler, hvor der i stedet for kryds var et flueben ikke skulle tælles med. Det viste sig dog, at alle havde brugt kryds.

Den nye præsident blev lykønsket også af EKRE-medlemmer, så tilsyneladende accepterede de til slut valgets legitimitet. Men den nye præsident har måske alligevel markante holdninger, der på sigt kan irritere EKRE. Bl.a. har han om demonstrerende vaccinemodstandere sagt, at de er et tegn på, at der er brug for mere uddannelse i Estland.