Magasinet rØST er et uafhængigt non-profit onlinemedie om politiske og samfundsmæssige forhold i Centralasien, Central- og Østeuropa. Vi leder efter nye skribenter, der har lyst til at at skrive artikler.
Magasinet rØSTs mission er at bidrage med velunderbygget viden og bibringe nuancerne i komplekse og sammensatte emner. Vi vil gerne udbrede viden og nyheder om politiske og samfundsmæssige forhold i Centralasien, Central- og Østeuropa. Magasinet rØST består af en redaktion og et netværk af skribenter, som alle har en særlig viden indenfor det postsovjetiske rum, og nu søger vi flere, der har lyst til at skrive artikler.
Om dig
Du har en journalist gemt i maven eller i hvert fald lyst til at skrive. Du har kendskab til et eller flere af de emner vi skriver om. Du har ikke nødvendigvis skrevet artikler før. Måske har du lyst til at skrive en artikel i kvartalet eller blot en enkelt – der er plads til begge dele.
Vi kan ikke love, at vi bringer alle artikler, og forbeholder os retten til at sige nej, hvis artiklen ikke passer i vores profil, men vi tilbyder redaktionel hjælp i form af indholdsmæssig og sproglig feedback.
Hvis du vil vide mere om Magasinet rØST kan du læse om vores mission og redaktionelle principper.
Kontakt
Du kan kontakte os på redaktion@magasinetroest.dk eller skrive en besked til os på Facebook. Du er også velkommen til at skrive til ansvarshavende redaktører anna@magasinetroest.dk eller helena@magasinetsroest.dk