Den 20. august afholdte Dansk Kulturinstitut et arrangement om digitale tendenser og trends på den internationale kulturscene i Kina, Rusland og Tyrkiet under titlen ‘Når kunst bliver content – digitale tendenser på den internationale scene’.
Da COVID-19 pandemien bragte nedlukninger og restriktioner med sig tilbage i starten af 2020 fik kulturlivet travlt med at tænke i nye baner. Museer lukkede, musikere kunne hverken rejse eller afholde koncerter, og store dele af kulturlivet verden over blev hårdt ramt.
Under en global pandemi har internettet spillet en central rolle i formidlingen af kunst, og også i Rusland søgte kulturlivet til de digitale platforme.
Mikhail Shvidkoij, russisk teaterkritiker og politisk aktivist, beskrev i juni sidste år, hvordan i alt 72 millioner havde set med, da Mariinskij-teatret i løbet af tre måneder virtuelt viste deres optrædener. Ud af disse var 60 millioner russere. Det samme gælder for Bolsjojteatret og Moscow Musical Teater, som også begyndte at vise sine forestillinger online sidste år. Dette er
store tal set i lyset af, at det årlige besøgstal for disse institutioner anslåes til at være omkring 300-350.000 mennesker.
Det samme gælder også for museer som Tretjakov-galleriet og Pusjkin-museet i Moskva. Shvidkoij udtalte, at Eremitagen i Sankt Petersborg normalt har 6 millioner fysiske besøgende på et år, men at ved den virtuelle rundtur på museet, Hermitage Online Tours, som opstod under lockdown i Rusland sidste år, besøgte hele 14 millioner gæster museet virtuelt i løbet af blot to
måneder. De nye virtuelle udstillinger og tiltag har derfor givet flere mennesker adgang til kunst.
Hos Moscow Museum havde folk ydermere mulighed for selv at bidrage i en online udstilling ved at sende oplevelser fra lockdown og selvisolation ind til museet. Her blev der delt alt fra fotografier, videoer og dagbøger til personlige ejendele.
På mange måder har millioner af mennesker, som tidligere hverken kunne besøge museer, se forestillinger, lytte til opera eller selv bidrage til kunsten, fået en chance at deltage. Selvfølgelig giver onlineformatet ikke samme oplevelse af at stå i en guldbelagt teatersal eller blandt malerierne selv, men de virtuelle platformes lette tilgængelighed har måske gjort op for dette –
interessen har været stor. En virtualisering af kunsten kan derfor give kulturmiljøet nye muligheder for at nå ud til et bredere publikum, på tværs af tid og rum. Denne artikel dykker ned i eksempler på nogle af disse nye, alternative måder at udstille og performe kunst i et coronaramt Rusland.
Kedr Livanskiys Boiler Room Session
Det legendariske koncertkoncept Boiler Room Sessions så dagens lys i juli 2020 og har siden vist “isolations”-livesessions med forskellige musikere og DJs.
Boiler Room Sessions kunne blandt andet præsentere den Moskva-baserede producer, sanger og DJ Kedr Livanskiy. Livanskiy, som af flere omgange har gæstet Danmark, og som har en voksende fanskare i både Rusland og Vesten, kunne gennem onlineformatet kunne nå ud til både et russisk og udenlandsk publikum i en tid, hvor russiske musikere ikke havde mulighed for at rejse ud.
#ARTVIRUS 2020: Et virtuelt galleri skabt af unge studerende
I 2020 skabte 12 unge studerende fra uddannelsen ’’Contemporary Painting’’ på den russiske Higher School of Economics hashtagget #artvirus2020. Gennem hashtagget opstod et virtuelt galleri, som havde til formål at portrættere hvad der blev kaldt et lukket forår. Instagram er et populært social medie i Rusland, og var derfor et oplagt sted at udfolde sig kunstnerisk i fællesskab og dokumentere en ung russers hverdag under pandemien. Det beskriver en af projektets deltagere således:
’’Den digitale verden er en del af vores daglige rum, og i en tid med selvisolering er dette blevet åbenlyst. Et computerskrivebord, der overføres til et fysisk rum, er lige så meget en del af værkstedet som et lærred med maling. De komponenter, der udgør et projekt: polyethylen, poser, papir, plast, hvor mad og tøj leveres, er også en del af den nye hverdag. Jeg vælger disse materialer og fokuserer ikke på deres æstetiske kvaliteter, men på det faktum at de udgør min virkelighed.’’
Værket ovenfor er “Nartsiss’’af Dasja Maltseva. Den digitale tegning viser en pool, hvor påskeliljer vokser, og en pige i en maske læner sig mod dem. Stoffet dækker ikke hendes mund, men øjnene. En smuk dialog med en gammel legende, en antydning af pandemiens generelle blindhed og samtidig en hyldest til kunstneren David Hockney.
Et eksempel på noget af den kunst, som er blevet delt under hashtagget, er værket ’’Nartsisss’’ som ses ovenfor. Kunstneren bag hedder Dasha Maltseva, og den digitale tegning viser en pool, hvor påskeliljer vokser. En pige iført maske læner sig mod dem. Stoffet dækker ikke hendes mund, men øjnene. Værket er en fortolkning af en myten om Narcissuss og antyder, at pandemien skaber en form for blindhed, og er samtidig en hyldest til kunstneren David Hockney.
GARAGE DIGITAL: Vekselvirkningen mellem teknologi og samfund
I december 2019 lancerede det Moskva-baserede Garage Museum of Contemporary Art projektet Garage Digital, som er en virtuel platform der stræber efter at bringe kunstnere sammen om at udforske nye former for visuel kultur – med et særligt fokus på kunst, som udspringer fra samspillet mellem teknologi og samfund.
Én af kunstnergrupperne i Garage Digital er EEEFFF Group, som består af forfatter og kunstner Dzina Zhuk samt kunstner, datalog og forsker Nikolay Spesivtsev. EEEFFF Group har sit fokus på de følelsesmæssige efterveer af nye økonomiske regimer og moderne teknologi.
EEEFFFs nye projekt for Garage Digital, Outsourcing Paradise, vil give tilfældige kunstnere mulighed for at møde hinanden. Gennem dette vil gruppen undersøge det postsovjetiske rum og problematisere den moderne forestilling om stress og politisk økonomi.
Er man mere interesseret i et emne som dette, kan man gense Dansk Kulturinstituts livestream fra d. 20 august 2021, om digitale tendenser og trends på den internationale kulturscene i hhv Kina, Rusland og Tyrkiet.
Hovedbilledet er fra Unsplash.com
