MONTENEGRO | Montenegro har i løbet af de seneste år opbygget en stor statsgæld, som landets nuværende regering får meget svært ved at betale tilbage i løbet af de kommende år. Det kan få store konsekvenser for Montenegros vej mod et EU-medlemskab, og så er Kina begyndt at få større indflydelse i landet.
I løbet af de sidste år har Kina fået øjnene op for nye økonomiske og politiske samarbejdsmuligheder på Vestbalkan, hvor EU-kandidatlandet Montenegro er mål for øget kinesisk indflydelse. Siden Montenegro blev selvstændige i 2006, har landet indgået sytten forskellige samarbejdsaftaler på flere forskellige områder, som f.eks. kultur, uddannelse og infrastruktur. Det er især det sidste område, infrastruktur, som er interessant at kigge nærmere på. Montenegros regering vedtog i 2008 ”Bar-Boljare motorvejs projektet”.
Projektet går ud på at bygge en hovedvej fra landets sydligste punkt, Bar, gennem hovedstaden Podgorica til Serbiens hovedstad Beograd. Montenegro skal dog kun stå for Bar-Boljare delen, mens Serbien står for den resterende del af motorvejen. Målet for dette projekt var at styrke Montenegros infrastruktur, som ville hjælpe landet med at integrere sig i det internationale transportnetværk, og dermed også øge blandt andet handel og turisme i regionen, og samtidig forbedre sikkerheden på vejene. Efter to mislykkede forsøg på at finde et firma, som skulle stå for udførelsen af motorvejen, kom man frem til, at China Communications Construction Company (CCCC) og (China Road and Bridge Corporation) CRBC skulle stå for den første sektion af motorvejen, som er 41 kilometer lang. Finansieringen skulle ske gennem et lån fra ”the Export-Import Bank of China” på 943 millioner dollars med en årlig rente på 2%. Man underskrev aftalen i 2014, og beløbet skulle betales tilbage inden for de næste tyve år.
Siden 2014 har Montenegro opbygget sig en endnu større statsgæld end tilfældet var tidligere, som nu er på mere end 70% af BNP, hvilket blandt andet skyldes aftalen med ”The Export-Import Bank of China”. Montenegro skylder samtidig 39% af deres samlede udenlandske statsgæld til Kina, hvilket gør, at Montenegro bliver politisk afhængige af Kina, og samtidig giver Kina mulighed for at få større indflydelse i landet, hvis ikke lånene kan betales tilbage.
Finansiering af lånet
Montenegro står nu til at skulle betale den første del af lånet tilbage i juli måned, og har svært ved at finde midler til at finansiere det. Hvis ikke de formår at betale det tilbage kan det få store konsekvenser. Som en del af aftalen fik Kina en sikkerhed, som gjorde, at hvis ikke lånet kunne betales tilbage, så ville de bl.a. få adgang til dele af Montenegros kyst og land.
For at undgå det scenarie valgte den nuværende regering i Montenegro at forhøre sig hos EU-kommissionen om en evt. mulighed for, at de kunne støtte omkring finansieringen af lånet. Her udtalte Ana Pisonero, som er talskvinde for EU-kommissionen inden for området International Partnerships, Neighbourhood and Enlargement følgende “We will not pre-empt this by publicly commenting on various options or speculations. The EU does not and cannot repay loans from third parties, however, we do stand by Montenegro and are working on exploring options on how to provide support, in line with EU policy and financial rules”. En anden EU-talsmand for foreign policy, Peter Stano, udtalte også følgende “The EU is already the largest provider of financial assistance to Montenegro, the largest investor and the largest trade partner, we continue to stand by them, but we are not repaying the loans they are taking from third parties.” Det er derfor endnu uklart, hvordan EU har tænkt sig at hjælpe Montenegro, hvis de i første omgang vælger at gøre det.
Hvad taler for, at EU skal hjælpe Montenegro?
Et oplagt spørgsmål at stille ville være, hvorfor EU skulle blande sig og hjælpe med tilbagebetaling af et lån som Montenegro selv har indgået, selvom man fra EU’s side anbefalede dem ikke at gøre det. Den primære grund til at hjælpe Montenegro med finansiering af lånet er, at den nye regering, som blev dannet i december 2020, ikke var
den samme regering, som optog lånet. Samtidig var mange af partierne fra den nuværende regering, som på daværende tidspunkt var del af oppositionen meget kritiske over for selve projektet til at starte med. Det styrker derfor ikke EU’s position i Montenegro, hvis de ikke støtter den nye regering, da den nye regering ifølge deres egne udtalelser er pro-EU og ser Montenegros fremtid i EU.
EU ville i denne situation have en god mulighed for at vise ikke blot over for Montenegro, men også de andre lande i Vestbalkan, at EU er og bør være deres vigtigste geopolitiske partner. Det er samtidig også i EU’s interesse, at de ikke har et kandidatland, som er stærkt afhængige af Kina både økonomisk og politisk.
Set fra et andet perspektiv forstår man også EU’s usikkerhed omkring hele situationen, da det ville være et meget forkert signal at sende, hvis man blot vælger at betale lånet. Det kunne nemt skabe konflikter i EU, og samtidig tilskynde andre regeringer til at optage lån, som ikke er fordelagtige, da EU så ville stå klar med en redningsplan, hvis det skulle gå galt.
Mange ting er derfor stadig usikre, men en ting er dog sikkert, EU har muligheden for at bevise, at de er Montenegros vigtigste geopolitiske partner og støtter Montenegro på deres vej mod EU. Derudover har den nye regering i Montenegro også mulighed for at vise, at de ser EU som deres primære geopolitiske partner. Det er derfor vigtigt, at man fra EU’s side spiller kortene rigtigt, ellers vil det være en mulighed, som blot går til spilde.
