ROMADAG | Den 8. april er en mindedag – Den Internationale Romadag. Dagen er nok gået de flestes næse forbi. Derfor virker det på sin plads at bringe en påmindelse om Romaerne – Europas mest oversete og diskriminerede folk, især fordi landene i Magasinet rØsts interesseområde har kontinentets største andel af romaer.

Romaernes sprog – romani

Romaerne var traditionelt et omrejsende folk, der levende af håndværk, musik og forefaldende arbejde. De talte et sprog, romani, som nedstammer fra det indiske sanskrit. På grund af den industrielle revolution, moderne teknologi og et kontinent, der er delt op i nationalstater udtænkt til ét folk, har romaerne længe befundet sig i en vanskelig situation. I Central- og Sydøsteuropa har de længe levet i samfundets udkant. En situation, der desværre stadig er gældende den dag i dag, selvom et overvældende flertal af Romaerne i dag har opgivet nomadelivet, og har integreret sig.

Romaernes sprog, romani, er anerkendt som mindretalssprog i de fleste lande på Balkan og Centraleuropa og selv i vores skandinaviske nabolande Sverige og Finland. Hvorfor Danmark ikke har anerkendt romani som et mindretals-sprog, kan være fordi Danmark er ret centraliseret sprogmæssigt: det eneste anerkendte mindretalssprog er tysk i Sønderjylland.

10-12 millioner romaer

Man skønnede i 2020, at der findes ca. 10-12 millioner romaer i Europa. Men hvor mange romaer, der rent faktisk taler romani, varierer efter land.

Mens romani-talende i Ungarn ganske vist findes, er de relativt sjældne, mens deres andel i Rumænien og Bulgarien er væsentligt højere. Romani er traditionelt et overvejende talesprog, og det har ikke nogen standardiseret, litterær variant i stil med Rigsdansk eller Hochdeutsch. Der er gjort flere forsøg på at skabe en sådanne variant, og man har benyttet både latinsk og kyrillisk skrift – endda devanagari har været forsøgt – et nik til de indiske rødder. Om det slår igennem, har verden endnu til gode at se.

Porajmos

Romaernes prekære stilling i de samfund, de lever i er desværre ikke en nyhed… Hitlers Tyskland og dets allierede forfulgte en udryddelsespolitik på romaerne parallelt til den, de udførte på jøderne. Hvor jødernes folkedrab, Holocaust, er alment anerkendt som en krigsforbrydelse, ser det noget anderledes ud for folkedrabene på romaerne. Disse folkedrab er (u)kendte under navnet Porajmos, som er svarende til det jødiske Holocaust.                         

Udryddelsespolitik

Et symbolsk sted for Porajmos er KZ-lejren Jasenovac i Kroatien, som blev drevet af de kroatiske Ustaša-styrker, en fascistisk bevægelse allieret med Hitler, der kæmpede for at opnå et selvstændigt Kroatien. Lejren var kendetegnet ved ekstrem vold én-til-én, der overstiger fatteevnen og må betegnes som rendyrket sadisme. Fangerne blev ikke dræbt ved samme grusomme metoder som i de tyske KZ-Lejre, men ”manuelt” med knive, køller, save, landbrugsværktøjer og anden form for direkte vold. Ustaša-styrkerne gik i øvrigt ikke kun efter romaerne, men også jøderne, serberne og politiske modstandere.

Andre vigtige Porajmos-steder er KZ-lejrene Lety og Hodonín i det nuværende Tjekkiet. Kz-lejren Lety er også et godt eksempel på, hvordan det gik mindet om de dræbte romaer: indtil 2017 stod der en svinefarm på stedet uden nogen som helst antydning af det, der var foregået under krigen. I stedet for et museum, mindested eller lignende foregik der svindeopdræt, som intet var hændt.

Romaerne under kommunismen

Tiden under kommunismen havde én fordel for romaerne: bolig og arbejde var både sikret og en pligt. Det medførte en delvis integration i det økonomiske liv: ligesom alle deres medborgere var der arbejde at få på fabrikker og kollektiver, alle drevet af staten og uden konkurrence. Dog måtte de ofte nøjes med manuelt, ufaglært arbejde. Efter kommunismens fald i en konkurrence-økonomi, der kræver akademiske kundskaber og hvor de statsejede fabrikker er væk, er det svært for romaerne at finde fodfæste.

En ond spiral

Romaerne er fanget i en form for ond spiral, hvor det omgivende samfund anser dem som uegnede til integration grundet deres kultur eller levevis. Af denne grund har romaerne svært ved at få adgang til sundhed, uddannelse, ansættelse og bolig. Konsekvensen er, at det omgivende samfunds fordomme bliver til selvopfyldende profetier, og romaerne holdes fanget på samfundets bund. Til dette kan man tilføje en god portion mistro mod myndigheder og samfund generelt blandt romaerne. En mistro der har rødder i historien, hvor folkedrab, vold og diskrimination ofte er, hvad romaerne kan tænke tilbage på.

Undersøgelse i Ungarn og Serbien

En undersøgelse foretaget af Minority Rights Group International i Ungarn og Serbien illustrerer de holdninger, romaerne bliver mødt med. Kun cirka halvdelen af serberne ville acceptere en roma som nabo, og kun 20% kunne finde på at gifte sig med en roma. I Ungarn ville 54% nægte at have en roma i deres familie, 44% nægter at have en roma som nabo og 27% nægter at acceptere dem som borgere i landet. Rapporten har kun undersøgt Serbien og Ungarn, men det er sandsynligt, at lignende statistikker findes i de andre lande i Centraleuropa og på Balkan.

Romaerne er udsat for vold både fra medborgernes side, men også fra myndighedernes side. Således er romaerne i Tjekkiet, Grækenland og Ungarn udsat for overgreb fra ekstreme grupper eller paramilitære organisationer, der angriber dem fysisk uden at politiet griber ind.

En positiv forandring

Spæde begyndelser, der forhåbentligt kan medføre en positiv forandring, er heldigvis begyndt at vise sig. EU har sat fokus på romaernes vilkår med deres EU Roma Strategic Framework, som er en del af EUs Action Plan against racism 2020-2025.

Romaerne i Tyskland har grundlagt Roma-Biennale, en årlig event, der skal gøre verden opmærksom på romaernes vilkår.

I Ungarn findes der et roma-presseagentur, Roma Sajtóközpont, som bl.a. har ført kampagner for at hylde kendte roma-ungarere og på denne måde gøre op med negative fordomme. Og i 2017 blev svinefarmen i tjekkiske Loty købt af regeringen, så et monument kunne bygges på stedet. En arkitektkonkurrence er udskrevet og en vinder fundet, men endnu er et monument som sådan ikke blevet bygget. Projektet forventes først færdigt i 2023, og der er allerede allokeret 31,5 millioner tjekkiske kroner til projektet.

Roma-organisationer findes i Bulgarien, Rumænien, Serbien, Ungarn og generelt kan man sige, at en vis øget bevidsthed om emnet synes at være på fremfærd i medier og civilsamfund i Centraleuropa.

Åbning af Roma-museum

For at skabe en større indsigt i Romaernes liv og kultur, blev der i 2009 åbnet et Roma-museum i Beograd, og i 2013 åbnede det først Roma- Museum i Bukarest i Rumænien

Dog vil det tage tid at overvinde mange generationers fordomme. Både blandt ikke-romaer, der skal aflægge sig deres racistiske holdninger og tankemønstre over for deres roma-medborgere, men også blandt mange romaer, der skal aflægge deres mistro mod staten, politiet, uddannelsessystemet og det omgivende samfund, som ofte er forbundet med smertefulde minder og oplevelser.

Musik

Kun på ét område synes der at være en ægte anerkendelse af romaernes evner og kultur: Musik. Alle, der har besøgt fx. Skadarlija i Beograd kan ved selvsyn konstatere, at roma-musik bliver spillet på alle restauranter, og en af de mest kendte musikere fra eks-Jugoslavien, Goran Bregović, spiller musik, der åbenlyst er inspireret af romaernes – hvilket han i øvrigt ikke lægger skjul på.