BOSNIEN-HERCEGOVINA | Bosnien-Hercegovina er et af de få lande i Europa, som knap nok er gået i gang med vaccinationsprocessen mod COVID-19. Det skyldes blandt andet landets dysfunktionelle politiske system, hvor der ikke kan opnås enighed om, hvordan landet skal anskaffe vaccinerne.

De fleste lande i Europa er efterhånden allerede godt i gang med at vaccinere deres befolkning mod COVID-19, men det samme kan ikke siges om Bosnien-Hercegovina. På nuværende tidspunkt har Bosnien-Hercegovina modtaget i alt 32.000 vaccinedoser, som man gik i gang med at vaccinere med d. 12. februar. Sammenligner man med nabolande som Kroatien og Serbien, er det tydeligt, at man er meget langt bagud i processen. Kroatien startede deres vaccinationsproces på samme tidspunkt som mange andre EU-lande d. 27. december, og har modtaget i alt 265.223 doser. Serbien startede deres vaccination imod COVID-19 d. 24. december og har modtaget 1.827.340 doser.

Problemer med anskaffelsen af vacciner

Noget af det Bosnien-Hercegovina har haft store problemer med, er selve anskaffelsesprocessen. Det virker til, at der internt i landet ikke er styr på, hvor ansvaret ligger, når det kommer til tilladelsen og anskaffelsen af de forskellige vacciner. Bosnien-Hercegovina er en del af den såkaldte COVAX-mekanisme, som er et globalt og solidarisk system, der skal sikre lige adgang til vacciner for alle på et globalt plan. Her gav COVAX klar besked om, at man ville modtage 23.400 doser af Pfizer/BioNTech vaccinen, hvis en række krav blev opfyldt. Disse krav går blandt andet på, om man har de rette forhold til at opbevare vaccinerne, og om landet opfylder de lovmæssige og administrative aspekter, som f.eks. om det pågældende land har godkendt vaccinen, hvordan vaccinerne bliver distribueret i hele landet, og hvordan vaccineplanen ser ud for det pågældende land, samt hvem der står til ansvar, hvis der går noget galt under vaccinationen. Ud fra Pfizers egen analyse viste det sig, at Bosnien-Hercegovina ikke havde opfyldt disse krav, og at det derfor ikke var muligt at levere de forventede doser gennem COVAX-mekanismen.

Efter oplysningen om at vaccinerne gennem COVAX ville blive forsinket, valgte de bosniske myndigheder selv at forsøge at købe vaccinerne udenom COVAX. Problemet ved dette er dog, at den bosniske lægemiddelstyrelse ikke tillader statslige institutioner at afvikle indkøb uden et mellemled, når det kommer til medicinske forsyninger og tilbehør.

Hvordan har man så formået at modtage 32.000 doser, hvis der ikke er styr på anskaffelsen af vacciner?

Bosnien-Hercegovina har som nævnt tidligere modtaget i alt 32.000 doser indtil videre. Landet har modtaget 22.000 af de russiske Sputnik V vaccine, og de resterende 10,000 kommer fra AstraZeneca, som er produceret i Indien, men ifølge de bosniske myndigheder er der ingen forskel mellem AstraZeneca vaccinen, der er produceret i Indien og EU. De 22.000 Sputnik V doser, man har modtaget, er kun beregnet til den del af landet, som tilhører selvstyreenheden Republika Srpska. Republika Srpska har på nuværende tidspunkt en aftale med Rusland, som skal levere i alt 400.000 doser, hvor man i første omgang modtog 2.000 doser i starten af februar 2021, og 20.000 doser d. 1. marts 2021. De 10.000 AstraZeneca doser modtog Bosnien-Hercegovina d. 2. marts 2021 som en donation fra den serbiske præsident Aleksandar Vučić, som var på besøg i den bosniske hovedstad Sarajevo samme dag. De 10.000 donerede doser er beregnet til den anden enhed i Bosnien-Hercegovina, Føderationen af Bosnien og Hercegovina, som før dette endnu ikke havde modtaget nogen form for vaccine.

Det giver et tydeligt billede af, at landet er meget opdelt, når det kommer til anskaffelsen af vaccinerne. Republika Srpska valgte efter en længere periode uden vacciner at tage sagen i egen hånd, og indgik som tidligere beskrevet en aftale med Rusland om 400.000 doser efter vaccinen blev godkendt af den bosniske lægemiddelstyrelse. Den bosniske udenrigsminister Bisera Turković kom med følgende udtalelse efter modtagelsen af de 10,000 AstraZeneca doser: ”Jeg tror ikke, at det er et problem at anskaffe vaccinen fra Indien, jeg tror, at det er relativt nemt. Det samme gælder den russiske Sputnik V vaccine, det burde ikke være et problem”. Alligevel har man på det nationale plan i Bosnien-Hercegovina ikke været i stand til at anskaffe sig nogle som helst vacciner selv.

Hvem står til ansvar for de manglende vacciner?

Men hvem er det så, som har ansvaret for, at vaccinerne bliver godkendt og kan importeres? De hovedansvarlige for godkendelsen og anskaffelsen af vaccinerne er Bosnien-Hercegovinas myndigheder. Som nævnt tidligere, så krævede vaccineproducenterne og distributørerne essentielle tilladelser og dokumentation fra de bosniske myndigheder, hvilket de også har krævet fra alle andre regeringer i verden før man kunne begyndt at få vaccinerne leveret, de bosniske myndigheder har alligevel formået ikke at give den nødvendige dokumentation og de tilladelser, der kræves, og Bosnien-Hercegovina opfyldte ganske enkelt ikke de forventede krav. Man kan derfor argumentere for, at det er de bosniske myndigheder, som står med hovedansvaret.

Alligevel udtaler Zoran Tegeltija – nuværende formand for Bosnien-Hercegovinas ministerråd – følgende: ”Vi har et skriftligt bevis på, at Bosnien-Hercegovina udfylder de nødvendige krav til at modtage alle vacciner. Bosnien-Hercegovina kan i dag modtage 1.000.000 doser fra Pfizer/BioNTech, som har verdens mest komplicerede krav. Min mening er, at Pfizer/BioNTech ønsker at købe tid, blot så de kan sælge vaccinerne til en helt anden pris”. Denne udtalelse er kommet efter Pfizer selv har været ude og fortælle, at man ikke har modtaget de nødvendige dokumenter og tilladelser fra de bosniske myndigheder, der kræves for at vaccinerne kan leveres.

Den bosnisk-serbiske repræsentant i det tredelte præsidentskab for Bosnien-Hercegovina, Milorad Dodik, har ligeledes udtalt, at hvis COVAX ikke overholder deres deadline for leveringen af vacciner, bør man anklage COVAX-programmet.

Disse udtalelser bekræfter den tendens, som præger det politiske landskab i Bosnien-Hercegovina, og som er et centralt problem, når det kommer til løsningen af forskellige politiske problemer. Det er oftest lettere at sætte fokus på en tredjepart end selv at tage ansvaret.

Det samme gamle problem

Hele problematikken med importen af vaccine vender tilbage til det samme gamle problem Bosnien-Hercegovina har stået overfor i mange år, nemlig det komplekse og dysfunktionelle politiske system, der i situationer som denne lider under et enormt bureaukrati og decentralisering. Man har endnu en gang vist, at politikkerne på de forskellige niveauer har svært ved at træffe beslutninger og nå til enighed omkring helt fundamentale ting. Når man prøver at få indført reformer, som skal gavne borgerne i landet, kan de nemt blokeres af en af de tre etniske grupper i parlamentet, hvis de ikke selv drager fordel af det.

Et godt eksempel er, da man d. 2. marts 2021 forsøgte at få gjort processen vedrørende anskaffelsen af medicinske forsyninger og tilbehør lettere, så man kan gå omgå det mellemled, der på nuværende tidspunkt er nødvendigt i denne proces. For at få en lov ændret eller implementeret i Bosnien-Hercegovina, kræver det, at man ikke blot har et flertal i de to kamre, folkets hus og repræsentanternes hus, men også et etnisk flertal. I folkets hus er der i alt femten pladser, som er repræsenteret af hver fem personer fra de tre etniske grupper. Her var fjorten af de femten valgte til stede, og selvom ni af dem stemte for, og kun én stemte hverken for eller imod, var det ganske enkelt ikke nok til at få forslaget gennemført. Det skyldes, at de fire, som stemte imod forslaget er repræsentanter for de bosniske serbere, og dermed blev lovforslaget ikke vedtaget. Alt imens politikerne ikke kan nå til enighed, og prøver at give skylden videre til alle andre for denne fiasko, ender det med at koste almindelige borgere livet.

Hvordan ser fremtidsudsigterne ud ift. anskaffelsen af vacciner?

Hvad kan man så forvente for fremtiden, og hvor længe skal borgerne i Bosnien-Hercegovina vente på, at der kommer et større parti af vacciner, så man for alvor kan komme i gang med at vaccinere befolkningen?

COVAX fremlagde d. 2. marts 2021 en tabel af deres plan for distribuering af vacciner til de lande, som er en del af COVAX-mekanismen. Her fremgår det, at Bosnien-Hercegovina frem til slutningen af maj står til at modtage 108.000 vacciner fra AstraZeneca. Desuden viser det også, at Bosnien-Hercegovina stadig har 23.400 doser af Pfizer/BioNTech vaccinen til gode. Bosnien-Hercegovinas ministerråd har dog efter deres møde d. 4. marts 2021 løst de administrative problemer vedrørende vaccineproblematikken. De imødekommer nu de krav Pfizer og AstraZeneca har sat, og som COVAX mente, var det initiativ, der manglede fra de bosniske myndigheder. Det vides dog endnu ikke, hvornår man står til at modtage første leverance fra COVAX. Udover COVAX-mekanismen står Republika Srpska som tidligere nævnt også til at modtage 400.000 Sputnik V doser fra Rusland, men hvornår de leveres vides endnu ikke. Selvom 108.000 doser fra COVAX klart ville hjælpe Bosnien-Hercegovina mod pandemien, er der stadig problemer. For det første, er der ikke vacciner nok til de to hovedgrupper, man ønsker at få vaccineret først: den ældre befolkningsgruppe og sundhedspersonalet. For det andet, fremgår det, at vaccinerne først kan leveres mellem februar og maj måned, hvilket vil sige, at en stor del af Bosnien-Hercegovina stadig kan stå uden en vaccine helt frem til maj måned. De bosniske ledere har derfor endnu en gang vist, at det nuværende politiske system er forældet og ikke fungerer som det var udtænkt, og at der er akut brug for reformer og ændringer. Hvis ikke kan det som i denne situation ende med at koste menneskeliv.