Georgien | Den tidligere premierminister Bidzina Ivanisjvili har igen proklameret sin afsked med georgisk politik. Han ønsker mere plads til en stærk opposition. »Tomme ord«, lyder det fra kritikere, som mener, at Ivanisjvili blot forsøger at rense sit udemokratiske ry.

På toppen af Georgiens hovedstad Tbilisi troner det 10.000 kvadratmeter store palæ. Udsigten hviler ud over de polerede statsbygninger i ’’varmens by’’. Heroppefra har Bidzina Ivanisjvili det seneste årti trukket i tråde, der gennemsyrer Georgiens politiske og økonomiske beslutninger.

Men det skal han ikke meget længere ifølge ham selv.

Den tidligere premierminister meddelte for nylig, at han ønsker at trække sig tilbage som formand for regeringspartiet Georgian Dream og forlade politik.

Ivanisjvili grundlagde partiet i 2012, og er udover at være Georgiens absolut rigeste person også bredt anerkendt som en af landets mest magtfulde personer.

Ifølge Ivanisjvili er det nu tid til at ’’give slip på magtens tøjler’’.

Det er dog ikke første gang, at Ivanisjvili lover sin afsked.  Tilbage i 2013 trådte han af som premierminister og deklarerede, at hans tid i politik var forbi.

Demokratiets foregangsmand?

Denne gang vil den tidligere premierminister understrege sin afsked som en demokratisk gestus. Ifølge Ivanisjvili vil hans afsked tilskynde en stærkere konkurrence om magten, hvor flere partier vil strege sig an for at føre Georgien i en bedre retning.

Ivanisjvili savner ligefrem en stærkere opposition, lyder det.

Landets økonomiske og politiske frontfigur forsøger altså at udfolde sig som en demokratisk foregangsmand, der ikke er fundamentalt imod oppositionen.

Udmeldingen møder dog uvægerlig skepsis i Georgien, hvor hans politiske kollegaer ikke tillægger hans meddelelse nogen form for oprigtighed.

Oppositionspartiet United National Movement fører an i korstoget mod Ivanisjvilis udmelding. De påpeger, at Ivanisjvilis forretninger fortsat vil være afhængig af stærke bånd til regeringens kontroltårn.

Ivanisjvili har bygget sin formue på ejendomsinvesteringer i Kaukasus, og har de senere år tjent sine penge på store ejendomsprojekter i den georgiske hovedstad. Ifølge kritikere vil han uden magtens tøjler være efterladt med store lovgivningsmæssige udfordringer for fremtidige projekter. Udsigten til, at sine tråde bliver kappet, tjener derfor ikke den tidligere premierministers interesser.

Vi må altså forstå, at Ivanisjvilis ord ikke nødvendigvis skal mødes med alvorens stærkeste mine. Der er potentielt tale om tomme flosker uden nogen form for oprigtighed.

Afhængig af magten

Tidligere parlamentsmedlemmer mener heller ikke, at han vil gå nogen steder, men ser snarere ordene som en direkte ydmygelse af oppositionen.

Ivanisjvilis mål er fortsat at være i stand til at gøre, hvad han vil med sin forretning. Bliver han afhængig af tilladelser til sine byggeprojekter, er det afgjort ikke i hans interesse at give afkald på sine politisk hårdføre tråde til beslutningernes epicenter.

Alle veje fører til…

Vi bør altså møde Ivanisjvilis fine demokratiske gestus defensivt. Det er svært at tro på, at Georgiens mest magtfulde mand for alvor vil kravle til tops i de demokratiske princippers blomstrende træ, fordi han således vil grave sig ned i et dybt, indflydelseshult hul.

Om Ivanisjvili stadig har et sæde i politik de næste år, eller om han observerer slagets gang fra sit palæ, ændrer således ikke ved det faktum, at han forbliver en uformel hersker, som han var før.

I Georgien anno 2021 fører alle veje til Ivanisjvili.