ESTLAND | Ganske pludseligt valgte Estlands premierminister Jüri Ratas natten til den 13. januar at træde tilbage og lade hele regeringen gå af. Baggrunden er en korruptionssag, hvor en stor pengedonor til Ratas’ parti, Centerpartiet, er mistænkt for at have opnået et lån fra en statslig institution til sin søns byggeprojekt som følge af bidrag til partikassen.

Det er første gang, at en estisk regering er gået af som direkte følge af en korruptionssag. Der er nu stor sandsynlighed for, at Estland kan få sin første kvindelige premierminister, Kaja Kallas fra det liberale Reformparti.

Regering præget af indre modsætninger

Centerpartiet kunne efter valget i 2019 beholde magten ved at inddrage det højrepopulistiske parti, EKRE, i koalitionen. Prisen har dog været, at Centerpartiet gang på gang har skullet tage afstand til ekstreme udtalelser fra EKRE’s ledere, som indimellem også vakte opsigt i udlandet. Men én konkret indrømmelse havde EKRE fået i koalitionsaftalen; lovning på en folkeafstemning om spørgsmålet om hvorvidt ægteskab skal defineres som mellem en mand og en kvinde i grundloven.

Folkeafstemningen skulle i sig selv vedtages i parlamentet, men den hidtidige opposition, der mener at en sådan folkeafstemning er unødvendig og vil splitte mere end samle, har forsinket processen ved at stille en række ændringsforslag. Tre medlemmer af Reformpartiet foreslog provokativt at Estland kunne forsøge at blive en del af Rusland, da de mente at de homofobiske holdninger som EKRE står for, er de samme, der er i høj kurs i Rusland. Dette forslag nåede selvfølgelig russiske medier og blev også kritiseret af nogle af forslagsstillernes partifæller. Med regeringens fald er den planlagte folkeafstemning også aflyst, da den reelt kun har været EKRE’s ønske.

Centerpartiet har under sin tidligere partileder Edgar Savisaar haft flere korruptionsskandaler, hvilket var en af grundene til, at de andre partier ikke ville samarbejde med partiet under den gamle ledelse. Da Ratas overtog som partileder i 2016, foregik der tilsyneladende også et kursskifte og i hans tid har korruptionsmistanke mod partiet ikke været så fremtrædende som før. Jüri Ratas er da heller ikke personligt anklaget i sagen, som han hævder ikke at have vidst noget om. Alligevel valgte han at gå af som premierminister, han fortsætter som partileder og parlamentsmedlem. Beslutningen fremhæves af nogle som en etisk begrundet beslutning i denne situation, hvor man venter på hvad retssagen vil bringe. Der er spekulationer om, at Ratas måske i stedet vil stille op som præsidentkandidat ved valget i efteråret.

Mulige koalitioner

Oppositionslederen Kaja Kallas fra det liberale Reformparti, der kan sammenlignes med Venstre i Danmark, har nu af præsidenten fået til opgave at forsøge at danne en ny regering. Hun har flere muligheder for at samle et flertal, som leder af det største parti i parlamentet. Noget overraskende gik forhandlinger mellem hendes parti og Centerpartiet hurtigt i gang, på trods af at sidstnævnte forlod regeringen på grund af partiets egen korruptionssag. Derfor mener flere kommentatorer, at det snarere er det anstrengte samarbejde med EKRE end korruptionssagen, der er årsagen til regeringens afgang. Det understreges også, at der foreløbig er tale om tiltale i korruptionssagen, og at ingen endnu er dømt. En rådgiver for EKRE’s leder, er blandt de anklagede i korruptionssagen. I hendes tilfælde har den mulige ulovlige indtægt været til personlig brug og ikke til partikassen, og partiet er derfor ikke indblandet i sagen.

Centerpartiet har talt for, at også det konservative Isamaa kunne indgå i en ny regering mellem de to største partier Reformpartiet og Centerpartiet. Det er dog ikke nødvendigt for at få flertal, og Reformpartiet har afvist idéen. De foretrækker en enklere koalition, hvor der kun er en partner at forhandle med. Der er dog store ideologiske forskelle mellem Reformpartiet og Centerpartiet. Sidstnævnte har reelt indført progressiv indkomstskat, hvilket altid har været partiets mærkesag. Reformpartiet ønsker denne skattereform omgjort, hvilket var et stort tema ved valget i 2019 og et kategorisk krav for at gå i regering dengang. Partiet er tilsyneladende nu meget velvilligt over for et regeringssamarbejde med Centerpartiet, idet man meget hurtigt blev enige om at frede skattespørgsmål indtil næste valg om to år. På trods af de ideologiske forskelle har de to store partier erfaring fra tidligere regeringssamarbejde i 2002-2003 og 2005-2007.

En anden mulig kombination er et samarbejde mellem Reformpartiet, det konservative Isamaa og det forholdsvis lille Socialdemokrati. De to sidstnævnte har erklæret sig åbne overfor en sådan koalition, men tilsyneladende er det ikke Reformpartiets første prioritet. Det kan dog komme på tale, hvis Reformpartiet ikke får tilstrækkelige indrømmelser i forhandlingerne med Centerpartiet, der først lige er gået i gang. Koalitioner mellem Reform, Isamaa og Socialdemokratiet har eksisteret tidligere, senest i 2015-2016.

De to ovennævnte regeringskombinationer vil begge føre til, at det højrepopulistiske EKRE ikke længere vil være regeringsparti. En del i Centerpartiet, især de russisksprogede partimedlemmer og tilhængere, som udgør både en væsentlig del af partiet og dets vælgerbase, glæder sig over, at det anstrengte samarbejde med EKRE er slut. Samtidig vil det betyde, at Estland vil få sin første kvindelige premierminister i form af Kaja Kallas. I forvejen har Estland en kvindelig præsident, Kersti Kaljulaid, som har mulighed for at besidde posten endnu en periode, såfremt hun bliver genvalgt til efteråret. Estland vil dermed være et af de eneste lande i international sammenhæng med både en kvindelig præsident og kvindelig premierminister.