BELARUS | 2023 | Spekulationer om den belarusiske præsident Aleksandr Lukasjenkos ringe helbred har igangsat diskussioner om landets fremtid. Nogen spår, at hvis den 68-årige præsident dør, vil det for alvor give plads til de uafsluttede protester, der begyndte i sommeren 2020. Magasinet rØST genudgiver denne artikel fra 2020 om netop de belarusiske protester, hvor over 100.000 gik på gaden i kampen for demokrati.

BELARUS | 2020 | Med blomster i hænderne og signalløse telefoner i lommerne møder den belarusiske befolkning kampklædte specialstyrker i landets gader. Viktoria Fuglsang Semenova beretter om dagene efter søndagens præsidentvalg i Europas sidste diktatur

Intet signal. Sådan har det set ud på den belarusiske befolknings skærme siden søndag den 9. august, hvor der under det igangværende præsidentvalg pludselig opstod dårlig forbindelse. 

I de snart fem dage, hvor nettet har været nede, har tusindevis af belarusere været nødsaget til at bruge en proxyserver, en stedfortræder på internettet, der gør det muligt eksempelvis at bruge medier som blandt andre Telegram, en online platform hvor brugere kan dele beskeder, billeder, videoer og filer.

På trods af nedlukningen af internettet bruges Telegram dagligt til deling af en massiv mængde af information om de igangværende protester. Her kan man blandt andet finde et utal af videoer, der viser voldsomme sammenstød mellem demonstranter og kampklædt politi. 

Lige nu er Telegram det mest brugte sociale medie i Belarus, og da det er vanskeligt for magthaverne at blokere mediet, er der håb for, at information fortsat kan blive bragt ud til folket via denne kanal. De statsstøttede medier har nemlig rygter for at vise et meget ensidigt politisk billede.

Regimets jerngreb om medierne

Tv-udsendelser i Belarus er under myndighedernes strenge kontrol og alle nationale tv-stationer er statsejede. Freedom of the Press skrev i 2012 en rapport om den belarusiske stats pressekontrol

“… staten opretholder et virtuelt monopol på indenlandske tv-medier, som konsekvent glorificerer Lukasjenko og nedtaler oppositionen. Kun statslige medier sendes landsdækkende, og indholdet af mindre tv- og radiostationer er strengt begrænset.”

Det overordnede indhold for præsidentkampagnedækningen i foråret 2020 handlede om landets succeser inden for økonomi, social velfærd, medicin og kultur. Ifølge de statsdrevne medier blev alle resultater kun mulige, takket være talentet fra den etablerede præsident. På samme tid, hævdede de statslige medier at udenlandske kræfter havde formået at true landets suverænitet og integritet og at Belarus kunne miste sin uafhængighed og smuldre, hvis disse udenlandske agenter kom til magten.

Foruden flatterende ord om Lukasjenko, var dækningen af valget hos de officielle medier i foråret og sommeren 2020 ikke særlig omfattende. Det ses på en måling sammensat af Belarusian Association of Journalist and Reporters lavet mellem den 25. maj og den 8. august, som viser sammensætningen af, hvad der blev vist på belarusisk stats-tv i perioden op til valget: 4,03% sport, 1,00% vejr, 87,76% anden underholdning og kun 7,21% af indholdet gik med valget. 

Da valget havde fundet sted publicerede myndighederne et abnormt højt valgresultat der gav Lukasjenko 80,1% af stemmerne. Flere mener, at hvis blot Lukasjenko havde vundet med 60% procent, så havde de demonstrationer der har rystet Belarus siden start august, ikke have være så enorme.

Kvinderne i spidsen


Over 6000 mennesker er blevet arresteret, over 250 mennesker såret, og en er død (opdateret: i følge seneste tal fra 2023 blev over 35,000 arresteret ved protesterne i Belarus 2020).

Demonstranter gik i gaderne tirsdag aften, og især protesterne i Minsk og Grodno tiltrak opmærksomhed.

Og noget særligt interessant skete onsdag morgen. Her opstod en ny protestform, hvor kvinder iført hvidt tøj og med blomster i hænderne danner solidaritetskæder i flere større belarusiske byer. 

Lige nu er 95 procent af de arresterede mænd, og håbet for en ændring ligger måske netop hos kvinderne, hvilket har været tydeligt, siden de tre kvinder Sveatlana Tikhanovskaja, Veronika Tsepkalo og Maria Kolesnikova formede en opposition med titusinder af tilhængere få uger før præsidentvalget. 

Hvad der kommer til at ske i Belarus, som ellers så nogenlunde stabilt ud i foråret 2020, er ikke til at sige.

Uanset hvad ser det ud til at Aleksandr Lukasjenkos ringe håndtering af coronakrisen og de voldsomme sammenstød mellem specialstyrker og fredelige demonstranter for alvor har sat befolkningens sind i kog.

Hovedfoto: Svaboda.org (RFE/RL)