PRÆSIDENTVALG | Hvideruslands præsident, Aleksandr Lukasjenko, står overfor et udfordrende præsidentvalg. Corona spreder sig, mens økonomien og forholdet til Rusland forværres. Midt i prøvelserne oplever en ny, kvindelig opposition stor opbakning fra befolkningen, der ønsker forandring – en folkestemning, der kan blive svær for Lukasjenko at tøjle.
Hviderusland går til valg den 9. august, men alt går ikke som planlagt for landets præsident gennem 26 år, Aleksandr Lukasjenko. Coronasmitten breder sig, og mange hviderussere bebrejder Lukasjenkos modvilje mod at indføre nedlukninger i samfundet. Lukasjenko annoncerede sidst i juli, at han selv havde overstået et mildt forløb med COVID-19, og at 97% af den smittede hviderussiske befolkning ikke oplever symptomer. Han har tidligere kontroversielt proklameret, at corona-epidemien ikke er andet end en ’’psykose’’, samt at befolkningen blot skal vaske hænder i vodka og køre traktor for at beskytte sig mod virussen.
Dertil er økonomien under pres i landet, særligt efter at forholdet til Rusland gennem den seneste tid er kølet gevaldigt ned.
Lukasjenkos popularitet er derfor dykket de sidste måneder. Og nu udfordres hans position til præsidentvalget for første gang i mange år af en reel opposition, der har formået at samle stor støtte fra den hviderussiske befolkning. Lukasjenkos udfordrer, Svetlana Tikhanovskaja, har ingen politisk erfaring, og var for bare få måneder siden helt ukendt. Nu formår hun sammen med sine to oppositionsfæller, Maria Kolesnikova og Veronika Tsepkalo, at tiltrække titusinder af hviderussere til sine vælgermøder rundt omkring i landet.
Tikhanovskajas ambition
Hvideruslands populære opposition er egentlig født ud af Lukasjenkos regimes forsøg på at kontrollere det forestående præsidentvalg. Svetlana Tikhanovskajas vej til valgkampen har således været atypisk. Hun er gift med den systemkritiske hviderussiske blogger, Sergej Tikhanovskij, der tidligere blev udelukket fra at registrere sig som kandidat til præsidentvalget. Han er nu sigtet for at anspore til masseuroligheder og sidder fængslet. Fængslingen ledte Svetlana Tikhanovskaja til at opstille til præsidentvalget på sin mands vegne og tage kampen op mod det repressive, politiske system i Hviderusland.
Tikhanovskajas valgkampagne promoverer en plan i 3 trin: Først og fremmest skal alle, der er fængslet på et økonomisk eller politisk motiveret grundlag, frigives. Dernæst skal der sikres de rette omstændigheder til, at et retfærdigt og transparent præsidentvalg kan gennemføres. Når dette er på plads, ønsker Tikhonovskaja at udskrive et demokratisk præsidentvalg, hvor alle, herunder hendes mand og andre fængslede oppositionspolitikere, kan stille op.
Hun presser ligeledes på for at få uafhængige valgobservatører til at søge om tilladelse til at overvåge valget, selvom de højst sandsynligt bliver afvist, i håb om at udstille regimets hårde kontrol og manipulation med valget.
Tusindvis af hviderussere har udtrykt deres støtte til Tikhanovskaja ved vælgermøder rundt omkring i Hviderusland. I Minsk alene dukkede 63.000 op til et enkelt møde. Dog har Lukasjenkos regime slået hårdt ned på Tikhanovskajas vælgermøder og demonstrationer og arresteret flere hundrede.
Hvideruslands nye kvindelige oppositionstrojka
Sergej Tikhanovskij er ikke den eneste præsidentkandidat, der er blevet udelukket fra valget. Den tidligere leder af Belgazprombank Viktor Babarikos opstilling blev afvist af myndighederne, og han er nu også fængslet. Derudover forsøgte Valer Tsepkalo, tidligere diplomat og grundlægger af Hvideruslands svar på Silicon Valley, Hi-Tech Park Belarus, ligeledes at stille op til præsidentvalget. Han blev også afvist og er siden flygtet med sine børn til Rusland for at undgå retsforfølgelse.
Ud af dette virak er en kvindelig oppositionstrojka med Svetlana Tikhanovskaja i spidsen opstået. Hun støttes af Veronika Tsepkalo, som repræsenterer sin mand Valer Tsepkalo, og Maria Kolesnikova, som var kampagneleder for Viktor Babarikos valgkampagne. Tikhanovskaja har udtrykt, at Lukasjenko er bange for oppositionens mænd og nok aldrig havde forventet, at kvinderne bag dem i stedet ville overtage deres plads:
’’Vi kvinder må bære deres byrde. Vi kvinder må lede Hviderusland ind i en ny og lys fremtid. Sammen er vi ikke bange – sammen vil vi vinde.’’
Hvorfor Lukasjenko indtil videre lader Tikhanovskaja stille op er uvist, men ifølge det uafhængige russiske medie Meduza kan det skyldes, at han anser hende som den svageste af førnævnte kandidater. Han ønsker muligvis også at opretholde illusionen om, at valget er ægte ved at lade en reel kandidat stå tilbage på stemmesedlen. Meduza skriver desuden, at det er mulighed, at Lukasjenko undervurderer Tikhanovskaja alene på baggrund af hendes køn, da han ikke tidligere har lagt skjul på, at han mener at kvinder er mænd underlegne.
Russisk indblanding?
Det er ikke kun den nye opposition, der tiltrækker sig opmærksomhed op til det hviderussiske præsidentvalg. Den 29. juli anholdte hviderussiske sikkerhedsfolk 33 formodede russiske lejesoldater, der ifølge hviderussiske statsstyrede medier er udsendt fra det paramilitære russiske sikkerhedsfirma Wagner Group.
Det hviderussiske styre angiver videre, at over 200 russiske lejesoldater på det seneste har infiltreret landet med en mission om at destabilisere Hviderusland, begå terrorhandlinger og ultimativt sabotere det kommende præsidentvalg. Ingen af anklagerne er dog bekræftet, og grunden til, at russerne er til stede i landet, er stadig uvist.
Eksperter har påpeget, at de alvorlige beskyldninger fra det hviderussiske styre kan være et forsøg på at signalere til befolkningen, at Lukasjenko med sin kontrol over sikkerhedstjenesten og soldater er en stærk leder, og at et alternativ til ham vil være et svækket Hviderusland – sårbart over for russisk påvirkning og invasion.
Kreml har indtil videre været tilbageholdende med at reagere på beskyldningerne på trods af nedkølingen af relationerne mellem Minsk og Moskva. Putin har længe presset Lukasjenko til at lade Hviderusland indlemme i Rusland i en form for unionstat, men efter at Lukasjenko har trukket i bremsen i forbindelse med integrationsprocessen, har forholdet været problematisk. I stedet har Lukasjenko forsøgt at reparere på Hvideruslands relationer til Vesten. Under sin valgkamp har han dog kun formået at gøre sig endnu mere upopulær i vestligt øjemed og drevet Hviderusland længere ind i de sanktionsregimer, der gør landet økonomisk afhængigt af Rusland.
Kan oppositionen reelt vinde valget?
Selvom Tikhanovskaja er populær, er det stadig usandsynligt, at oppositionen vil vinde præsidentvalget. Uden uafhængige observatører har befolkningen ingen kontrol over stemmeoptællingen, og det nuværende regime kan derfor manipulere med resultatet. Dette kan afføde store protester, men styret i Hviderusland har flere gange før bevist, at de har kapaciteten til at kontrollere politisk modstand ved systematisk at opløse demonstrationer og foretage massearrestationer.
Men trods de ringe udsigter til et reelt magtskifte i Hviderusland, er de tre oppositionsfigurers kvindelige kampagnetrojka blevet et symbol på befolkningens tro på forandring og ret til basal frihed. Selv hvis Lukasjenko formår at vinde denne omgang, påpeger eksperter, at den kommende præsidentperiode under alle omstændigheder bliver udfordrende – og højst sandsynligt hans sidste.
Hviderusland står således i et dilemma: På den ene side er det sandsynligt, at Vesten vil indføre flere målrettede sanktioner, der kan tvinge Lukasjenko til at acceptere presset fra Moskva og genoptage integrationsprocessen med Rusland. På den anden side er det tvivlsomt, at integrationen i sidste ende vil give ham det økonomiske råderum, der skal til for at genvinde den hviderussiske befolknings tillid. Hele valgkampen har vist, at oppositionsbevægelsens budskaber har vundet fodfæste i det hviderussiske samfund, og at Lukasjenko ikke i samme grad anses som ’’Folkets Præsident’’.