RUSLAND | En pandemi kommer aldrig på et bekvemt tidspunkt, og der skal ikke herske tvivl om, at covid-19-pandemien har ført til store menneskelige og økonomiske tab verden over. Og for Ruslands præsident Vladimir Putin kom pandemien særligt ubelejligt.
Med forfatningsændringer i pipelinen, der skulle give Putin mulighed for at genopstille yderligere to præsidentperioder, var foråret afsat til at varme befolkningen op til folkeafstemningen i midten af april, så de ville gå til stemmeurnerne. Samtidig skulle 75-året for afslutningen af Anden Verdenskrig markeres med en fejring, hvor Frankrigs præsident Emmanuel Macron ville deltage som æresgæst. Dermed ville det ihærdige arbejde med at konsolidere stormagtstatussen og Putins kontrol med styret fortsætte. Sådan blev det ikke: Begge dele blev udskudt som følge af pandemien.
“You never want a serious crisis to go to waste”
Som en af Obamas stabschefer i Det Hvide Hus sagde i forbindelse med finanskrisen, må man ikke lade en krise gå til spilde. Således heller ikke i Rusland. Derfor kom det nok ikke som en overraskelse for nogen, at russiskstøttede nyhedsmedier udenfor Rusland (blandt andet RT og Sputnik) begyndte at publicere falske historier om pandemien og andres landes håndtering deraf. Der er i og for sig ikke noget nyt i, at Rusland anvender desinformation (falsk og forkert information, der fremstilles med hensigten om a“You never want a serious crisis to go to waste”t forvirre og vildlede læseren).
Vi har set det før, blandt andet i forbindelse med annekteringen af Krim og ikke mindst forgiftningen af Sergej og Julia Skripal i 2018. I denne omgang er der ingen små grønne mænd eller forgiftede eksspioner. Alligevel har statskontrollerede medier skrevet om virussen; at den er et laboratorieskabt biologisk våben, at den ikke findes, at EU og NATO ikke har hjulpet sine medlemslande, men er ved at opløses, at coronavirus er en del af en amerikansk hybridkrig mod Kina, samt at EU uretmæssigt anklager Rusland for at skabe desinformation. Med disse historier på engelsk, spansk, tysk samt andre sprog forsøger man at nå et globalt publikum, som mange gange før.
Så hvorfor tage sig af corona-desinformation?
Hvad er det så, der gør, at disse tilfælde er værd at bide mærke i? For det første kan historierne groft sagt inddeles i konspirationsteorier og i historier, der beskæftiger sig med Vesten. Krisen har skabt et optimalt klima for konspirationsteorier, fordi folk er bange. Derfor puster konspirations-desinformationen blot til en ild, der allerede brænder. Historierne om Vesten handler enten om, at Vesten søger at skade Rusland eller hvor dårligt det går i Vesten. Ved at følge disse narrativer hævder den russiske stat sig selv og fastslår, at Vesten er i opposition til Rusland. Fælles for begge slags historier er, at de skal destabilisere. Desinformationen skal skabe forvirring og splittelse i det Vesten, man i Kreml ser som en trussel for egen sikkerhed. Det er komplet i tråd med Ruslands nulsumstænkning: Man er nødt til at gøre andre svagere, for selv at blive stærkere.
For det andet slår corona-desinformationen fast, at cyberspace er et storpolitisk rum, hvor vi vil se at Rusland følger sine sikkerhedspolitiske mål uanset om der er lunken fred eller åben konfrontation. Rusland anvender desinformation offensivt og ikke kun gennem angreb på kritisk infrastruktur. Det viser desinformationen under corona-krisen.
Sidst, men ikke mindst, er det værd at bide mærke i, at Rusland samtidig med at have produceret desinformation har sendt hjælp til USA og Italien. Så mens der spyttes desinformation ud, forfølger landet også en soft power-strategi. Det afspejler en grundlæggende dualitet i Ruslands udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi. Rusland vakler mellem at nærme sig og skabe gode relationer til Vesten, og at fortsætte den fjendtlige kurs, der har skabt kriser, men også stor tilslutning til Putin indenrigs.
Se eksempler
Hvis du selv skulle få lyst til at dykke ned i de mange desinformerende artikler og tv-indslag, kan du besøge EUvsDisinfo’s database, som samler udvalgte russiske desinformationstilfælde med resuméer og korrigering af de falske informationer. Det er interessant og underholdende læsning, selvom det kun viser den del af desinformationsbilledet, der er på nyhedssider.