Interview | Den russiske forfatter Jegor Fetisov søger efter meningen med livet. Både i den virkelige verden og i romanen Arken, der netop er udkommet på dansk.
Jegor Fetisov: Arken. Er udkommet på dansk den 4. juni, oversat af Trine Søndergaard. 240 sider. 199 kr. Forlaget Arabesk.
Måske taler rygterne sandt. Måske er det bare en and. Men i hvert fald er en af Europas største byer blevet lukket ned, tilsyneladende på grund af en farlig coronalignende virus, der smitter via luft og dråber.
Sådan lyder handlingen i en roman, der er skrevet i København, men foregår på den anden side af Østersøen, i Sankt Petersborg, hvor den russiske forfatter og digter Jegor Fetisov tilbragte de første 35 år af sit liv. I 2013 flyttede han til Danmark, lærte sig dansk og siden har specialiseret sig i at oversætte moderne dansk litteratur til russisk.
Således har Fetisov oversat romaner af Morten Brask, Charlotte Weitze og Jakob Vedelsby samt mindre værker af cirka 25 andre forfattere som Ida Jessen, Naja Marie Aidt og Søren Ulrik Thomsen.
»Der er næsten ingen penge i det, men jeg bruger gerne meget tid på det, selv om jeg egentlig godt kunne bruge den på at skrive mine egne ting,« fortæller Jegor Fetisov, der byder mig velkommen i en andelslejlighed på Østerbro, hvor han bor sammen med sin kone og deres fire børn.
»Kendskab til hinandens litteratur kan skabe mere forståelse og forsoning mellem forskellige folk, og det er det, jeg gerne vil bidrage til. For hvis jeg skal være ærlig, så kender russerne stort set intet til danskerne ud over H.C. Andersen og Kierkegaard. Og danskerne kender stort set intet til russerne ud over Dostojevskij og Tjekhov,« fastslår den russiske forfatter.
»Det blev tydeligt for mig, da jeg lavede en undervisningsrække om russisk litteratur for de talentfulde og litteraturinteresserede unge danskere på Forfatterskolen. Jeg lagde ud med at bede dem tage et stykke papir og skrive navnene på de russiske forfattere, som de kendte. Helt som ventet var det Dostojevskij og Tjekhov, der toppede listen, men jeg var forbavset over at se Kafka på tredjepladsen. Det fortalte mig meget om hvordan danskerne ser os russere.«
Den kafkaske fortælling om det bureaukratiske, uigennemskuelige og absurde system svarer ifølge Jegor Fetisov så godt til mange danskeres viden om og forventninger til Rusland, at selv på Forfatterskolen er der altså nogle, der tror, at den verdenskendte tysksprogede forfatter måtte have været russer.
Kald og kærlighed
Egentlig kan man måske godt forstå forvirringen. For man skal ikke lede længe, hvis man vil finde den kafkaske ånd i den russiske virkelighed og litteratur. Stærkt til stede er den også i Jegor Fetisovs roman Arken, der været indstillet til to prestigefyldte priser i Rusland, hvor den blev udgivet i 2016. I sidste uge udkom den i Trine Søndergaards danske oversættelse på forlaget Arabesk.
Romanens protagonist er kunstmaleren Matvej, der er optaget af at finde frem til eller skabe sin egen udgave af Noas ark, så han kan redde sig selv og sin familie fra både syndfloden, som han har haft mareridt om, den uhyrlige virus, som er ved at gøre sit indtog i byen, og de mange andre problemer og forhindringer, som han møder på sin vej.
»Arken er en redning,« bekræfter Jegor Fetisov. »Dog ikke fra de udefrakommende trusler som syndfloden og epidemien i romanen eller coronapandemien, som vi hele tiden hører om i medierne. Det er selvfølgelig ikke uvæsentligt at redde sig selv fra coronavirussen. Men langt vigtigere er det at redde de mere skjulte, sårbare og værdifulde ting som sin identitet, sit kald, sin kærlighed og sit familieforhold,« fremfører forfatteren.
»Ofte mærker vi slet ikke, at vi er ved at miste det dyrebareste, vi har. Og det kan være virkeligt svært at komme ud af en ond cirkel, hvis man pludselig opdager, at man arbejder og lever i et cirkus, der er langtidslukket på grund af reparation.«
Ifølge Fetisov er man som kunstner og menneske dømt til at sætte sig mellem to stole, hvis man forsøger at skabe, elske og leve, men samtidig bliver ved med at løbe rundt i manegen som en cirkushest, »der til sidst holder op med at føle sig som en hest.«
Og selv om det at foretage et valg kan, med Matvejs ord i romanen, være »den mest uhyrlige ting i verden«, må helten vælge: Vil han være kunstmaler, eller vil han arbejde i et lukket cirkus?
Hjemmegående forfatter
I den virkelige verden har Jegor Fetisov måttet forholde sig til akkurat det samme dilemma som kunstneren i hans roman:
»Da vi boede i Rusland, havde jeg et indbringende job som medejer af en sprogskole,« fortæller Fetisov. Selv underviste han i tysk, som han havde beskæftiget sig indgående med, blandt andet med en uafsluttet ph.d.-afhandling.
»Med tiden fandt jeg dog ud af, at det var helt umuligt at kombinere et seriøst arbejde og mit forfatterkald. Forfatteren i mig blev ikke blot fortrængt, men nærmest visket ud.«
Men så kom redningen. I 2013 fik forfatterens kone Darja nemlig tilbud om at arbejde i København, og familien besluttede sig for at flytte til Danmark, som lokkede med sin »sunde atmosfære« og »hippiementalitet«.
Mens Darja gik på arbejde, skulle Jegor starte forfra, og i stedet for at søge job som for eksempel russisk- eller tysklærer, valgte han at satse helhjertet på forfattergerningen. Og det har han ikke fortrudt:
»Næsten alt godt, hvad jeg har skrevet, har jeg skrevet i Danmark,« konstaterer Fetisov og peger på en anden fordel ved sin levevis: »Jeg har mulighed for at tage mig af vores fire børn, og hvis en af dem bliver syg, behøver min kone ikke at stresse for at finde en løsning på hendes arbejde, fordi jeg næsten altid er der.«
Darja Fetisova støtter sin mand fuldt ud i hans ønske om at udleve sit forfatterkald. Og sådan er det også i Fetisovs bog Arken, hvor Matvejs kone Ksenija ser ham langt mere som kunstmaler end familieforsørger. Der er en del andre ligheder mellem de to par, der for eksempel begge blev gift ganske kort tid efter at have oplevet »en forelskelse så voldsom, at man glemte sig selv«.
I Arken har Matvej en tvillingebror, Ilija, og også han var så heldig at møde sit livs kærlighed. I modsætning til Matvej har han dog mistet den, men Guds veje er uransagelige, og hvor der er kærlighed, vil der altid være håb, mener Jegor Fetisov: »I litteraturen såvel som i virkeligheden.«.
Russisk nostalgiker
Fetisov taler med eftertænksomme pauser og en blid stemme, der minder om den behagelige lyd fra Neva-floden, når den kærtegner kajen på en tør og vindstille dag i forfatterens hjemby. Anderledes truende kan Neva lyde, når vejret svigter og for eksempel byder på konstant regn som i Arken, hvor Matvej er bekymret for, at syndfloden nærmer sig.
Han har det muligvis i sine gener, for han heder Lamekhov til efternavn; Lamekh er den russiske udgave af Lemek, der som bekendt var far til Noah. Ud over Bibelen har både den græske mytologi og den aktuelle konflikt mellem Rusland og Ukraine en rolle at spille i Arken.
Og så er der den russiske litteraturs sølvalder, der kulminerer i begyndelsen af 1900-tallet, hvortil Matvej tilsyneladende rejser i sin søgen efter arkens og livets hemmeligheder. Som mange andre digtere og forfattere har Jegor Fetisov et noget anstrengt forhold til den lineære tidsmodel:
»Mange kreative mennesker er jo forholdsvis skizofrene,« fastslår Fetisov, der som en ægte russisk nostalgiker dyrker et slags parallelt univers, hvor han fortsætter med at bo i Sankt Petersborg. Russerne værner om deres minder langt mere end danskerne, der til gengæld er bedre til at leve i nuet.
»Der er også flere ildsjæle i Rusland end i Danmark: folk, der brænder for en bestemt idé, et projekt eller et kunstværk. Desuden er der altid folk, der gerne vil give en hjælpende hånd. Danskerne er nu også hjælpsomme, men i Danmark foregår det ofte via nogle ansøgninger og fonde. I Rusland er der ikke meget hjælp at hente fra staten, så russerne er blevet vant til at hjælpe hinanden mere direkte,« forklarer Jegor Fetisov.
»På den anden side er danskerne meget mere selvstændige og frie end russerne, og den i Rusland udbredte trællementalitet findes slet ikke her i Danmark,« fastslår den russiske forfatter.
Han peger på, hvordan denne mentalitetsforskel gør sig gældende i forbindelse med den aktuelle håndtering af coronapandemien:
»I Danmark er nøgleordene at tilpasse og organisere. I Rusland handler det først og fremmest om at forbyde og begrænse.«.
Jegor Fetisov
Født i 1977, forfatter og digter.
Fetisov har udgivet to romaner samt en række noveller, digte og børnebøger.
Han har også oversat cirka 25 danske forfattere til russisk.
Derudover arbejder han som redaktør ved et litterært tidsskrift.
