RUMÆNIEN | I over et år har det ungarske mindretal i Rumænien indsamlet underskrifter for at få EU-Kommissionen til at vurdere deres ønske om delvis løsrivelse fra Rumænien. Sagen har nu vækket de slumrende nationale spændinger mellem Ungarn og Rumænien.

Efter artikel 11 i Lissabontraktaten kan EU-borgere tage et emne op i EU-Kommissionen – et såkaldt borgerinitiativ – for at løse et eller flere problemer. Der skal som minimum indsamles en million underskrifter fra syv forskellige lande, hvorefter kommissionen tager stilling til spørgsmålet. 

Denne fremgangsmåde har det ungarske mindretal i Transsylvanien taget i anvendelse i deres kampagne for at opnå autonomi for det område i Rumænien, hvor der lever flest ungarer. Det hedder Tinutul Secuiesc og omfatter disse tre amter i Transsylvanien: Covasna, Harghita og Mures. Området kaldes også Szekler Land, som er betegnelsen for ungarerne i de tre amter.

Her bor der i alt 810.000 mennesker, hvoraf 75 procent er ungarer. Området havde en slags selvstyre fra 1952 til 1968, og det er den tanke, der nu er taget op i håb om, at det med EU’s hjælp kan lykkes at opnå uafhængighed. Som model har man Sydtyrol, der ved et lignende borgerinitiativ opnåede en vis form for selvstyre.

Det er i år 100 år siden, at Trianonfreden etableredes, og organisationen Det Nationale Råd i Secuiesc vil i den forbindelse fejre jubilæet ved at genoplive autonomiprojektet. Man startede derfor borgerinitiativet i maj 2019. Fristen udløb den 6. maj, hvor der var samlet nok underskrifter, men ikke fra syv forskellige lande. Derfor har initiativtagerne anmodet EU-kommissionen om at forlænge fristen grundet coronakrisen.

Trianonfreden

– Underskrevet den 4. juni 1920

– Traktaten blev indgået mellem Ungarn på den ene side og de allierede magter (USA, Storbritannien, Frankrig, Italien, Japan) samt Ungarns mindre nabolande, heriblandt Rumænien, på den anden side

– Traktaten betød, at Ungarn som den besejrede nation efter 1. Verdenskrig blev reduceret til cirka en tredjedel af sin oprindelige størrelse

Parlamentet i Ungarn støtter mindretallet i Transsylvanien
Ikke overraskende har parlamentet i Ungarn med regeringspartierne, Fidez og Jobbik, i spidsen for nyligt vedtaget en støtteerklæring for Det Nationale Råd i Secuiesc: “Det europæiske borgerinitiativ for regioners lighed og de regionale kulturers bæredygtighed.”

UDMR – det største ungarske parti i Rumænien – fremlagde desuden i december 2019 sagen om regionens uafhængighed i deputerkammeret i Bukarest, hvor den henlå i månedsvis uden at blive sat på dagsordenen. Det blev den efter nytår, men her havde sagen overskredet tidsfristen for behandling, hvorfor forslaget efter loven blev vedtaget med det samme.

Og i april blev sagen taget op i senatet. Her brød de politiske temperamenter ud i heftig diskussion, som endte med, at et stort flertal afviste forslaget. Modstanderne gjorde opmærksom på, at det var ottende gang, at UDMR forsøgte at få vedtaget autonomi-projektet, og nok så vigtigt henviste man til, at forfatningsdomstolen allerede i 2011 erklærede, at autonomi i Secuiesc stred mod den rumænske forfatning.

Partipolitisk selvmål
Tilbage i deputerkammeret er det partiet PSD’s formand, Marcel Ciolacu, der leder forhandlinger. Således er han ansvarlig for, at dagsordenspunktet ikke nåede at blive behandlet i tide, og han er derfor kommet under voldsom partipolitisk beskydning. Især partiet PNL har ytret sig kritisk mod både PSD og UDMR, idet partiet samt præsident Klaus Johannis beskylder PSD for at sælge Secuiesc-regionen til arvefjenden Ungarn. I Rumænien er det en yderst grov beskyldning. Lazlo Tokes, som er præsident for Det Ungarske Nationalråd i Transsylvanien, har indbragt en klage over præsident Johannis udtalelser, som han mener kan tolkes som en opfordring til etnisk vold.

Men mange politiske kommentatorer i Bukarest undrer sig også over, at PSD og især Ciolacu har bragt sig i en sårbar situation ved at lade forslaget glide gennem deputerkammeret. Forundringen blandt kommentatorer er så meget desto større, fordi PSD i de senere år netop har anlagt en stedse mere nationalistisk for ikke at sige xenofobisk kurs. Hvorfor støtter man så indirekte et forslag fra UDMR – et parti med tætte forbindelser til Viktor Orban i Ungarn – om ungarsk selvstyre i Transsylvanien? Nogle partifløje betragter sågar UDMR som Viktor Orbans trojanske hest i Rumænien. Måske er forklaringen den enkle, at Ciolacu kludrede sig til et stort politisk selvmål.

Helligdagskrig
Sagen har imidlertid fremkaldt en mindre diplomatisk krise mellem Bukarest og Budapest. Særligt præsidentens bemærkning om salg af Secuiesc er faldet Ungarn for brystet. 

Spændingerne mellem de to lande steg for nylig til nye højder, da det rumænske senat vedtog en lov, der erklærer Trianondagen den 4. juni – hundredeårsdagen for underskrivelsen af Trianonfreden – for en national helligdag. Loven betragtes som en provokation i Ungarn, hvor et stadig stigende antal politikere og borgere anser Trianonfreden for at være deres største nationale katastrofe i tusinde år. I stedet spores der her en øget interesse for Ungarn, som det så ud på landkortet før Trianon, og som har fået tilnavnet Store Ungarn. I ungarske skolebøger beskrives Transsylvanien desuden som “det ungarske hus”.

Rumæniens svar på helligdagsstriden har været, at Ungarn allerede sidste år den 18. juni tog det første skridt i eskaleringen ved at vedtage “Loven om det Nationale Solidaritetsår”. Rumænien gjorde her opmærksom på, at 18. juni er Miklós Horthy`s fødselsdag. Horthy var ungarsk diktator under krigen og ansvarlig blandt andet for deportation af jøderne.

Formentligt som et svar på præsident Johannis’ udtalelse om salg af Secuiesc-regionen bragte Viktor Orban på sin facebookside dette billede:

Selv med Viktor Orbans autoritære nationalisme in mente er flere blevet overraskede over det offensive signal, der demonstreres ved dette kort. I hundrede år har det været Ungarns opfattelse, at landet blev ”lemlæstet” af samtlige naboer (Rumænien, Kroatien, Slovakiet og Ukraine) efter Første Verdenskrig og underskrivelsen af Trianonfreden. Lægges tallene fra kortet sammen fremgår det, at landet mistede cirka 30 procent af sin befolkning og 70 procent af sit areal.

De nuværende grænser mellem Ungarn og Rumænien blev lagt fast i Paristraktaten fra 1947. Og ændringer af de europæiske grænser må anses for at være udelukket for lande i EU og Nato. Dette er velkendt, også i Budapest. Adspurgt om for eksempel den intensiverede holdningspåvirkning i skolerne har Viktor Orbans svar indtil videre blot været, at de ungarske skolebørn skal lære deres historie at kende.