HUKOMMELSESPOLITIK | I en fælles erklæring fordømmer præsidenterne for de tre baltiske lande den officielle russiske historiefortælling om 2. verdenskrig. Og det to dage før 75. årsdagen for den sovjetiske sejr over Nazityskland. I Letland tyer regeringen til lovændring for at distancere sig yderligere til fortiden.
“Fejlagtig repræsentation af de historiske begivenheder, som førte til 2. verdenskrig og opdelingen af Europa i kølvandet på krigen, udgør en beklagelig indsats for at forfalske historien og sætte spørgsmålstegn ved selve fundamentet i den moderne, internationale lovbaserede orden.”
Torsdag den 7. maj opfordrede præsidenterne for de tre baltiske stater, Estland, Letland og Litauen til ”sandhed og retfærdighed” ved at anerkende den sovjetiske æras forbrydelser og den daværende unions lederskabs ansvar i forbindelse med 2. verdenskrig. I den fælles erklæring fordømmer de tre baltiske ledere det, som med baltiske øjne betragtes som den russiske stats forsøg på at ”forfalske historien” forud for fejringen af det 75. jubilæum for sejren over Nazityskland den 9. maj.
Mens de i erklæringen hædrede “opofrelsen af alle ofre og de allierede soldater, som besejrede det nazistiske styre,” understregede præsidenterne, at Sovjetunionen også brugte militær styrke og undertrykkelse med det formål at underkaste nationer under den kolde krig.
Mens den 9. maj er Sejrens dag i Rusland, markerer dagen således også starten på den sovjetiske besættelse af de baltiske stater: ”For os sluttede krigen i 1993, da den sidste russiske soldat forlod Litauisk territorium” udtalte Litauens præsident Gitanas Nauseda.
De baltiske lande genvandt deres selvstændighed efter Sovjetunionens kollaps i 1991. Tilbagetrækningen af de resterende russiske tropper blev dog først fuldendt den 31. august 1993 i Litauen og den 31. august 1994 i Estland og Letland.
Ifølge præsident Nauseda nedtoner Kreml Molotov-Ribbentrop-pagten, som blev indgået mellem Sovjetunionen og Nazityskland i 1939, i en sådan grad, at det udgør ”historisk revisionisme”. Pagten udgjorde en ikke-angrebspagt, hvori parterne forpligtede sig til neutralitet i tilfælde af krig med tredjelande. Parterne indgik tillige en tillægsprotokol, der opdelte Østeuropa i en tysk og en sovjetisk interessesfære. ”Historien må ikke omskrives. Når politikere forsøger at ændre historiske konklusioner, leder det til de forkerte konklusioner og forkerte beslutninger” udtalte Nauseda.
Nausedas lettiske kollega, Letlands præsident, Egils Levits, kaldte ”falsificeringen af historien” for en form for ”hybrid krig” ført af Moskva.
Symbollov og krænkede minder
I Letland kommer erklæringen i kølvandet på en kontroversiel lovændring. Den 23. april godkendte det lettiske parlamentet, Saeimaen, en lovændring, som skærper et allerede eksisterende forbud mod brugen af symboler i offentligheden, der giver udtryk for identifikation med Sovjetunionen og Nazityskland.
Siden 2013 har brugen af flag, emblemer og nationalhymner fra det tidligere Sovjetunionen, dets republikker og Nazityskland været strafbart. Det gælder nazismens hagekors og SS-tegn samt kommunismens hammer og segl og fempunktstjernen.
Det eksisterende forbud udvides nu til at omfatte anvendelsen af uniformer, selv i stiliseret form, beklædningsgenstande, herunder ordner, tilbehør, genkendelsesskilte, hovedbeklædningssignaler, skulderbånd og udstyr, som ”klart identificerer disse væbnede styrker eller undertrykkende organer”.
”Folk må forstå, at det i vores land er uacceptabelt at iklæde sig nazistiske eller sovjetiske uniformer og symboler ved offentlige begivenheder,” understregede Artuss Kaiminš, formand for Udvalget for Menneskerettigheder og Offentlige Anliggender, der er ansvarlig for lovudkastet. Overtrædelse af den skærpede lovgivning kan medføre en bøde på 350 euro for privatpersoner og 2900 euro for foreninger og virksomheder.
Da lovændringen blev fremlagt i april 2019, var det med blandede reaktioner. I Kreml blev den kritiseret for at sidestille Sovjetunionen med Nazityskland og den nazistiske ideologi:
“Vi er forargede over denne uanstændige lovgivning, der kun kan betragtes som en hån mod de sovjetiske soldater, der mistede deres liv, mens de befriede Letland. Det, der gør det særligt kynisk, er det faktum, at lovforslaget blev vedtaget før årsdagen af sejren (mod nazismen), tydeligvis for at nedværdige veteraner fra den store patriotiske krig og ødelægge denne helligdag for dem,” udtalte Maria Zakharova, talskvinde for det russiske udenrigsministerium til det statsejede russiske nyhedsbureau TASS.
Den officielle mindedag for sejren over nazismen markeres i Letland den 8. maj, mens den 9. maj officielt set er udpeget til at være Europadag. Alligevel markeres sejrsdagen den 9. maj uofficielt af landets store russiske mindretal, og ved denne årlige begivenhed har sovjetiske symboler, som uniformer, flag og ordner, hidtil ikke været et særsyn.
Sejrsdagen deler vandene i Letland. Mens dele af det russiske mindretal, som udgør omtrent en fjerdedel af landets befolkning, ser dagen som en fejring af slutningen på krigens rædsler og en markering af Sovjetunionen som en sejrrig stormagt, markerer dagen også starten på yderligere knap 50-års sovjetisk besættelse.
Letland er ikke den eneste tidligere sovjetiske republik, som tyer til lovgivning for at distancere sig til fortiden. I 2015 gennemgik eksempelvis Ukraine en omfattende ’dekommuniseringskampagne’, der udover at forbyde symboler også betød, at flere byer, pladser, boulevarder og gader måtte foretage navneforandring, så de ikke længere refererede til sovjetiske helteskikkelser. Også Tjekkiet har i foråret taget afstand til den sovjetiske historie. Det skete på en plads i Prag den 10. april, da myndighederne nedtog statuen af generalen Ivan Konev, som ledede den Røde Hær i denne del af Østeuropa under Anden Verdenskrig.
Således er sejrsdagen i mange tidligere sovjetlande blevet markeret, men med omvendt fortegn.