PANDEMI | Op imod en halv million rumænere er vendt hjem fra deres arbejde i højrisikoområder som Spanien og Italien. Til trods for dette har landet officielt fastholdt et relativt lille coronasmittetal. Udfordringerne har dog været mange: Den ortodokse påske, aspargeshøst i Tyskland og administrationer, der på alle niveauer er blevet sat på prøve under krisen.

Coronasmitten kom til Rumænien i begyndelsen af marts og har indtil nu kostet 600 rumænere livet samt officielt smittet næsten 11.000. Med en befolkning på 19 millioner er det relativt små tal, hvilket er overraskende, når man tænker på, at flere hundrede tusinde rumænere i marts og april vendte hjem fra det hårdt ramte Italien.

Da epidemien i Italien, Spanien og Frankrig for alvor brød ud, opstod der således en veritabel folkevandring hjem til Rumænien. Det anslås, at mere end en halv million rumænere rejste tilbage i løbet af ganske kort tid. Hvor meget smitte, de hjemvendte har medbragt, er ikke klarlagt, men det antages, at flere er rejst hjem med coronavirussen. 

Ledere sættes på prøve
Den 28. februar ankom en 71-årig rumæner fra Norditalien til Suceava, en by med 100.000 indbyggere i den nordlige del af landet, tæt på grænsen til Ukraine. Uden at vide det var han blevet smittet med corona, og få dage efter hjemkomsten blev han indlagt på Sct. Johns Hospitalet.

Her gik det helt galt. Personalet var hverken forberedt i forhold til mandskab eller udstyr. Den 71-årige smittede således store dele af personalet, som derpå smittede andre indlagte og andet personale. Læger og sygeplejersker blev forskrækkede, og mange måtte selv indlægges eller isoleres. Midt i marts begyndte patienterne at strømme ind fra resten af byen, og ved udgangen af måneden havde Suceava 25 procent af alle COVID-19-smittede i hele Rumænien, selvom byen kun huser cirka 3 procent af landets samlede befolkning.

Hospitalsledelsen nævner en anden smittekilde, nemlig et ældre ægtepar, der omkring 1. marts vendte hjem fra et krydstogt i Det Indiske Ocean. Hustruen følte sig syg og blev indlagt på hospitalet i Suceava, hvor hun døde efter en uges indlæggelse. Hospitalet hævder, at kvinden medbragte smitten fra krydstogtet, hvorimod manden, der senere også afgik ved døden, nåede at anklage hospitalet for at have smittet hustruen. Hvem der har ret er indtil videre uafklaret, men manglende parathed og fravær af professionel håndtering førte til afskedigelse af hele hospitalsledelsen i Suceava.

Også i Rumæniens topadministration er der sket fyringer i kølvandet på corona. Vicesundhedsminister Nelu Tataru rejste i marts til Suceava for at bringe orden i kaos, men midt under opholdet blev han selv udnævnt til ny sundhedsminister og måtte derfor  rejse tilbage til Bukarest. Sundhedsminister Victor Costache havde pådraget sig premierminister Orbans vrede ved ikke at have sørget for nok værnemidler og testudstyr. Samtidig havde Costache udtalt, at han ville teste hele den rumænske befolkning ved eksempelvis at lade militær og politi gå fra dør til dør for at teste alle. Landets aktuelle testkapacitet ligger i april på 6000 per dag, men der testes de facto kun cirka 4500 dagligt. 

Tidlig undtagelsestilstand
Det rumænske parlament forlængede den 16. april landets nuværende undtagelsestilstand frem til midten af maj. Den første undtagelsestilstand blev indført den 16. marts (dekret nr. 195/2020). Det er præsidenten der tager initiativet ved at udstede et dekret, som efterfølgende skal godkendes af parlamentet i en fælles samling af begge kamre – i dette tilfælde via en digital afstemning.

Da undtagelsestilstanden var vedtaget, udstedte indenrigsministeren den 25. marts et dekret, der påbød – ikke opfordrede – alle at blive hjemme (på rumænsk: statii acasa). Undtaget var personer med nødvendigt ærinde som køb af fødevarer og personaler med livsvigtige opgaver. For de over 65-årige gælder der særlige restriktioner, idet de kun må forlade hjemmet mellem kl. 11 og 13, og kun med livsvigtige formål. Alle der forlader hjemmet skal kunne fremvise relevante dokumenter, der lovliggør deres færden. Offentlige steder som parker er lukkede. Overtrædelse af reglerne kan straffes med store bøder.

Skoler er ligeledes lukket frem til midten/slutningen af maj med håb om, at eleverne kan nå at afslutte skoleåret med de sædvanlige prøver og eksaminer. I ventetiden udnyttes de digitale muligheder for at opretholde en vis form for undervisning.

Aspargeshøst i Tyskland
Under den rumænske undtagelsestilstand er der imidlertid opstået en voldsom efterspørgsel efter arbejdskraft i Tyskland, hvor især aspargeshøsten kræver manpower. De tyske landmænd og gartnere indgik i april derfor en aftale med deres tidligere kontakter i Rumænien, og sammen fik de lov til at etablere en luftbro fra lufthavnene i Cluj og Iasi. I løbet af få dage transporterede man to til tre tusinde løsarbejdere til Tyskland.

De rumænske grænser har ellers været lukkede for enhver trafik, der ikke indbefatter nødvendige varer eller vigtige personer. Lufthavnene er dertil lukkede for alle flyvninger til og fra Frankrig og Tyskland, i første omgang i de næste to uger. Søfolk ombord på udenlandske skibe i Constanta og i havnene ved Donau har fået forbud mod at forlade deres skibe.

Det var derfor med henvisning til opretholdelsen af landets økonomi, at myndighederne tillod de mange arbejdere at flyve til Tyskland. Her måtte man se gennem fingre med, at de ventende i de to lufthavne ikke kunne overholde undtagelsestilstandens regler.

Helligdage og den ortodokse påske
Den allerstørste begivenhed i den ortodokse kirke i Rumænien er fejringen af påsken. Ved den lejlighed strømmer menighederne i tusindtal over hele landet påskenat til kirkerne for at modtage opstandelseslyset fra Jerusalem. Menighederne går rundt om kirkerne med de modtagne lys i hænderne syngende Christos a inviat (Kristus er opstanden) for senere på natten at vandre hjem med lysene.

I år var det umuligt at lade de religiøse fejringer udfolde sig midt under undtagelsestilstanden. I første omgang indgik indenrigsministeren og den ortodokse kirke dog en aftale, som tillod den traditionelle fejring påskenat. Men ministeren havde glemt at spørge både præsidenten og premierministeren, som greb ind. Resultatet blev, at politiet nu bistår ved udbringning af opstandelseslyset.

Konflikten blev således løst men nåede at bringe de religiøse temperamenter i kog. Dele af den ortodokse kirke kritiserede i skarpe vendinger præsident Johannis, fordi han greb ind i kirkens allerhelligste ceremoni. Enkelte beskyldte ligefrem den protestantiske præsident for at være antikrist.

Påsken forløb heller ikke uden episoder i områder i Bukarest, Hunedoara og Ploiest, hvor vrede unge mænd angreb politiet, der ville tjekke, om udgangsforbuddet blev overholdt under påsken. Det blev det slet ikke, og politiet havde store vanskeligheder med at genoprette ro og orden.